Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsideteksten:
En efterårsnat i oktober forsvinder den unge pige Francesca sporløst fra byen Gullspång. Pigen er mere end almindelig intelligent, oprørsk og har for nylig forsøgt at tage livet af sig selv. Man leder ikke længe efter hende, og de velhavende forældre får selv lukket sagen: Francesca er sikkert løbet hjemmefra.
Næsten tredive år senere falder kriminalinspektør Charlie Lager over den uopklarede sag om Francesca. Samtidig begynder hun at drømme. Om sin mor og sin egen barndom. Det føles næsten, som om der er en forbindelse mellem hende og Francesca. Hvad betyder drømmene? Og er der en forbindelse mellem dem og Francescas forsvinding?
Da Charlies barndomsveninde beder om hjælp, beslutter Charlie sig for at rejse tilbage til Gullspång, men ikke alle i byen er interesserede i, at sandheden om Francesca kommer frem. Hvad skete der egentlig med Francesca?

Min anmeldelse 

Francesca er bog nummer to i serien om kriminalinspektøren Charlie Lager. Det er et stykke tid siden denne bog er udkommet og lad mig venligst undskylde for dette. Jeg er blot et menneske og den blev tilsendt mens jeg stod midt i huskøb og flytterod og den havde simpelthen forputtet sig et sted. Men den ville simpelthen læses, så den fandt frem til mig blandt alle mine bøger en tilfældig sommerdag og dét er jeg virkelig glad for. Jeg var nemlig overbevist om at jeg havde fået den sendt, men nogle gange kan ens hjerne jo spille én et puds, så jeg tænkte at det måske bare var en dejlig drøm jeg havde haft, men nej. Den lå der og den ventede på mig.

Jeg har dog ikke læst den første bog (endnu), men jeg valgte alligevel at forsøge mig med denne – og jeg kan altså konkludere at denne fint kan læses uden at have læst den første bog med titlen Annabelle. Jeg var i hvert fald helt opslugt af historien alligevel. Der er dog mange referencer til den første bog i serien, så selvfølgelig er der nogle ting i karakterernes private liv jeg ikke helt kender til og jeg fornemmer også at det havde været en fordel at have læst den første bog, da sagen deri også bliver nævnt flere gange i denne. På trods af dette følte jeg mig dog på ingen tidspunkter forvirret eller hægtet af historien her – jeg er dog ikke i tvivl om at jeg skal have læst Annabelle på et tidspunkt, for jeg er faktisk blevet ekstremt nysgerrig efter at vide hvad der ligger forud for denne her historie.

Noget jeg altid sætter pris på i de bøger jeg læser er et stærkt persongalleri og det byder denne bog i dén grad på. Historien er skiftevis skrevet med personalfortællervinklen, hvor vi følger Charlie og med jeg-fortælleren hvor vi følger Francesca. Hele historien er dog skrevet i datid. Normalt er jeg faktisk ikke fan af, at fortællervinklen skifter på denne måde, men det giver altså mening i denne bog og lige netop derfor fungerer det også rigtig fint.
Charlie er en yngre kvinde som bor alene i Stockholm og arbejder som kriminalinspektør. Hun arbejder for meget og kan ikke rigtig finde ud af at holde fri. Hun er opvokset med en psykisk syg mor, som man fornemmer var bipolar. Hun er uden tvivl intelligent og så er hun altså en ret kompleks karakter, hvilket er noget af det der gør hende så interessant. Hun trives i sin ensomhed, men man fornemmer alligevel at hun savner et eller andet i sit liv. Hun virker umiddelbart til at have svært ved relationer, men er alligevel en god veninde, der smider alt hvad hun har i hænderne da hendes barndomsveninde har brug for hende. Jeg kunne ikke lade være med at holde lidt af hende og havde det faktisk lidt svært med at skulle slippe hende, da historien var forbi.
Den anden person vi følger er den unge pige Francesca der forsvandt for flere år siden. Hun er en dybsindig ung pige med et mørkt sind. Man fornemmer at hun altid har været lidt misforstået, både af sin familie og sine omgivelser generelt. Hun var en karakter som virkelig krøb ind under huden på mig.
Herudover møder vi også en overskuelig mængde bipersoner, som alle havde betydning for historien. De er også beskrevet på en måde så de var genkendelige hele historien igennem, selv dem vi kun møder ganske kort hver gang og samspillet mellem de forskellige karakterer i bogen er også rigtig fint skildret.

Udover det stærke persongalleri er jeg også virkelig imponeret over forfatterens evne til at skabe levende miljøbeskrivelser og stemninger i de forskellige scener. Vi bliver taget med til en lille landsby og den måde hvorpå landsbylivet er beskrevet er så troværdigt og genkendeligt for os der selv kommer fra de mindre byer, hvor alle nærmest kender alle og hvor der bare hersker en særlig stemning – og hvis man ikke kommer fra en lille by selv, så kan man få et virkelig godt indblik i hvordan livet kan være sådan et sted, hvis man læser denne (Jeg vil dog lige sige at den by jeg selv kommer fra er knap så dramatisk og med knap så mange forsvundne piger og mulige mord).

Selve historien er også ret vild. Jeg blev overrasket mange gange undervejs og dette fortsatte altså helt til det sidste punktum var sat og åh, hvor jeg elsker når det sker. Og så elsker jeg det overordnede tema for bogen, som man vist godt kan sige er dysfunktionelle familier. Det er barsk at læse om, men det er også vigtigt med bøger som tør fortælle sådanne historier og endda på så troværdig vis som det bliver gjort i Francesca, selvom det er skønlitteratur.

Jeg vil anbefale Francesca til alle andre krimielskere – og særligt dem der også elsker de mere mørke fortællinger. Den byder både på uhygge og mystik og det var én af de bøger som virkelig krøb ind under huden på mig. Jeg var opslugt fra start til slut og den var i mine tanker, når jeg ikke lige havde mulighed for at læse videre i den. Jeg har absolut intet at sætte en finger på og jeg mener absolut den er noget udover det sædvanlige og derfor får den også fuldt hus af stjerner fra mig.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, februar  2019

Antal sider: 377

Oversat til dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild