Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Grif, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsideteksten:
“Og det var juni, det var måneden til at forsvinde, måneden til at blive fundet i stykker, måneden til at miste sit hoved, sin tunge og sit køn.”
Et kort stykke tid findes hun i en verden fuld af begær, længsel og frygt. Indtil en mand myrder hende og skjuler de parterede ligdele rundtom i landskabet. Men børnene findes, de der engang var hendes: Valle og Solveig, som er anbragt i familiepleje. Forældrene findes: Ivan og Raksha, der flakker rundt i Stockholm. Og dødsøjeblikket findes, det ophører aldrig.

Min anmeldelse 

Forfatteren Sara Stridsberg har flere anmelderroste bøger bag sig, men dette er den første bog jeg læser af forfatteren. Og hold kæft, hvor var det en vild læseoplevelse. Det er svært at nedfælde på skrift præcis hvor vild den her bog er – det skal opleves selv, men jeg vil dog give det et forsøg.

Gennem hele bogen følger vi den nu afdøde unge kvinde der kaldes Inna. Hun har levet et hårdt liv og har altid tænkt at hun ville dø ung. Hendes opvækst har ikke været den mest kærlige og trygge af slagsen og hun er en kvinde som i dén grad har taget sine forældres dårlige vaner med sig. Hun virker umiddelbart som en kvinde det kan være lidt svær at holde af, men alligevel var det lige netop hvad jeg endte med at gøre – men jeg har også en stor svaghed for de sårbare eksistenser i denne verden. Hun er en kvinde der har begået mange fejl i sit liv, men hun er ærlig omkring disse. Og så er hun en meget reflekterende sjæl med nogle dybe, men mørke tanker.
Vi følger udelukkende Inna i døden, men gennem hendes observationer af de levende efterladte og hendes minder møder vi også de personer der har haft en afgørende betydning i hendes liv: hendes forældre, hendes børn, hendes kæreste, en enkelt veninde og hendes morder. Alle karaktererne var så dybdegående beskrevet at jeg tydeligt kunne se dem for mig.

Hele bogen er skrevet i et stille tempo og med scener der nærmest er fragmentariske indblik i hendes tanker. Der er ingen egentlig kronologi, hvilket var med til at belyse det kaos der er indeni hende og formentlig altid har været der. Vi springer fra minder, til observationer hun gør sig i døden og til selve dødsøjeblikket. Dette vil måske være forstyrrende for nogle læsere hvis man vægter en kronologi højt i sine historier, men i denne her bog mener jeg virkelig at den valgte opbygning fungerer upåklageligt. Det kunne og burde ikke være anderledes og jeg mener at det er en vigtig del af selve historien at den er opbygget på denne måde.

Kærlighedens Antarktis er hele vejen igennem en meget mørk roman. Den tager nogle tunge emner op og fortæller om dem med en troværdighed, så jeg virkelig troede på selve historien, omend jeg udmærket er klar over at det er skønlitteratur og vi selvfølgelig ikke ægte får lov til at følge en død person, sådan helt ægte. Men det hele virkede altså så virkeligt mens jeg læste og historien har sat sig alvorligt fast hos mig og har efterladt mig tung om hjertet. Og hvorfor skal man så læse en bog, som kan give én så ondt i hjertet? Det må du nok spørge om, men det synes jeg du skal fordi den også kan gøre dig klogere. Vi får et fint indblik i en misbrugers tanker og følelser og hvor stærk magt den sociale arv kan have. Herudover gav den mig et nyt perspektiv på livet og døden generelt og den efterlod mig virkelig med noget at reflektere over.

Kærlighedens Antarktis er en virkelig stærk og medrivende roman om misbrug, usunde kærlighedsrelationer, social arv, liv, død, svigt og sorg. Selvom det er nogle tunge emner og bogen generelt er dyster og mørk, så var det dog ikke tung læsning. Sproget er flydende og smukt, hvilket er en vild kontrast til den ellers alvorlige og mørke historie. Herudover er plottet virkelig originalt! Den eneste anden bog jeg erindrer at have læst hvor vi følger en hovedperson mens hun er død er Her fra min himmel af Alice Sebold (som i øvrigt også er fantastisk) men historierne adskiller sig ellers meget fra hinanden. Som jeg nævnte i starten af min anmeldelse er det virkelig svært at sætte ord på hvor fantastisk og stærk denne roman egentlig er, men det er absolut ikke en læseoplevelse jeg ville have været foruden og jeg vil virkelig ønske at mange andre læsere vil prioritere deres læsetid på denne bog. I min optik er dette nærmest et lille litterært mesterværk. Jeg er virkelig imponeret og sender 6 stjerner afsted.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Grif, marts 2019

Antal sider: 315

Oversat til dansk ved Ellen Boen