Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Prinsesse Kelsea er opvokset i eksil, langt fra familiens kongerige. På hendes nittenårs fødselsdag ankommer den tidligere dronnings livgarde for at eskortere hende tilbage til slottet, så hun kan genvinde sin retmæssige trone. Med sig har hun Tearling-safi ren, der besidder store magiske kræfter, og hun får brug for den og al den hjælp, hun kan få, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål.

Jeg er normalt ikke til fantasy-genren, men jeg havde hørt godt om denne bog og har derfor længe tænkt på at få den læst. Det er jeg rigtig glad for at jeg endte med at få gjort. Der er en smule fantasyelementer i bogen, men ikke så det bliver overvældende og alt for urealistisk. Jeg vil faktisk nærmere betegne bogen som en dystopisk roman, grundet det noget grusomme samfund vi præsenteres for i bogen og hvor vi virkelig præsenteres for rå menneskelig ondskab og grådighed.

“Dronningen af Tearling” er generelt en meget mørk fortælling, men med enkelte lyspunkter af håb og jeg var meget draget af hele fortællingen. Selvom det lidt er en historie om de gode mod de onde er karaktererne alligevel troværdige og vi får set flere sider af vores karakterer. Som et eksempel kan nævnes vores hovedperson Kelsea; der er ingen tvivl om, at hun er et godt menneske og en dronning som vil det bedste for sit samfund, men vi præsenteres også for hendes lidt  mere sårbare sider. Dette gør at hun ikke fremstår som en urealistisk og uovervindelig heltinde hvilket bevirkede at jeg bedre kunne sympatisere med hende – og det giver også lidt mere spænding i bogen, fordi jeg faktisk flere gange var lidt i tvivl om, hvorvidt hun egentlig klarede de ting hun bliver udsat for. Selvom vi primært følger Kelsea og hendes refleksioner kommer vi også lidt ind på livet af bipersonerne, dog primært igennem hendes betragtninger. Vi lærer dog lidt om dem hver især ud fra hendes tanker og deres handlinger, selvom jeg godt kunne savne at komme lidt tættere ind på livet af nogle af personerne –  særligt Kelseas vagt Morgenstjerne kunne jeg godt tænke mig at lære lidt bedre at kende samt Fylgjen, der virker som en meget mystisk og interessant mand.

Forfatteren skriver flydende med maleriske beskrivelser af både omgivelser og personer samt fine beskrivelser af Kelseas tanker og refleksioner hvilket gjorde læsningen meget levende. Dette kombineret med et generelt højt spændingsniveau gjorde hele fortællingen meget fængslende. Det var selvfølgelig spændende at se om Kelsea klarede de udfordringer hun stod overfor, men jeg synes det var særligt spændende at se hvad der skete med samfundet og befolkningen efter at Kelsea foretog en skelsættende beslutning ret tidligt i bogen.

Jeg var fanget fra start til slut og jeg glæder mig til at læse videre i serien. Selvom man ikke umiddelbart er til fantasygenren kan jeg anbefale “Dronningen af Tearling” grundet sin interessante og sammensatte kvindelige hovedperson, det spændende dystopiske samfund og bogens skildring af menneskets mørke sider. Jeg håber virkelig ikke man vil snyde sig selv for denne fortælling og jeg forstår ikke hvorfor jeg selv har ventet så længe med at få den læst – nu vil jeg haste videre til næste bog i serien!

5 ud af 6 stjerner

Udgivet af forlaget People’s Press, 2016

Antal sider: 457