Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Forlaget skriver: Det er jul, og for første gang i mange år er familien Birch samlet under ét tag. Selv Emma og Andrews ældste datter, der normalt er ude at redde verden, er hjemme i familiehuset i Nordengland. Men Olivia er kun kommet hjem, fordi hun var nødt til det. Efter flere måneder i epidemiramte Liberia er hun tvunget til at tilbringe juleugen i karantæne – og det samme er hendes familie.
I de næste syv dage bliver familien Birch afskåret fra omverdenen (ikke engang wifi’en virker!) og tvunget ind i hinandens liv. Mens Olivia kæmper med sit kulturchok, har resten af familien deres eget at se til. Lillesøster Phoebe er travlt optaget af bryllupsplaner, men opfører hendes forlovede sig ikke lidt mærkeligt? Emma er fast besluttet på at skjule sin nye kræftdiagnose, og Andrew har netop modtaget en e-mail fra en voksen søn, han ikke anede noget om.Snart begynder hemmelighederne at sive ud, og alle opdager, at de ikke ved helt så meget om deres familie, som de gik og troede …

Min anmeldelse 

Jeg vil lige starte med at indrømme at jeg har en stor svaghed for chicklit-genren og for romantiske komedier – særligt når det gælder juleromaner og julefilm. Det er bestemt nogle ret forudsigelige genrer, som ikke kræver særlig meget af læseren, men åh, hvor kan det bare være nogle skønne historier alligevel. Og Julen varer længe… er altså ingen undtagelse – og så alligevel, for jeg synes også den visse steder har lidt dybde og alvor og den har da også sat et lille aftryk i mit hjerte.

Bogen er skrevet i datid med personalfortællervinklen, ud fra de forskellige hovedpersoner i bogen. Persongalleriet er ret overskueligt – vi møder familien Birch, som er i karantæne i julen, grundet den ældste datters nødhjælpsarbejde som medfører at hun er i risiko for at være smittet med den frygtede Haag-virus. Karaktererne er alle lidt karikerede og jeg savnede altså lidt mere nuancerede personligheder, men det er tilgiveligt, for det er alligevel en ret skøn og interessant familie. Emma er moren i familien. Hun bærer på en ret alvorlig hemmelighed, som hun dog ikke vil indvie sin familie i midt i julen. Hun vil gerne sikre at julen bliver så perfekt som muligt og skubber hele tiden sig selv lidt i baggrunden. Andrew er faren. Han er restaurantanmelder for en avis. Han er sarkastisk og lidt brysk i sin facon og han bærer også på noget af en hemmelighed. Olivia er den ældste datter og arbejder som læge. Hun har lige været afsted til Liberia for at lave nødhjælpsarbejde og hun er noget påvirket af den kontrast der er mellem det fattige Liberia og det rige hjemland. Hendes tanker omkring dette og hendes adfærd udadtil overfor familien som følge heraf blev altså lidt trættende i længden. Hun opførte sig lidt som en martyr og hun var den af karaktererne som jeg syntes mindst om – hun var, i min optik, ikke særlig sympatisk, på trods af, at hun da bestemt har et vigtigt og respektindgydende arbejde. Og så er der Phoebe. Den yngste datter, som er humoristisk, lidt umoden og som opfører sig lidt forkælet. Vi følger også en femte person, men hvem det er vil jeg ikke afsløre her, da det vil kunne spoile historien lidt. Fælles for alle karaktererne er dog at de gennemgår en fin udvikling bogen igennem, som også viser os lidt flere sider af dem, men jeg savnede nu alligevel at de var lidt mere nuancerede end de er.

Grundet fortællervinklen kommer vi fint ind bag vores karakterers tanker og følelser, hvilket gjorde at jeg på en eller anden måde følte at jeg kendte personerne og følte mig fint inddraget i historien. Omgivelserne de befinder sig i og de forskellige dufte, som eksempelvis den lækre julemad, var også fint beskrevet, så læsningen blev levende. Dialogerne er ligeledes velskrevne, passede til den person der talte og var med til at understrege den stemning der er mellem de forskellige personer på de givne tidspunkter i bogen.

Selve scenen i bogen er jo juletiden og derfor kom jeg altså også lidt i julestemning mens jeg læste, men det som virkelig er centrum for historien er altså familiebånd, hemmeligheder og en masse drama. Der sker rigtig meget i bogen, næsten urealistisk meget drama på så kort tid, men det var til gengæld spændende at følge med i. Der er dog også alvorlige emner i bogen, men den er skrevet som en chicklit, hvilket også indebærer en del tragikomik og humoristiske scener, så stemningen bliver aldrig rigtig tung. Jeg må dog indrømme at jeg flere gange fik et sug i maven under min læsning og også måtte knibe en lille tåre hen mod slutningen.

Jeg vil anbefale Julen varer længe … til alle fans af julekomedier, juleromaner og chicklit-genren generelt. Jeg synes det er en fantastisk historie, som holdt mig fanget fra start til slut. Selvom der også sker alvorlige ting i bogen så er det altså en rigtig feel-good-roman, som absolut er læseværdig! Jeg giver den 5 stjerner, da jeg synes den er noget helt særligt indenfor sin genre – Jeg elskede den virkelig, trods dens forudsigelighed og næsten urealistisk høje niveau af drama (Som i øvrigt er ret forventeligt at netop chicklit-genren).

5 ud af 6 stjerner.

 

Udgivet på forlaget Alhambra, november 2018

Antal sider: 429

Oversat til dansk af Rebekka Hjelholt Svendsen