Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Fra bagsideteksten:
Chloe Benjamins internationale bestseller følger fire søskende, der lever med en viden, de færreste har: De ved præcis, hvornår de skal dø.
I 1969 flytter en synsk kvinde ind i en snusket lejlighed på Clinton Street i New Yorks Lower East Side. Man siger om hende, at hun kan forudsige alle menneskers dødsdag. Og netop det år – sommeren 1969 – virker det, som om der sker spændende ting for alle andre end de fire Gold-søskende. Folk flipper ud på Woodstock og ser Midnight Cowboy, som ingen af Gold-børnene får lov at se. De sniger sig til at møde spåkonen, og her får de ting at vide, som de er
Min anmeldelse
De udødelige er forfatterens anden roman og det blev denne roman der sikrede forfatteren sit internationale gennembrud – og det forstår jeg godt, for jeg er selv ret vild med den. Så vidt jeg kan se ud fra min research er hendes første roman The anatomy of dreams ikke oversat til dansk. Det håber jeg at den bliver i fremtiden og hvis ikke må jeg læse den på originalsproget, for jeg synes virkelig at Chloe Benjamin skriver godt.
Historien er skrevet i nutid med personalfortællervinklen hvor vi skiftevis følger de fire Gold-søskende. Når vi bliver taget med tilbage i tiden gennem deres minder er det dog fortalt i datid, hvilket åbenlyst giver god mening.
Varya er den ældste i søskendeflokken. Hun er ansvarsfuld og målrettet og så virker hun udadtil som hende der kan holde hovedet koldt, men det viser sig dog at hun under overfladen også har en vis sårbarhed og ensomhed.
Daniel er den næste i søskendeflokken. Han er også målrettet og ansvarsfuld og minder på mange måder om sin storesøster. Både ham og Varya vælger nogle sikre karriereveje og deres tilværelser virker ret almindelige og stille. Daniels historie rørte mig dog ikke rigtigt og han var klart den karakter der var mest anonym for mig. Det eneste tidspunkt i bogen hvor jeg faktisk kedede mig lidt var i hans historie, men det er heldigvis ikke den historie der fylder allermest i bogen. Der sker dog nogle vigtige ting deri, for den samlede historie, så jeg vil altså ikke anbefale at man springer over denne del, selv hvis det skulle virke fristende, og det var da heller ikke fordi det var helt forfærdeligt at læse. I min optik var han bare ikke en interessant karakter og det trækker altså lidt ned i min samlede vurdering.
Klara er den næstyngste i flokken. Hun adskiller sig meget fra sine søskende. Hun er lettere excentrisk og så er hun en lidt af en drømmer. Hun er også målrettet som de andre, men vælger en noget mere usikker karrierevej. Udadtil virker hun umiddelbart ubekymret og som lidt af en fri sjæl, men i hendes sind gemmer der sig også noget mørkt og hun har uden tvivl sine indre kampe. Hun var en meget interessant karakter og hun var den jeg sympatiserede allermest med i bogen. Jeg følte virkelig med denne unge kvinde.
Simon er den yngste i søskendeflokken. Han viser sig at være lidt egoistisk, men samtidig er han en karakter som jeg ikke kunne lade være med at holde lidt af. Jeg forstod hans bevæggrunde for de egoistiske valg han tog og jeg tilgav ham dem derfor også. Der er en vis umodenhed over ham, men han har altså også en omsorgsfuld og kærlig side.
Alle vores hovedpersoner var særdeles interessante at følge og de gennemgår alle en fin og troværdig udvikling i løbet af bogen, selvom Klara og Simon klart var de personer der stod stærkest. Bipersoner er også fint beskrevne og samspillet mellem alle karaktererne i bogen er troværdigt skildret, hvilket både skyldes forfatterens måde at skabe stemningen på i de forskellige scener og de velskrevne dialoger.
De udødelige er på nogle punkter ret forudsigelig, da vi ved at nogen skal dø, men samtidig er den ret uforudsigelig. Det er på en måde en relaterbar historie for os allesammen – Med dette mener jeg at plottet jo egentlig ikke adskiller sig meget fra alle vores andres liv; Der er nemlig to ting der er stensikre for os allesammen: vi fødes og på et tidspunkt skal vi dø. Vi ved bare ikke hvornår og oftest ved vi heller ikke hvordan. Det er alt det der sker imellem fødsel og død som ingen kan forudsige. Med plottet i denne bog tager forfatteren et vigtigt emne op: hvad vil man gøre med sit liv, hvis man ved hvornår man skal dø? Og det var dette det var så interessant; at få lov til at følge med i disse forskellige karakterers livsvalg, når de har denne viden med i bagagen. At blive en del af alt det der sker før de dør. Alle de ting som ikke er forudsagt og alle de ting som leder dem hen mod døden. Vi ved jo de skal dø på et tidspunkt – men det gør altså ikke historien mindre spændende, for det er slet ikke det historien i virkeligheden handler om. Det giver dog et øget spændingsniveau for os læsere – for dør de virkelig på den dato som spåkonen har forudsagt? og i så fald: hvordan?
De udødelige er en roman omkring kærlighed, familieforhold, diskrimination, lidenskab, seksualitet, savn, sorg, psykisk sygdom, manipulation, tilfældigheder og skæbne. Selvom der er så mange undertemaer der berøres i bogen bliver det aldrig overvældende mens man læser, og det bliver heller ikke overfladisk. Det efterlod mig dog med en masse reflekterende tanker både omkring mit eget liv, andres liv og vores samfund. Jeg elsker når bøger kan få mig til at reflektere videre både mens jeg læser men også når bogen er færdiglæst. Det er disse bøger der gør én klogere på livet og som ender med at sætte sig fast i erindringen hos læseren.
Selvom bogen tager nogle alvorlige og store temaer op så er den egentlig letlæst. Sproget er flydende og jeg var simpelthen bare så fanget af historien. På mange måder er det en trist historie, men der er samtidig også små lysglimt af håb og varme, så det blev på intet tidspunkt tung læsning. Selve historien var egentlig også troværdig, selvom det da er lidt for magisk at kende sin egen dødsdag. Troværdigheden skyldtes både det troværdige persongalleri, men også den måde hvorpå forfatteren får skabt nogle referencer til begivenheder som er sket i den virkelige verden, i de år vi møder personerne på i bogen.
Jeg vil anbefale De udødelige til andre romanlæsere der også har en interesse i det menneskelige sind. Temaerne omkring liv og død, som er de overordnede temaer i bogen, er så universelle og tidsløse at dette er en roman der kan læses nu og de næste mange år frem og stadig være aktuel. De udødelige har virkelig efterladt et stort aftryk i mit læsehjerte og jeg mener oprigtigt at denne roman er noget ganske særligt. Den eneste grund til at den ikke får fuld topkarakter er Daniels personlige historie, som ikke rigtig gjorde noget for mig og derfor mest at alt kom til at føles lidt som fyldstof i en ellers fantastisk bog.
5 ud af 6 stjerner.
Udgivet på Politikens Forlag, februar 2019
Antal sider: 342
Oversat til dansk af Agnethe Dorph Stjernfelt
Seneste kommentarer