Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Fra bagsideteksten:
Pål arbejder som billetkontrollør i den stockholmske metro. Efter nogle svære år føler han sig omsider klar til at møde kærligheden igen.
Iris er freelancedesigner og lever singlelivet med diverse dating-apps lige ved hånden. Men hun er træt af ensomheden og har længe ledt efter ham, hun kunne tænke sig at dele sit liv sammen med.
De to finder hinanden.
Pål er alt det, hun drømmer om, og indimellem føler Iris næsten, at han kender hende bedre, end hun kender sig selv. Han ved tilsyneladende altid, hvad hun har brug for. De to bliver nærmest symbiotiske. Efterhånden begynder vennerne at undre sig: Er forholdet virkelig så fantastisk?
Min anmeldelse
Jeg har en stor kærlighed til den psykologiske thriller-genre og jeg var derfor ikke i tvivl om at jeg gerne ville læse Kun dig. Desværre blev det lidt en skuffende læseoplevelse for mig, omend den da også har sine gode sider.
Først og fremmest var jeg ret skuffet over persongalleriet. Jeg følte aldrig rigtigt at jeg kom i kontakt med nogle af vores hovedpersoner. Jeg følte hele tiden en vis distance til både Pål og Iris, hvilket gjorde at jeg ikke helt kunne investere mig i historien.
Påls historier er fortalt med jeg-fortællervinklen og i hans kapitler skifter vi mellem et nutidsspor, hvor han er indlagt på et rehabiliteringscenter og et datids-spor, hvor vi følger hans forhold med Iris. Da han møder Iris arbejder han som billetkontrollør, men har angiveligt en biologi-uddannelse bag sig. Han bor alene og virker generelt ret ensom i sin hverdag.
Iris’ kapitler er skrevet med personalfortællervinklen og er alle i datid. Hendes kapitler er skrevet som en kronologisk handling som starter kort før hun møder Pål. Hun er freelance grafisk designer, har lidt svært ved at få økonomien til at løbe rundt, er lige blevet forladt og så har hun et par gode veninder, som har været en stor del af hendes liv -indtil hun mødte sit livs kærlighed. Så glemmer hun næsten alt om dem. Meget ucharmerende, hvis du spørger mig.
Samspillet mellem Pål og Iris var egentlig fint skildret i starten, men blev efterhånden ødelagt lidt for mig, da dialogerne blev tiltagende kiksede og lige lovligt konstruerede for min smag. Det var faktisk lidt som om der kom lidt knaldromans-følelse indover det hele og det fungerede bare ikke for mig.
Sproget er dog lettilgængeligt og miljøbeskrivelserne er gode. Jeg kunne nærmest se scenerne for mig og så var der en konstant dyster stemning over bogen, som jeg var ret glad for. Herudover kunne jeg godt lide at historien konstant skiftede vinkel mellem Pål og Iris, men jeg har bare svært ved at forstå hvorfor forfatteren har valgt at fortælle Påls historie i jeg-form og med skift i tid, men kun fortælle Iris’ historie som en kronologisk fortælling og med personalfortælleren. Hvis du selv har læst bogen og har et forslag til hvorfor forfatteren har valgt dette, så må du meget gerne dele dine tanker med mig. Men nå, dette er jo også rent skriveteknisk og det generede mig heller ikke voldsomt meget under min læsning – jeg undrer mig bare.
Selve plottet er både forudsigeligt og uoriginalt. Jeg havde meget tidligt i bogen regnet det hele ud. Selve historien var dog interessant nok til at holde min opmærksomhed fanget og bogen var da også hurtigt læst – og så læste jeg også videre i håb om, at den pludselig ville tage en drejning, som jeg ikke havde forudset. Det gør jeg ofte ved thrillers og krimier, selvom jeg har en fornemmelse af, at jeg har regnet det ud – det er jo sket før, at jeg har taget fejl og dermed har fået mig en mega whaaaaaat-fornemmelse når jeg har nærmet mig slutningen.
Selvom jeg er lidt skuffet over bogen, så var den alligevel spændende nok til akkurat at gøre sig fortjent til 3 stjerner. Dette skyldes primært den dystre stemning der er i bogen og at plottet trods alt holder fint hele vejen igennem – også selvom det var forudsigeligt. Historien var egentlig ikke dårlig – den minder mig bare for meget om noget jeg har læst før.
3 ud af 6 stjerner
Udgivet på forlaget People’s Press, april 2019
Antal sider: 344
Oversat til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild
Seneste kommentarer