Reklame, da dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Mikael, Bianca og deres to børn flytter til forstaden for at starte på en frisk og komme væk fra det pulserende byliv. Den idylliske drøm de havde om deres nye liv bliver dog forvandlet til lidt af et mareridt.
Den smukke nabo Jaqueline virker til at skjule noget fra sin fortid og deres søn Fabian opfører sig underligt. Og så er der Ola. Manden der bor alene med sine to katte og som pludselig dukker op hele tiden. Det hele efterlader en uro indeni hos Mikael og Bianca. En uro der kulminerer da Bianca pludselig bliver kørt ned..

Min anmeldelse 

Mattias Edvarsson er manden bag den anmelderroste roman En helt normal familie, som udkom sidste år. Jeg har dog endnu ikke selv fået den læst. Alligevel var mine forventninger temmelig høje til Gode naboer. Både fordi så mange var så vilde med hans foregående bog og Gode naboer også allerede har fået flotte ord med på vejen af sine læsere. Jeg blev dog en lillebitte smule skuffet.

Den har dog uden tvivl sine stærke sider, som klart trækker op i min vurdering – og dette indbefatter det nuancerede og troværdige persongalleri.
Historien er fortalt i et datidsspor og et nutidsspor, hvor vi følger tre forskellige hovedpersoner på skift: Mikael, Jaqueline og Fabian.
Mikael bor med sin hustru Bianca og deres to børn. I datidssporet er de netop flyttet til Spektakelmagergade i en lille svensk by, hvor de er blevet nabo til Jaqueline og hendes søn Fabian. En mor og søn som har flakket lidt rundt omkring i verden, men nu er endt i den lille forstad.
Jeg vil ikke gå i dybden med de forskellige karakterer, for noget af det som virkelig var fedt ved denne her roman, var at man hele tiden lærte noget nyt om hovedpersonerne og konstant sad og skiftede mellem at nære sympati for dem og til andre tider være tæt på at afsky dem. Og så elsker jeg at det i virkeligheden bare er helt almindelige mennesker, som kunne være vores naboer, kolleger eller nogle vi stødte på nede i Netto.
Herudover er dialogerne gode og spændingerne mellem de forskellige karakterer og dynamikken i det lille villakvarter var skarpt skildret.

Noget af det som til gengæld skuffede mig var plottet. Der var da absolut hændelser i bogen som overraskede, men det overordnede plot havde jeg meget hurtigt regnet ud. Vejen mod opklaringen af det hele var dog heldigvis ikke kedelig, men jeg havde bare troet der ville være et lille plottwist til slut. Og det ville der da uden tvivl også have været, hvis ikke jeg allerede havde regnet den ud.

Jeg tænker at dette er én af de bøger der er klart bedst hvis man læser den ud i ét stræk uden at holde de store pauser undervejs, som jeg selv gjorde, da jeg sidder midt i en periode med opgaveskrivning. Jeg tænker at den lidt dystre stemning bogen byder på ville føles væsentlig stærkere end det jeg oplevede. Selvom jeg var vild med persongalleriet, så fik jeg aldrig den der fornemmelse af kuldegys og at historien krøb under huden på mig, som jeg ellers ville have troet jeg ville få. Jeg har dog reflekteret lidt over det og jeg tror at den ville kunne være opstået, hvis jeg havde haft en hel dag til bare at forsvinde ind i universet og ikke hele tiden gik til og fra den. Jeg giver blot denne refleksion videre til jer, så I kan forsøge at planlægge jeres læsning ud fra det – det kan jo være at det var dét der var årsagen.

Jeg vil anbefale Gode naboer til læsere der også er til de psykologiske thrillers og for hvem et stærkt persongalleri vægter højt. Den vil være god læsning til en kold dag i sofahjørnet hvor regnen banker mod ruden og du har mulighed for bare at forsvinde ind i romanens univers.
– og så vil jeg lige slutte af med at sige, at jeg er taknemmelig for at jeg har bedre naboer end nogle af dem der er heri.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, september 2020

Antal sider: 371

Oversat til dansk af Henrik Andersen