Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

En gruppe venner er samlet for at fejre Lucas og Ninas bryllup. Omgivelserne er smukke og luksuriøse og der er lagt op til en overdådig fest. Men ingen bliver gift. Få timer før brylluppet sker der nemlig en grusom tragedie. De var oprindeligt ni. Men nu er de kun otte.
Året efter samles de otte venner igen, da Lucas endnu engang inviterer dem alle til fest i sit smukke hjem. Men hvorfor dog holde fest for årsdagen for en grusom tragedie? De finder da også hurtigt ud af, at det ikke er en almindelig fest. Lucas har nemlig planlagt at de skal lege en helt speciel leg, hvor de alle får en rolle de skal spille. En leg som ingen kan undslippe og hvor hemmeligheder kommer frem i lyset …

 

Min anmeldelse 

Dette er anden bog i serien om politiassisten Stephanie King, men den kan sagtens læses selvstændigt. Stephanie King er nemlig så perifer en karakter i både denne bog og den foregående med titlen Drevet til mord at det absolut ingen betydning har om du har læst den første eller ej. Det er faktisk virkelig underligt med en krimiserie, hvor vi følger en person der egentlig er så ligegyldig for de egentlige fortællinger – jeg tror faktisk aldrig jeg har læst sådan en krimiserie før. Lige netop derfor er denne serie også god til læsere der sætter mere pris på de plotdrevne fortællinger fremfor de karakterbårne. Jeg elsker jo selv et godt persongalleri og det er for mig noget af det vigtigste i de bøger jeg læser og derfor var jeg heller ikke ubetinget vild med den første bog (min anmeldelse af den kan du læse ved at klikke på linket her) og jeg har den præcis samme følelse med denne her. Den er slet ikke dårlig, jeg savnede bare et lidt stærkere persongalleri – men det er jo blot en personlig smagssag.

Persongalleriet er endnu engang ret stort og egentlig også alsidigt. Vi møder de ni personer der skulle være med til brylluppet samt politiassistenten Stephanie og hendes kollega og kæreste Gus.
Det er dog kun ganske få af personerne vi egentlig følger i historien. De fleste med personalfortællervinklen pånær én af gæsterne, Jemma, hvis kapitler er skrevet med jeg-fortælleren. Og dette forvirrer mig altså lidt. For jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor lige præcis hendes kapitler skal skrives med den fortællerform mens de andre skrives med en anden fortællerform. Før brylluppet kender hun faktisk ingen af de andre gæster pånær den ene, Matt, som hun er gift med.
Men nå, det er måske bare et valg fra forfatterens side som man ikke behøver at forstå, men bare må acceptere. Generelt er jeg dog bare lidt skuffet over persongalleriet, da jeg aldrig følte jeg rigtig kom til at lære nogle af personerne at kende og følte mig en anelse distanceret fra dem allesammen. Og så er der også bare nogle ting ved dem og deres relationer til hinanden, som jeg simpelthen fandt lidt utroværdigt. Jeg vil ikke gå i dybden med det hele her i anmeldelsen, da jeg ikke vil spoile, men jeg kan godt afsløre noget fra de allerførste sider i bogen uden at det ødelægger noget. Jemma og Matt holder en pause kort inden de er ved huset hvor festen skal holdes. Først her spørger Jemma ind til dem de skal til bryllup hos og om de skal sove der. Hun aner simpelthen ikke hvem de er og hvor de skal bo? Hun betegner godt nok sig selv som en drømmer, men hun virker faktisk ret interesseret i andre mennesker når vi kommer længere ind i bogen, så det at hun indtil da tilsyneladende er SÅ ligeglad med det bryllup de skal til at hun ikke lige har spurgt ind til det virker altså lidt sært. For mig var det altså tydeligt at forfatteren blot ville bruge denne scene til at åbne op for en beskrivelse af, at der er hemmeligheder fra fortiden og som en måde at præsentere på hvor rig Lucas og hans familie er. Og det er da også fint nok, men jeg kan jo bare godt lide når historien har en vis troværdighed og her betyder persongalleriet jo altså bare meget. Jeg vil sgu gerne tro på de her mennesker og på at de rent faktisk kunne være virkelige og det havde jeg ærlig talt lidt svært ved.
Og så irriterer det mig altså stadig lidt, at dette er præsenteret som en krimiserie om en politiassistent, som først dukker op langt inde i bogen og kun er med i meget få kapitler. Jeg ville virkelig ønske at hun trådte mere frem og at det dermed føltes som en egentlig serie om hende, så jeg rent faktisk fik den der fornemmelse af, at jeg glædede mig til at læse mere om hende. For sådan har jeg det slet ikke nu. Hun er så anonym for mig, at jeg faktisk flere gange glemte hende gennem bogen.

Når dette er sagt, så har bogen altså også sine rigtig gode sider. Her bør særligt nævnes forfatterens evne til at skabe nogle velkonstruerede dialoger og stemninger i de forskellige scener, så jeg, trods en følelse af distance til karaktererne, alligevel kunne mærke spændingerne mellem dem samt hendes evne til at skabe et godt og stærkt plot – jeg synes faktisk at plottet er endnu bedre i denne her bog end i den første. Historien i sig selv var både medrivende, spændende og overraskende. Sproget er lettilgængeligt og flydende og siderne vendte nærmest sig selv.

Jeg vil anbefale Leg med døden til læsere der godt kan lide de plotdrevne fortællinger hvor stemningen er en fin blanding af den dystre underliggende spænding vi kender fra psykologiske thrillers og stemningen som vi kender fra de almindelige kriminalromaner. Der er ingen tvivl om, at dette her er en god spændingsroman, hvis blot man kan se bort fra det lidt lunke persongalleri. Den har virkelig mange fine kvaliteter og der er ingen tvivl om, at forfatteren formår at skrue et godt plot sammen. Så kan jeg bare håbe på, at næste bog bliver lidt stærkere i persongalleriet også. Jeg giver bogen fire stjerner, da jeg trods alt synes den er lidt bedre end det ordinære.

4 ud af 6 stjerner

Udgivet på Gads Forlag, marts 2020

Antal sider: 379

Oversat til dansk ved Nanna Lund