Reklame – da jeg omtaler anmeldereksemplarer fra forlaget Brændpunkt, Morten Reimar og Forlaget Brændpunkt. Indlægget er dog fuldt ud foretaget på eget initiativ og jeg har ikke modtaget noget for det. 

 

Når jeg har delt en anmeldelse af en digtsamling eller på min Instagram har vist, at jeg er i gang med at læse digte får jeg ofte beskeder fra nogle af jer læsere derude. Beskederne handler om, at man gerne vil i gang med at læse digte, men simpelthen ikke rigtig kan få knækket koden og derfor går lidt død i digtene. Og det er jo super ærgerligt, når man faktisk rigtig gerne vil læse dem. Digte kan bare noget ganske særligt. Der er så meget følelse i de små rammende sætninger. Det forstår jeg godt, at man gerne vil lære at tage ind. Og jeg har selv været der hvor I er. Jeg læste digte i min ungdom, men havde så en lang årerække hvor jeg simpelthen ikke kunnet finde tilbage til genren. Men jeg ville så gerne. Jeg har nu lært det igen og jeg vil derfor gerne videregive mine tips til jer.

Find en digtsamling der taler til dig 

Når du skal begynde at læse digte kan det være en stor fordel, at du finder en digtsamling som du på én eller anden måde kan relatere til. Det har i hvert fald hjulpet for mig, at digtene har kunnet kickstarte nogle følelser jeg allerede kendte til. Herefter kan man så udvide sin horisont og læse digte fra mennesker der er i helt andre livssituationer end dig selv.

Den digtsamling der knækkede koden for mig igen var Morten Reimars Midtby Cool. Netop derfor anbefaler jeg altid den, når folk efterspørger en digtsamling til deres første skridt ind i genren. Det er en moderne digtsamling med både nerve og beat. Jeg elsker den og har læst den flere gange. Alle der har oplevet trætheden i et forhold, uoverskueligheden af hverdagen, et knust hjerte og følelsen af ensomhed vil formentlig kunne relatere til den – og det har de fleste af os vel på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Jeg har af forfatteren fået lov at dele et citat fra et af digtene i bogen, så kan I få en fornemmelse for dét den kan. Jeg er vild med flere af digtene i romanen, men et af mine favoritter er Der er ikke meget som at miste dig. Og det er det digt jeg deler et lille uddrag af her:

 

“Der er ikke meget som at miste dig
selvom folk tror det er der
den slags sker
siger de
det har vi alle sammen prøvet
men ingen har prøvet
at mistet dig
som jeg har
før
der er aldrig nogen
der har mistet sig selv
i dig
som jeg har
før” (Reimar 2018, s. 60-61, l. 11-24)

Det er blot et uddrag fra et længere digt, men det viser virkelig godt hvad Reimar kan og hvorfor jeg netop anbefaler hans digtsamling til nye digtlæsere. Der både beat, følelser og en fortælling i de få ord og korte sætninger. Det er smukt.

Læs lidt ad gangen

Hvis man primært er prosalæser, som jeg selv og jer der har søgt tips til digtlæsning formentlig er, så er vi ofte vant til at læse en bog fra ende til anden indenfor en relativt kort tidsramme. Med digte har det for mig hjulpet kun at læse lidt ad gangen. I hvert fald i starten. Et par digte hver dag, når man lige har et kort pusterum til at kunne tage ordene ind.

Det kan være inden sengetid eller lige når man er stået op hvis der er ro i hjemmet der. På parkeringspladsen ved Bilka, hvis man lige vil have en pause inden man skal hjem til ragnarok (som jeg kan fornemme det ofte kan føles som, for jer der har børn, haha), eller hvorend du kan finde lidt ro og en kort tid til fordybelse. Jeg er stadig ikke der hvor jeg kan læse en hel digtsamling fra ende til anden på én dag. Og det punkt behøver man måske heller ikke nå til. For noget af det som gør digte til nogle stærke læseoplevelser er netop, at man er tvunget til lige at lade hvert ord synke ind for rigtig at få noget ud af dem. Og det kræver altså en smule fokus – og en accept af, at man skal læse på en lidt anden måde end man måske er vant til.

Husk at digtsamlinger er ligeså forskellige som romaner 

Jeg har før læst en digtsamling, som jeg simpelthen ikke har forstået og derfor slet ikke har kunnet mærke. Det var faktisk lidt det der var medvirkende til, at jeg stoppede med at læse digte igen.
Jeg bildte mig selv ind, at det nok bare var blevet for højlitterært for mig og at jeg bare ikke var digtlæser-typen længere. At jeg med alderen ikke længere kunne forstå eller føle dem.  Men så kom Reimars bog ind ad døren og ændrede noget for mig. Jeg blev husket på at digtsamlinger er ligeså forskellige som romaner. Og jeg giver jo ikke op på at læse romaner, bare fordi jeg har læst én roman, som ikke lige var noget for mig. Den tænker jeg er god at huske på. Får du fingrene i en digtsamling, som du ikke forstår, så er du ikke dum. Og selvfølgelig kan du være digtlæser-typen. Du skal bare finde de rigtige digte for dig.

 

Det er ikke nogle vildt banebrydende tips jeg er kommet med her, men jeg håber de alligevel kan hjælpe nogle af jer med at komme i gang med digtlæsningen.  Det er disse få ting, der har fået mig i gang igen. Og jeg er lykkelig for det. For der gemmer sig nogle virkelig stærke fortællinger bag de få ord og sætninger som digte består af.

Jeg slutter lige af med lidt tips til hvilke digte du kan give dig i kast med, hvis du har fået mod på at prøve det af. Listen her kan blive opdateret løbende. Overskrifterne er kun vejledende ud fra indholdet. Hver digtsamling indeholder flere temaer.

Jeg vil læse om parforhold og knuste hjerter:

Midtby Cool af Morten Reimar: Handler om at være ung voksen i Aarhus, finde kærligheden, finde sig selv og samtidig miste kærligheden og sig selv i den.

Jeg vil læse om Hverdagslivet 

Stabilgrus af Linda Karen Prahl J: Handler om en provinskvinde i 30’erne, som forsøger at forstå at livet rent faktisk er godt og at hun har klaret sig til trods. Hun indhentes dog af minderne en sønderjysk barndom med få midler, men gode intentioner. Hun kæmper med selvværdet og at finde sin plads i det voksne liv, hvor ydre fremtoning har en betydning, men hvor det indre måske ikke altid helt følger med til de ydre forventninger.

Jeg vil læse om Skilsmisse 

Ikke noget at tale om af Anne Zenon: Dette er en såkaldt digtroman som handler om den nyskilte Kathrine i midten af 30’erne, som pludselig skal til at finde sig selv i en 9/5- ordning. Hun har pludselig fået noget tid for sig selv og lever i kontrasten af sex og musik den ene dag og madpakker og sengetider den anden dag. Det er dog også en fortælling om forelskelsens naivitet og det at miste sig selv i den.