Anmeldereksemplar fra People’s Press. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Khai er overbevist om, at han ikke har nogle følelser. Og dog – han bliver irriteret når folk flytter på hans ting og han bliver inderligt tilfreds, når et regnskab passer ned til nederste øre. Han bor alene og har besluttet sig for at blive alene, da han jo alligevel ikke evner at føle noget. Hans mor ønsker dog at han får sig en kæreste og hun tager derfor sagen i egen hånd og rejser til Vietnam for at finde den perfekte brud til ham. Denne rejse leder hans mor frem til Esme.
Esme bor i Vietnam, hvor hun lever af at gøre rent på et hotel efter hun blev mor udenfor ægteskab for nogle år siden.
Da hun får muligheden for at rejse til USA i tre måneder slår hun til, i håbet om, at kunne skabe et bedre liv for sig selv og sin datter. Hun skal nu forsøge at forføre Khai og få ham til at ville gifte sig med hende. Det vil dog vise sig, at det ikke er helt så enkelt som hun havde håbet på …

Min anmeldelse 

I efteråret blev bogen Kærlighedskoden udgivet af samme forfatter (min anmeldelse af den kan læses her) og den var jeg overvejende set ret så vild med. I min anmeldelse af den nævnte jeg, at jeg måtte lægge mine tanker lidt til side omkring alt det der med “the one and only” og mennesker uden sexerfaring som ud af det blå bare er rene sexgudinder/guder. Det gjorde jeg derfor allerede fra start af i denne her bog, da jeg havde på fornemmelsen at disse ting ville være nogle af de ting bogen ville indeholde. Og med en lille bitte undtagelse, så var det rimelig godt forudset – og jeg er egentlig glad for, at jeg havde forberedt mig selv på dette og dermed bare kunne nyde bogen på dens præmisser. Og det gjorde jeg derfor. Langt hen ad vejen i hvert fald. Jeg synes dog ikke helt den lever op til Kærlighedskoden.

Persongalleriet er noget af det, som gjorde at jeg ikke er helt ligeså højt oppe at ringe på begejstringsbarometret.
Historien er skrevet i datid med personalfortælleren hvor vi skiftevis følger Khai og Mý/Esme. Skråstregen skyldes at hun oprindeligt hed Mý, men selv ændrede sit navn, da hun flyttede til USA, for ikke at skille sig for meget ud med sit navn.
Khai kunne jeg virkelig godt lide – åh hvor var han bare skøn, på sin helt egen måde. Han har Aspergers og er vant til at være alene og er slet ikke i stand til at afkode sine egne følelser. Han er dog en omsorgsfuld mand, som til tider ødelægger ting omkring ham, ved at han ikke helt har styr på de sociale kodekser, som os uden Aspergers ellers relativt nemt kan navigere i (med undtagelser – det er jeg klar over. Datinglivet kan sgu altid være lidt noget uforstående bøvl for flere af os, er jeg sikker på, haha). Det er tydeligt at forfatteren selv kender til at have Aspergers, for beskrivelserne i relation til dette er umiddelbart ret troværdige.
Til gengæld var jeg ikke særlig vild med Mý/Esme. Der var flere gange hvor hun simpelthen bare irriterede mig. Jeg vil ikke udpensle hvorfor her, for så kommer jeg til at afsløre alt for meget. Jeg tror dog, at én af årsagerne kan være, at jeg havde virkelig svært ved at finde ud af hvem hun var som karakter. Nogle tidspunkter er hun voldsomt naiv og virker næsten underdanig, mens hun på andre tidspunkter er meget fremme i skoene og nærmest virker som en helt anden karakter. Jeg kan egentlig godt lide romankarakterer der har flere forskellige sider – det kan nemlig få dem til at virke som  sammensatte og autentiske karakterer, men der var bare noget ved Mý/Esme hvor skiftende i hendes personlighed virkede lidt forcerede.
Til gengæld var lidenskaben mellem dem troværdig og godt beskrevet og jeg kunne godt lide at det blev opbygget løbende gennem bogen. Generelt var samspillet mellem alle karaktererne i bogen fint skildret og dialogerne rimeligt velskrevne.

Bryllupstesten starter ud med en temmelig hjerteskærende prolog hvor vi møder Khai nogle år før den egentlige fortælling finder sted. Dette var jeg vild med, da det gav mig en øjeblikkelig sympati for Khai, som da også holdt ved hele bogen.
Herefter kommer der nogle kapitler som egentlig var ret sjove og hvor jeg sad og smilede flere gange under min læsning og hvor siderne bare vendte sig selv. Så skete der dog noget, hvor det hele stod lidt stille og jeg mistede fokus undervejs, men lidt over halvvejs i bogen blev jeg fanget igen og læste faktisk sidste halvdel i ét stræk.

Bryllupstesten er en sød feel good-roman, som jeg vil anbefale til læsere der elsker en god kærlighedshistorie. Den er forudsigelig, som denne genre jo ofte er og også gerne skal være, men samtidig overraskede den også et par gange undervejs. På trods af sin forudsigelighed er den også noget helt for sig, da den beskriver hvordan et kærlighedsliv kan være for et menneske med Aspergers – og hvor er det egentlig både vigtigt og kærkomment at en kærlighedsroman ikke nødvendigvis skal indeholde den efterhånden lidt stereotype singlekvinde (omend jeg også elsker den type bøger, når de er velskrevne og underholdende).
Jeg giver bogen 4 stjerner for dens originalitet, for Khai og for det stærke samspil mellem karaktererne. Den lever ikke helt op til den første bog af forfatteren, men den er absolut læseværdig – særligt hvis du trænger til en læseoplevelse hvor du bare kan slå hjernen fra og hygge dig med en rigtig feel good-roman.

4 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget People’s Press, januar 2021

Antal sider: 345

Oversat til dansk ved Anne Brinch