Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød. I København under en heavy metal- festival møder hun Casper og tager ham med til en opiumshule. I rusen opfatter hun for første gang tydeligt åndelige ned væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da Casper og hans nærmeste ven, religionshistorikeren Martin, inviterer hende på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige. Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om Ragnarok og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af død.

Med romanen “Lucie” har jeg stiftet bekendtskab med forfatteren for første gang og jeg er imponeret.

Vi følger tre personer: Lucie, Casper og Martin og bogen er delt op så vi skiftevis følger disse personer i deres egne kapitler. Dette gav et dybt indblik i dem hver især og den personlige rejse de alle tre gennemgår på deres fælles rejse mod Trondhjem. Det var interessant at følge deres personlige udviklinger men også hvordan deres relationer til hinanden efterhånden udviklede sig.
Den jeg nærede mest sympati for var altså Martin. Den lidt kiksede og selvvalgt ensomme religionshistoriker der så gerne vil gøre det rigtige. Han var altså skøn. Lucie er en hovedperson som man ikke kan undgå at været dit ambivalent overfor; der er jo ingen tvivl om at det er en ond handling at slå andre ihjel og spise dem, men samtidig er det beskrevet så fint hvorfor hun gør det og man fornemmer hendes tanker, både om sig selv, det evige liv hun er blevet givet og mod menneskehedens udvikling. Hun er på mange måder en dyb og interessant karakter, med det lange liv hun efterhånden har levet. Casper er en mand der er blevet rig på aktiehandel og nu har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter en livskrise. Han er nok den person jeg synes stod svagest i historien – jeg nåede aldrig at nære en dyb sympati for ham og jeg synes det var lidt urealistisk hurtigt han bare accepterede de ting der skete omkring ham, når han hele livet har været rationel og kontrolleret i alt hvad han gør og det trækker lidt ned. Det er jo ikke fordi bogen i sig selv er vildt realistisk med de fantasyelementer vi støder på, men jeg sætter nu alligevel pris på realistiske menneskelige reaktioner, uanset hvilke bøger jeg læser.

Forfatteren formår at beskrive miljøet så man ser det klart for én og scenerne står næsten som en film i ens indre under læsningen. Der er drabelige scener i bogen og særligt når Lucie fortærer sine ofre er det så tydeligt beskrevet at jeg nærmest væmmedes samtidig med at jeg var ret fascineret.

Det er tydeligt at forfatteren har lavet en god research inden tilblivelsen af “Lucie”. Der er mange referencer til både kristendom, nordisk mytologi og sagn fra fortiden og det var meget interessant hvordan hun havde fået blandet alle disse ting sammen i én historie og dermed har skabt et virkelig godt plot.

“Lucie” har et konstant højt spændingsnivau, men ikke så man ikke kan følge med. Det er en bog med en gennemført mørk stemning, hvilket gav denne bog lidt ekstra gys. Der er barske og lidt uhyggelige scener i og jeg tog mig selv i at holde vejret et par gange undervejs.

“Lucie” er en god blanding af realisme, gys og en fantasy-fornemmelse som bestemt kan anbefales!

5 ud af 6 stjerner

Udgivet af Politikens Forlag, februar 2018

Antal sider: 339