Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
I en forstad gør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.
Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag. Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.
Kort
Måske har du hørt navnet Søren Sveistrup før, selvom dette er hans debutroman. Han er nemlig forfatter til nogle store DR-produktioner, heriblandt TV-serien “Forbrydelsen”. Jeg elskede den serie og var derfor meget spændt på at se hvordan han gjorde det som romanforfatter – og jeg må sige: han gør det godt!
Kastanjemanden starter ud med massiv spænding fra første kapitel, hvilket faktisk fortsatte resten af bogen igennem. Der er korte kapitler, hvor vi følger forskellige personer og som alle slutter spændende med små cliffhangers, så jeg hele tiden var nødt til lige at læse lidt videre. Man må sige at Kastanjemanden har gjort sig fortjent til titlen om at være en ægte pageturner! Bogen er skrevet i nutid, hvilket jeg nogle gange har det lidt svært med, men jeg synes virkelig det fungerer godt i denne bog og lige efter hensigten: nemlig at øge spændingen og skabe følelsen af autencitet hos læseren.
Herudover oplevede jeg også flere gange at det løb mig koldt ned ad ryggen under min læsning og jeg sad med hjertebanken – det er fedt når en bog kan få mig til at føle sådan og dette kunne den formentlig fordi det på mange måder er en autentisk læseoplevelse. Dette skyldes forfatterens eminente beskrivelser af både miljø og personer, så man kommer godt ind bag personernes tankerækker og virkelig føler man er en del af scenerne.
Persongalleriet er meget troværdigt. Dette gør sig gældende for hovedpersoner som bipersoner både igennem deres dialoger, handlemåder og følelsesmæssige reaktioner hele historien igennem.
Naia Thulin er en af vores hovedpersoner. Hun er efterforsker, bor med sin datter og har en meget lille omgangskreds, hvilket virker til at passe hende udmærket. Hun er intelligent, dedikeret i og dygtig til sit arbejde, men har et stort ønske om at rykke videre i sin karriere og skifte afdeling. Hun bliver sat sammen med Mark Hess, som er sendt hjem til drabsafdelingen fra Europol, grundet en disciplinærsag og sammen skal de forsøge at opklare drabssagerne. Hess er ligeledes intelligent, men fremstår som en noget garderet mand og det kan umiddelbart også mærkes at han ikke frivilligt er i drabsafdelingen. Det er interessant at følge to hovedpersoners udvikling gennem bogen, som egentlig helst vil arbejde andre steder og se det engagement de alligevel lægger i at opklare sagerne – både sammen og hver for sig.
Herudover vil jeg også rose forfatteren for at have skabt et fuldstændig genialt plot fyldt med plotwists, som jeg slet ikke havde regnet ud eller forudset!
Jeg vil dog også lige knytte en kommentar om, at det altså ikke er en krimi for sarte sjæle, da den indeholder nogle barske beskrivelser af både mord og andre ubehagelige episoder, jeg ikke vil nævne her for ikke at spoile historien for fremtidige læsere.
Hvis du er til en krimi, med et overraskende plot, troværdige karakterer og hvor siderne nærmest vender sig selv, så vil jeg helt klart anbefale at du læser Kastanjemanden. Jeg er blæst fuldstændig bagover af denne romandebut fra Sveistrup og jeg håber sandelig at vi kommer til at høre mere fra ham fremadrettet i dette format – jeg vil dog bare lige advare dig: du får aldrig det samme hyggelige forhold til kastanjemænd igen!
6 ud af 6 stjerner
Udgivet af Politikens Forlag, juni 2018
Antal sider: 522
Seneste kommentarer