Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forfatteren, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Nyskilte Kathrine i midten af 30´erne pendler mellem moderskab og pludselig opstået ungdom i 9/5-ordning.
Efter skilsmissen befinder hun sig et fremmed sted i sit liv, hvor musik og sex konkurrerer med madpakker og sengetider. Kathrine indleder et lidenskabeligt forhold til en sanger. Hun kaster sig hovedkulds ind i forholdet og mister sig selv.
Kathrine er primærfamiliens mønsterbryder og eneste akademiker i arbejderfamilien, men hun er ikke trådt ud af mønsteret med at lade sig styre af en mand. Dette mønster gælder ikke mindst i forhold til hendes far, og et personligt opgør er uundgåeligt.

Min anmeldelse 

Jeg har tidligere holdt mig meget fra digte og alt der minder om, fordi jeg havde lidt en forestilling om at det var for kompliceret at læse. Jeg er dog begyndt at genfinde glæden ved genren og derfor ville jeg også gerne udfordre mig selv ved at læse denne digtroman. Digtromaner har jeg dog altid haft det lidt stramt ved – det er jo i bund og grund blot prosa der er sat op med nogle umiddelbart mærkelige linjeskift samt manglende kommaer og punktummer. Jeg har tidligere tænkt at det bare virkede lidt mærkeligt – jeg har også tidligere læst en digtsamling, hvor digtene primært bestod af knækprosa, hvor jeg ikke var vild med det. Men det fungerer fandme godt nok bare i Ikke noget at tale om. Jeg var vild med denne digtroman og det er da virkelig et tegn på, at det er både kvalitet og godt håndværk, når en læser der normalt er mest til prosagenren kunne få så meget ud af den, som jeg kunne.

Vores hovedperson hedder Kathrine, er i midten af 30’erne og er lige blevet skilt. Digtromanen er skrevet ud fra hendes synspunkt. Vi får et fint indblik i hendes til tider kaotiske tanker og man fornemmer fint den vrede og smerte hun føler indeni men også de positive følelser hun har. Zenon beskriver så fint den kontrast der er mellem livet som mor og det ansvar hun har i forbindelse hermed og så det liv hun har når hun er alene, hvor den står på fest og sex med en ny mand, som hun er blevet forelsket i. Kathrine er både kærlig, stærk, lidt naiv og reflekterende. Jeg kunne godt lide hende og jeg kunne sagtens have ønsket mig at historien var endnu længere, blot fordi jeg gerne ville følge Kathrine videre i hendes liv – og det er altid positivt for mig, når jeg bliver præsenteret for en karakter, som jeg ikke har lyst til at slippe igen.

Dét at historien er skrevet som en digtroman gjorde at jeg nærmest blev tvunget til at dvæle ved sætningerne og ordene og alt det der står mellem linjerne. Mange ting er egentlig skrevet ret direkte, men der er alligevel steder hvor der står så meget usagt, men hvor det usagte alligevel rammer som et slag i maven.
Den er skrevet i et enkelt sprog og var på ingen måde kompliceret at læse. Jeg læste den faktisk i ét stræk, mens alt forsvandt omkring mig.

Ikke noget at tale om er en gennemført digtroman om skilsmisse, forelskelsens naivitet, venskab, dyssociale familierelationer og om at blive voksen og det ansvar der følger med. Jeg vil anbefale den til alle læsere der er friske på at forsøge sig med digtroman-genren eller til læsere der i forvejen er glade for denne genre. Jeg spår at dette bliver en roman jeg kommer til at læse igen, for jeg er sikker på der gemmer sig endnu mere i denne historie end det jeg har fået ud af den ved første gennemlæsning. Digtromaner kan altså noget, når det er så velskrevet som her.  Tak til forfatteren Anne Zenon for at åbne denne nye dør i den litterære verden for mig.
Dette var en læseoplevelse helt udover det sædvanlige for mig og derfor sender jeg også 6 stjerner afsted.

6 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget Brændpunkt, april 2019

Antal sider: 174