Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar for forlaget Aronsen, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen

Om bogen

Politiet sagde det var selvmord.
Anna siger det var mord.
De tager begge fejl.
For et år siden valgte Caroline Johnson brutalt at tage sit eget liv: et chokerende selvmord der var planlagt til at matche hendes mands blot få måneder tidligere.
Deres datter Anna har kæmpet med at acceptere deres død lige siden. Nu hvor hun har fået en baby, savner Anna sin mor endnu mere og begynder at sætte spørgsmålstegn ved hendes forældres død.
Men ved at rode i fortiden, sætter hun sig selv i fare. Nogle gange er det mere sikkert at lade de døde være.

Min anmeldelse 

Claire Mackintosh har tidligere udgivet de psykologiske thrillers Jeg ser dig og Jeg lader dig gå. Begge bøger som jeg er helt vild med og jeg var derfor ret meget oppe at køre over at der nu blev udgivet endnu en af hendes bøger her i Danmark. Jeg synes dog desværre ikke helt den levede op til det niveau hun har skabt med sine tidligere bøger, men det er alligevel absolut en læseværdig thriller – især hvis man er til vilde plottwists, for her er Mackintosh altså virkelig en sand mester og på dette punkt skuffede Lad mig dø bestemt ikke.

Det der generede mig mest ved bogen var faktisk nogle rent tekniske ting. I nogle kapitler anvendes jeg-fortælleren, heriblandt i vores hovedperson, Annas kapitler, men også nogle andre kapitler hvor vi følger en person, hvis identitet ikke afsløres før hen mod slutningen af bogen. Vi følger dog også en pensioneret efterforsker, der nu arbejder som civilbetjent, nemlig Murray, hvis kapitler er skrevet ud fra personalfortællervinklen. Jeg havde foretrukket en mere konstant fortællervinkel – særligt når der i forvejen ikke er stringens ved at det kun er én person hvis kapitler fortælles i jeg-form. Det der generede mig allermest var dog at alle Annas kapitler er skrevet i nutid, mens Murrays kapitler er skrevet i datid, på trods af, at de foregår på præcis samme tid. Dette gav ingen mening for mig og måske er jeg lidt tykpandet, men det gik i hvert fald aldrig op for mig, hvorfor forfatteren havde valgt dette – det giver absolut ingen mening for mig, så hvis du har læst bogen og har gennemskuet årsagen, må du meget gerne skrive en kommentar til indlægget her og forklare mig det.

Jeg vil dog sige at persongalleriet er ret interessant, særligt civilbetjenten Murray var jeg ret vild med. Han fremstår både karismatisk, engageret, stærk og ikke mindst omsorgsfuld – særligt overfor sin hustru der har lidelsen borderline. Han var en karakter som jeg virkelig sympatiserede med og faktisk den karakter jeg synes stod stærkest i bogen. Hovedpersonen i bogen er Anna. Hun har lige mistet sine forældre, er nybagt mor og bor med sin kæreste Mark, som hun kun har kendt i kort tid. Da vi møder hende i starten af bogen fremstod hun lettere uselvstændig, men er selvfølgelig også stadig påvirket af sorgen over sine forældres død. Hun gennemgår dog noget af en udvikling i bogen, som var interessant at følge.
Herudover møder vi en overskuelig mængde bipersoner og der var ingen overflødige karakterer, hvilket jeg altid sætter pris på. Samspillet mellem de forskellige karakterer er troværdigt, hvilket blandt andet skyldes de velkonstruerede dialoger.

I starten af bogen er tempoet i bogen forholdsvist roligt og spændingen er mere underliggende, men når vi når halvvejs ind i bogen stiger spændingsniveauet en anelse, og særligt i slutningen er der ret meget action. Herudover er der mange overraskelser undervejs i bogen, hvilket jeg også havde forventet ud fra forfatterens tidligere bøger, og jeg havde på ingen måde regnet plottet ud.
Jeg kommenterer sjældent på slutningen af bøgerne, da jeg ved der er flere der læser anmeldelser, som ikke bryder sig om det, så til jer der ikke ønsker kommentarer på slutningen, skal lige springe over det næste stykke. Jeg lover dog at der ingen spoilers er!

OBS der kommer en lille kommentar til slutningen herunder:

Jeg synes egentlig at selve plottet i bogen er både spændende og originalt, men selve slutningen synes jeg var lige overdrevet nok, hvilket gjorde at jeg fandt plottet noget utroværdigt. Jeg forventer ikke at en skønlitterær thriller skal være fuldstændig virkelighedstro, men jeg kan godt lide når det alligevel er lidt realistisk. Dette trækker derfor lidt ned i min samlede anmeldelse.

SÅ er min kommentar vedrørende slutningen af bogen forbi og du kan roligt læse videre. 

Alt i alt er Lad mig dø en god thriller fyldt med overraskelser. Jeg vil anbefale den til læsere der elsker psykologiske thrillers med et interessant persongalleri og et originalt plot, som ikke lige er til at gennemskue. Den har dog også sine fejl og mangler og jeg vil derfor ikke give den fuld topkarakter. Den får dog 4 store stjerner med på vejen og jeg håber allerede at vi snart hører mere til Mackintosh igen.

4 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget Aronsen, marts 2019

Antal sider: 442

Oversat til dansk af Brian Christensen