Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening bogen.

Det nyfødte pigebarn Frmesk er uønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en kridhvid lille hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun forbandet eller velsignet? Frmesk er svagelig fra fødslen og vil knapt indtage føde, men hendes farmor insisterer på at hun bliver omskåret med det samme. Frmesks mor frygter dog at hun ikke kan klare indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om at han vil skaffe den lille pige af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres er hendes eneste udvej at sætte pigen i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker og tager sig af de kvinder ingen andre vil begrave – kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst og modsat sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den psykiske og fysiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had.

“Dødevaskeren” er beskrevet som en roman om et voldsomt udsat pigeliv og det må man sige er en rammende beskrivelse. Den er så barsk at jeg næsten ikke kunne tro på at det er virkeligheden for nogen – men det er det desværre.

Det er en bog med mange navne der for mig er fremmede, men forfatteren har lavet en overskuelig navneliste over centrale personer forrest i bogen, hvilket var en stor hjælp og afhjalp den forvirring jeg ellers ville kunne have oplevet.

“Dødevaskeren” foregår delvist i 2016, hvor vi møder Frmesk i Danmark og i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne hvor Frmesk er en lille pige i Kurdistan. Allerede fra første side kunne jeg fornemme at dette ville blive en barsk bog at læse og der kommer hurtigt en dyster stemning over bogen, som passer perfekt til den historie der bliver fortalt. Der er dog også få lyspunkter, som skabte et lille håb indeni mig for Frmesks og andre kvinders fremtid. Disse lyspunkter er særligt Frmesks bedsteforældre – især hendes morfar, som tør kritisere Koranens ord og som er vokset op i en anden tro.

“Dødevaskeren” er virkelig velkomponeret og velskrevet. Den veksler fint i mellem fortid og nutid, som uværgerligt også hænger sammen. Det fungerede rigtig godt at vi også møder Frmesks i nutiden, så vi ser hvor meget fortiden har præget hende. Beskrivelserne i bogen er meget malende. Jeg følte næsten jeg kunne dufte og se omgivelserne, personerne og maden for mig og mærke de forskellige personers følelser. Jeg blev nærmest suget ind i en anden verden under min læsning og siderne vendte sig selv.

Under min læsning kom jeg ind i en verden jeg vidste for lidt om. Jeg stiftede nærmere bekendtskab med kvindeundertrykkelse, nærmest direkte kvindehad samt æresdrab – ting som bliver accepteret fordi det er Koranens ord. Jeg sad flere gange målløs og med tungt hjerte samt tårer i øjnene over at der virkelig er kvinder derude der lever under sådanne vilkår.

“Dødevaskeren” er på så mange måder vigtig læsning og en bog som jeg håber alle vil læse – mænd som kvinder. Det var en bog som gjorde mig klogere og en bog som har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. “Dødevaskeren” er en bog man aldrig glemmer og som ikke forlader dig, selv når sidste side er læst og bogen er lukket. Jeg har den største respekt for forfatteren Sara Omar som tør skrive denne bog og stå offentligt frem.

6 ud af 6 stjerner

Udgivet af Politikens Forlag, December 2017

Antal sider: 322