REKLAME (og reklamelink hvis du trykker på boksen i bunden, så du kan finde bogen billigst muligt)
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Hvis der skulle komme et menneske forbi følger en familie på en gård lidt uden for Skive i Midtjylland. Faderen er ved at gå fallit og må låne penge af sin succesfulde storebror, der tilsyneladende gladeligt låner familien penge, men kræver både taknemmelighed og kontrol til gengæld. Moderen bruger dagene på at kæderyge foran computeren, mens hun spiller internetkasino. Børneflokken er – ligesom faderens mange hunde, som løber vildt om på gårdspladsen – overladt til sig selv.

Hvis der skulle komme et menneske forbi er Thomas Korsgaards debutroman og den har allerede taget mange læsere med storm – og det forstår jeg virkelig godt. Jeg har selv svært ved at sætte ord på, hvor fantastisk velskrevet jeg egentlig synes den er.

Bogen starter ud med drengen Tue, som funderer over døden og hvad der ville ske hvis hans far døde – og så er stilen for bogen ligesom lagt. Det er nogle mørke tanker Tue gør sig, men det er på mange måder også et hårdt liv han lever. Allerede når de første sider er læst, bliver det tydeligt hvor nuanceret og samtidig enkel skrivestilen er. Hele bogen er skrevet i et roligt tempo, men der står en masse mellem linjerne og selvom tempoet er roligt, er historien både dramatisk og hjerteskærende.

Historien er skrevet i jeg-form ud fra Tues perspektiv. Vi følger Tue fra han er en mindre dreng i skolen og frem til han går ud af folkeskolen. Det er meget interessant at følge den udvikling han går igennem, hvor han i starten præsenterer en lidt barnlig naivitet frem til at blive en mere reflekterende ung mand, som desværre bliver tvunget til en modenhed alt for tidligt i livet og efterhånden bevæger sig ud på lidt af et skråplan. Dette skyldes særligt at han vokser op i en ret dysfunktionel familie med uligevægtige forældre, som ikke helt kan finde ud af at drage omsorg for deres børn. Igennem Tue får vi et stærkt indblik i en ung mands liv med både ensomhed, kedsomhed, jagten på sin identitet og en spirende seksualitet.
De øvrige personer er også beskrevet troværdigt på både godt og ondt, men det bliver aldrig fordømmende og ingen personer bliver latterliggjort i deres beskrivelser – og her må jeg særligt påpege at skildringen af Tues psykisk syge mor og hendes sociale deroute er særdeles rammende. Herudover er de indbyrdes relationer og de små magtfordelinger også skildret på fin vis gennem både handlinger og dialoger.

Miljøet er også rammende beskrevet. Jeg kommer selv fra en mindre by og jeg kan nikke genkendende til mange af de ting forfatteren beskriver fra sit miljø – både de forskellige typer af mennesker, men også den kultur der hersker. Det hele er desuden så levende beskrevet, at jeg vil vove at påstå, at selv folk som altid har boet og opholdt sig i storbyer, vil kunne mærke stemningen og lugte de forskellige lugte.

Der er ingen tvivl om at Thomas Korsgaard er en fantastisk fortæller med en unik skrivestil. Historien bliver fortalt med en nøgternhed kombineret med en alvor og tragikomik, som holdt mig fanget hele vejen igennem og gjorde læsningen både levende og flydende. Bogen fik flere følelser op i mig og jeg sad nogle gange hovedrystende under min læsning og andre gange med et lille smil på læben. Jeg er meget imponeret og har intet at sætte en finger på – jeg mener virkelig at denne bog er noget helt særligt og den kan absolut anbefales!

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet af forlaget Lindhardt & Ringhof, februar 2017

Antal sider: 314