Dette er et anmeldereksemplar fra: Forlaget Zara. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

 

Om bogen

Jeannie har altid drømt om at blive rigtig forelsket og lang om længe er hun centrum i en kærlig romance, da hun møder dyrlægen Dan, som frier til hende efter blot få måneders forhold. Efter det romantiske frieri på en weekendtur, går alle fridage med at planlægge det forestående bryllup.
Da Jeannie endelig er på vej på rådhuset for at give Dan sit ‘Ja’ får hun dog pludselig en nagende følelse af, at det der burde føles helt rigtig tværtimod føles helt forkert.
Mens Dan også er på vej til deres bryllup sker der dog noget forfærdeligt. Han kommer ud for en alvorlig ulykke. Den nat der skulle have været deres bryllupsnat bliver tilbragt på en intensiv afdeling, hvor lægerne og sygeplejerskerne overvåger Dan, som er i koma. Fremtiden ser usikker ud og Jeannie nages af en dyb skyldfølelse.

Min anmeldelse 

Hvis man er i humør til en rigtig feel good-roman som ikke kræver det helt voldsomme af én som læser, så er Lucy Dillon altid et godt bud. Hun leverer generelt helt fine romaner indenfor denne genre – og så har de altid hunde med som en central del af historien. Og det er faktisk noget af dét jeg elsker mest ved hendes romaner. Jeg har læst en del af Lucy Dillons bøger allerede og derfor vidste jeg også hvad jeg gik ind til her. Jeg er dog en smule skuffet i forhold til nogle af hendes tidligere udgivelser, men overvejende positivt stemt overfor romanen.
Beskrivelsen af bogen lyder dog ikke ligefrem som en feel good- roman. Tværtimod. Men det er det altså, selvom den selvfølgelig også har sine alvorlige sider.

Noget af det som skuffede mig en smule var persongalleriet, som desværre var en anelse fladt.
Historien er fortalt med personalfortælleren ud fra hovedpersonen Jeannies synspunkt. Selvom historien hele vejen igennem foregår ud fra hendes perspektiv, formåede hun dog aldrig at vokse ud af siderne som karakter. Hun fremstod lidt anonym og jeg følte aldrig rigtig jeg fik et ordentligt billede af hvem hun er. Altså hvad der gør Jeannie til Jeannie og ikke bare en kontrastfyldt kvinde, som på den ene side kan være både naiv og uselvstændig og på andre punkter er både stærk og velovervejet. Jeg savnede nogle særegne karaktertræk for hende –  udover at hun laver musik og har et navn, som mange folk udtaler forkert. Jeg nærede på ingen måde en antipati mod hende, men jeg havde bare lidt svært ved rigtig at mærke hende og føle en ægte sympati for hende.
Herudover var en del af bipersonerne også en smule anonyme og uden voldsomt mange særegne karaktertræk. Og der er jo selvfølgelig også bare nogle mennesker, som er helt almindelige. Som ikke har nogle særlige kendetegn. Og det er der absolut intet galt i. Jeg vil bare gerne have at romankarakterer er lidt mere unikke, da de ofte er bærende for de gode fortællinger.
Der er dog nogle bipersoner som er ret skarpt beskrevne. Her kan både nævnes Rachel, som ejer det hus Jeannie bor i og et hundeinternat og hendes mand George. Sidstnævnte fylder dog meget lidt i historien, men jeg kunne tydeligt fornemme hvem de hver især var som individer. Og hundene er også skarpt beskrevne, med hver deres små personligheder. Og dem må vi ikke glemme her, for de fylder (heldigvis) også en del i historien.
Samspillet mellem karaktererne er nogle steder stærkt, mens det andre steder virker lidt forceret og jeg havde lidt svært ved at mærke den. Dette skyldes nok til dels nogle lige lovligt konstruerede dialoger og nogle hændelser og udviklinger i historien, som der bliver skøjtet lidt for let henover.

Tempoet i bogen er hvad jeg vil kalde moderat. Det er ikke hverken stillestående eller voldsomt højt med et spændingsniveau hvor man sidder ude på kanten af sin stol, for at finde ud af hvad der sker på næste side. Der er da steder hvor den er mere spændende end andre, men aldrig så jeg ikke kunne få vejret af bare spænding over hvad der nu ville ske. Jeg var dog godt underholdt hele vejen igennem, trods sin forudsigelighed, som ofte er i denne genre. Der er dog også overraskelser undervejs og hændelser jeg ikke lige havde set komme.

Historien har ét overordnet plot, men med nogle små sidehistorier i, som alle har betydning og konsekvenser for det overordnede plot: Jeannies forhold til hendes forlovede Dan, som er i koma en stor del af bogen. Dette plot var egentlig fint af følge, men der var nogle steder hvor det blev lidt tyndt og hvor jeg savnede noget mere nerve og nogle flere følelser. Til gengæld er sidehistorierne og deres små individuelle plots virkelig fine og igennem dem opstår der en smuk fortælling om kærlighed mellem hund og ejer og ægte kærlighed mellem to mennesker. Jeg må dog afsløre at hundeelskere måske godt kan få lidt ondt i hjertet, selvom hundedelen overordnet set primært efterlader en varme indeni.

Jeg vil anbefale I medgang og modgang til læsere der ønsker en  lettilgængelig og fin feel good-roman om den ægte kærlighed og ægteskab, om at turde stoppe op, mærke efter og trække vejret i forbindelse med kærligheden, om kærligheden mellem hund og ejer, om venskab og passion. Er du oven i købet hundeelsker vil du nok være særligt vild med denne roman (og Dillons øvrige romaner).  Jeg giver bogen 4 stjerner, da den, trods sine svagheder, er noget udover det ordinære indenfor sin genre.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet: Februar 2021

Antal sider: 400

Oversat til dansk ved Eva Birklund