Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Den anerkendte billedkunstner Alicia Berenson er gift med en kendt modefotograf. De bor sammen i et stort hus i London og har et tilsyneladende godt ægteskab – indtil hun en dag skyder ham fem gange i hovedet. Efterfølgende nægter Alicia at tale. Hun bliver indlagt på sikringsanstalten The Grove, hvor der seks år efter mordet er en ledig terapeutstilling. Denne søger Theo Faber, som har været optaget af Alicia og hendes sag i årevis. Han er sikker på at han kan få hende til at tale, selvom ingen andre endnu er lykkedes med det før.

Min anmeldelse 

Jeg vil lige starte min anmeldelse med at sige, at bogen her handler rigtig meget om psykologi og psykisk sygdom. Det er det område jeg arbejder indenfor og der er derfor nogle ting her i bogen, som sprang mig i øjnene, men som jeg ikke tror man vil tænke over hvis ikke man har så indgående kendskab til dette område. Der er nogle ting som jeg fandt direkte problematiske i forhold til behandlingen af de indlagte og medarbejdernes arbejdsgange – men jeg ved så heller ikke om behandlingen  i England adskiller sig så meget fra behandlingen i Danmark eller om det bare er forfatteren der har taget sin en del kunstneriske friheder, for at skabe en god historie. Jeg tror mest på det sidstnævnte og det er jo så også helt fint – jeg sætter dog personligt pris på hvis historien alligevel har en vis troværdighed og den følelse manglede jeg desværre lidt. Når det så er sagt så er den på det spændingsmæssige niveau en vellykke debutthriller, som jeg tror mange fans af psykologiske thrillers vil være vild med.

Historien er skrevet i datid med jeg-fortælleren. Den skifter mellem Alicias dagbogsnotater og Theo, som fortæller sin historie.
Theo er er en 42-årig mand, som vist har lidt en identitetskrise. Han ved i hvert fald ikke selv om han er psykolog eller psykoterapeut. Nogle gange præsenteres han som det ene og andre gange som det andet og det irriterede mig altså en del. Der er forskel på de to titler og det havde altså været ret fint, hvis forfatteren havde besluttet sig for, hvad hans hovedperson skulle have af uddannelse inden han skrev bogen. Ser man bort fra dette (hvilket jeg tror de fleste kan) så er han dog en interessant karakter der kæmper nogle indre kampe med sig selv. Jeg vil ikke gå særlig meget mere i dybden med ham som karakter, da noget af dét der er det stærke i denne bog, er at vi langsomt lærer karaktererne bedre og bedre at kende  – og det er også i forhold til dette at der opstår mange små overraskelser hele bogen igennem.
Alicia vil jeg slet ikke nævne noget om, da hendes historie også er spændende at få trevlet op løbende. Jeg vil dog sige at hendes fortælling er meget  interessant og også en smule hjerteskærende.

Noget af det, som jeg elskede ved denne roman var den mystik der opstod allerede fra første kapitel og som fortsatte hele bogen igennem. Der opstod nærmest hele tiden nye spørgsmål, som jeg var nysgerrig efter at finde svaret på og det holdt mig fanget. Det skabte en konstant underliggende spænding som stiger i niveau jo mere vi nærmer os slutningen og dermed klimaks – lige præcis som det skal være i en god psykologisk thriller.
Michaelides er også imponerende god til sine miljøbeskrivelser. Scenerne står så tydeligt frem at jeg nærmest kunne se dem for mig og mærke stemningerne, hvilket gjorde læsningen meget levende for mig – og dette er absolut også meget positivt.

Hvis man elsker thrillers med en masse overraskelser, så tror jeg man vil være vild med denne her. Den tager os nemlig hele tiden i en ny retning. Jeg synes dog hurtigt at jeg regnede plottet ud, men jeg tror simpelthen bare det skyldes at jeg har læst så mange psykologiske thrillers, at jeg efterhånden sjældent oplever den der wauw-oplevelse, når plottet afsløres. Den tager dog hele tiden én i nye retninger, så jeg selv kom i tvivl om min formodning flere gange og derfor var det også spændende at følge historien til dørs og se om jeg fik ret. Jeg synes dog at plottet er meget utroværdigt – som altid er det vigtigt for mig ikke at spoile, men der er simpelthen nogle ting som ikke hænger sammen for mig – og der kommer flere til, jo mere jeg tænker over det. Jeg ville nogle gange ønske jeg ikke tænkte så meget som jeg gør, for kan man blot se bogen som underholdning og ikke tænke mere over det, så er det faktisk bare en fed thriller.

Den tavse patient er en psykologisk thriller fyldt med mystik. Jeg tror særligt at læsere der elsker Clare Mackintoshs bøger vil være vilde med denne her. Det er desuden interessant med en thriller der primært bruger menneskets psykologi som et af de overordnede temaer i bogen.

Jeg er så ambivalent omkring min mening om denne bog, da den som spændingsroman er rigtig god og virkelig holdt mig fanget, men på den anden side er hele historien så utroværdig og der var så mange små ting, som irriterede mig så meget at jeg ikke kunne se bort fra det. Jeg ender derfor på tre stjerner – jeg vil dog meget gerne læse med, hvis forfatteren udgiver en bog en anden gang og så bare håbe på at plottet holder lidt mere og troværdigheden får et nøk opad.
Som en lille sidenote vil jeg også sige at jeg ikke har noget imod at plots nogle gange er lidt søgte – sådan er det i thrillers og krimier, men når der er for mange løse tråde og for mange “øøøh, hvorfor nu det? og hvorfor så det? og hvad sker der lige for det?” og generelt en følelse af, at ingenting giver mening, så står jeg lidt af. Der er selvfølgelig også den mulighed at jeg bare ikke har forstået bogen – men det ændrer jo ikke på mine følelser omkring den.

3 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget Hr. Ferdinand (En del af Politikens Forlag), februar 2020

Antal sider: 390

Oversat til dansk ved Nanna Lund