Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Foråret 868. En flåde på 80 skibe lægger ud fra Nourmoutier ved Frankerrigets kyst og sætter kurs mod syd. Ombord er Rolf Rapkæft, hans ven Hastein, broder Jarvis og skjoldmøen Ylva – foruden lodbrogsønnerne Bjørn Jernside, Sigurd Slangeøje, Halfdan Hvidsærk og mere end 2.000 andre vikinger.
Målet er det muslimske Spanien, hvor der efter sigende findes god plyndring. Mange byer falder og skibene fyldes med sølv, men da maurerne går til modangreb, strander et enkelt skib i Middelhavet. Og da nogen
“Lodbrogsønnernes ran” er andet selvstændige bind i Lasse Holms krimitrilogi om vikingerne. Selvom det er en selvstændig fortsættelse, vil jeg dog anbefale at man læser bind 1 først, da noget af det mest interessante i bøgerne er de forskellige karakterers udvikling.
Hele trilogien om Lodbrogsønnerne er baseret på virkelige begivenheder ud fra sagn og historiske kilder, selvom forfatteren selvfølgelig også har tilladt sig nogle kunstneriske friheder, for at skabe sine romaner. Dette er også beskrevet fint i den historiske note bagerst i bogen. Det er desuden en historie som også berører forskellige religioner og vi får særligt et godt indblik i den nordiske mytologi, som jeg altid har været fascineret af, fordi det er der så mange spændende historier i netop den religion. “Lodbrogsønnernes ran” er altså ikke bare rigtig god underholdning, men også underholdning, som man kan blive lidt klogere af.
Vi møder mange af de samme karakterer i “Lodbrogsønnernes ran”, som vi lærte at kende i “Lodbrogsønnernes hævn”. Vi møder selvfølgelig vores hovedperson Rolf Rapkæft, som får endnu et tilnavn i denne bog. Rolf fremstår fortsat som en klog og snedig ung mand og er nu en fast del af Lodbrogsønnernes vikingeslæng. Det er interessant at følge den personlige udvikling han har gennemgået og hvordan har fået vist sit værd for Lodbrogsønnerne. Vi får også et godt indblik i hans mere sårbare sider i denne bog – bl.a. oplever vi flere gange at han reflekterer over de liv, der bliver taget i løbet af bogen. Herudover får vi også en gensyn med Hastein, som er blevet en af Rolfs nærmeste venner. Også Hastein har udviklet sig og har efterhånden skabt sig mere respekt fra de andre vikinger, men vi får også nogle blødere sider at se af ham i denne bog og det klædte ham. Bella, Rolfs halvsøster og Sigurd Slangeøjes hustru, kommer vi også tættere ind på livet af og det bliver klart for læseren af hun er en kvinde der ikke bare er smuk, men som også er klog og formår at tænkte taktisk, for sin egen vindings skyld. Hun er ikke et videre sympatisk menneske, men man fornemmer at hun er en stærk kvinde og at hun har lidt flere facetter, end vi fik at se i bind 1.
Herudover møder vi selvfølgelig også Lodbrogsønnerne, som fortsat er noget karikerede, men også interessante og meget forskellige personer. Det løfter stemningen i bogen lidt, hvor der sker mange voldsomme ting, at forfatteren har skabt nogle så karikerede vikingetyper som Lodbrogsønnerne, da det bidrager til en del underholdning.
Det var desuden meget interessant at følge de forskellige personers relationers udvikling – særligt Hasteins og Rolfs, på mange måder ukuelige, venskab er skildret godt. Vi møder også en masse andre personer og selvom vi møder mange er det på ingen måde forvirrende, da forfatteren formår at beskrive personerne så de står tydeligt frem for læseren – og skulle man alligevel blive forvirret er der en oversigt over centrale personer i starten af bogen.
“Lodbrogsønnernes ran” er, ligesom bind 1, fyldt med en masse kampe og togter og hvis man slet ikke er til det, vil man nok ikke sætte pris på historien. Der var da også perioder, hvor jeg synes det blev lidt trivielt, men det er alligevel så levende skildret at jeg alligevel ikke kunne lade være med alligevel at blive draget lidt af alle de blodige opgør og den taktik der ligger bag – selvom jeg normalt ikke er så meget til det. Og så er det også værd at huske på, at det jo var hverdag for vikingerne og det ville være sært med en vikingehistorie, som slet ikke havde togter og kampe med. Man fornemmer også tydeligt at kampene ikke blot er skrevet ind i historien for at skabe fyldstof til bogen – det er en del af den samlede handling og skildring af vikingernes liv og så lærer vi altså også noget om vores karakterer i disse kampe.
Udover historien om plyndringer, kampe og Rolfs liv med Lodbrogsønnerne er der også en sideløbende krimihistorie indover, som fungerer rigtig godt. Vi bliver allerede i den dystre prolog præsenteret for historien om en ukendt morder på et af skibene og herefter springer historien så tilbage i tiden, som leder op til disse mord. Der kommer også afsnit skrevet med kursiv i løbet af bogen, som foregår på skibet under episoden med mordene og det var med til at skabe lidt mere diversitet i handlingen og lidt mere spænding. I slutningen af bogen samles enderne og man får afsløret morderen og hans bevæggrunde for sin handling.
Det er en bog som starter ud med spænding fra første side og som holder læseren fast hele bogen igennem, da der simpelthen sker så meget, at den er svær at lægge fra sig. Jeg læste den selv på under en dag, fordi jeg hele tiden gerne lige ville have lidt mere med.
“Lodbrogsønnernes ran” kan anbefales til fans af første bind i serien og til læsere generelt, som interesserer sig for vikingetiden og ønsker at læse en velkomponeret og velresearchet roman om denne tidsperiode. Jeg glæder mig allerede til tredje bind udkommer.
5 ud af 6 stjerner.
Udgivet af Politikens Forlag, marts 2018
Antal sider: 402
Seneste kommentarer