Anmeldereksemplar fra: Gads Forlag. Min anmeldelse er ikke påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

 

Om bogen

I en gammel underjordisk tunnel under Norwich finder man knogler fra et menneskeskelet. Da Ruth Galloway undersøger dem, opdager hun, at de ikke som forventet stammer fra middelalderen. Det viser sig, at de for nylig er blevet gravet ned. Sagen lander hos Harry Nelson, og efter en kvinde bliver meldt savnet, begynder han at undersøge en række mystiske rygter om underjordisk samfund for hjemløse. Kort efter finder man et lig udenfor politistationen, samtidig med at endnu en kvinde forsvinder sporløst fra sit hjem…

Min anmeldelse 

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway og kriminalkommissæren Harry Nelson. Hver eneste gang der udkommer en ny bog i serien bliver jeg simpelthen så glad og spændt og når jeg åbner en ny bog i serien er det næsten ligesom at komme hjem til nogle savnede venner. Der er da nogen af bøgerne i serien der er bedre end andre, særligt hvad angår krimiplottet, men jeg har nu alligevel nydt hver eneste bog.  Forsvundet i mørket er niende bog i serien og  hører klart til én af de bedste.

Man kan godt læse bøgerne hver for sig, hvis man absolut insisterer på det, men jeg vil dog absolut anbefale at man læser bøgerne i kronologisk rækkefølge, for ikke at gå glip af for meget i karakterernes private liv – her tænker jeg særligt på deres udvikling, både enkeltvis og i deres relationer til hinanden. Rækkefølgen på de tidligere bøger er:

  1. Pigen under jorden
  2. Løgnens hus
  3. Huset på klippen
  4. Døden på museet
  5. Det tavse vidne
  6. De udstødte
  7. Stemmer fra graven 
  8. Kvinden i blåt

Historien er, som altid, fortalt med personalfortælleren hvor vi primært følger Ruth, men også Harry Nelson og få steder også nogle af bipersonerne, såsom Nelsons kolleger, hvilke vi efterhånden også er begyndt at kende godt.
Jeg vil ikke gå i dybden med persongalleriet her af frygt for at spoile nogle essentielle ting for læsere, som måske endnu ikke er kommet særlig langt i serien, men blot skrive at jeg stadig elsker persongalleriet. Det er sammensatte og nuancerede karakterer og jeg er vildt med at følge deres udvikling bøgerne igennem og få flere og flere sider at se af de centrale karakterer – både hoved- og bipersoner. Samspillet mellem karaktererne er fortsat også stærkt og dialogerne velskrevne.

Spændingsmæssigt er denne bog, som de andre bøger i serien. Historien er fortalt i et moderat tempo og er derfor hverken langsommelig eller alt for actionpræget. Dog sker der lidt flere forbrydelser heri end vi har været vant til, men det bliver alligevel aldrig hæsblæsende. Sproget er flydende, kapitlerne korte og siderne vender nærmest sig selv.

Historien er fortalt med en helt tilpas afvejning af karakterernes private liv og opklaringsarbejdet i krimiplottet og begge dele var spændende at følge. Krimiplottet er i denne bog et af de stærkere i serien. Det var både overraskende og lidt skræmmende. Ikke sådan “chooooook”-skræmmende, men mere på et underliggende plan, når man sådan lige tænker over det. Herudover får vi selvfølgelig også lidt arkæologi med i form af Ruths arbejde, som er noget særligt ved denne serie.

Forsvundet i mørket tager desuden nogle gode emner op om både kærlighed, forældreskab, frivilligt arbejde, fanatisme og mennesket bag de hjemløse, mange af os ser i bybilledet. Sidstnævnte emne var jeg særligt glad for blev taget op på så fin en måde, som det blev heri.

Jeg vil anbefale Forsvundet i mørket til læsere der i forvejen er glad for serien om Ruth Galloway. Har man ikke læst nogle af bøgerne endnu vil jeg anbefale dem til læsere der også er vild med de karakterbårne krimiserier, men hvor krimiplottet også, stort set altid, er spændende og veludført.

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet: Oktober 2021

Antal sider: 349

Oversat til dansk ved Lærke Pade