Anmeldereksemplar: Forlaget Brændpunkt. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Lukketid er en kollektivroman, der har sit afsæt i H&M på Strøget i København en uge før jul i 1999. Køen til kvindernes prøverum er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak. Vi møder elleve kvinder, hvis veje krydses i julehandlens ulvetime, og vi er med dem hver især en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999. Hvad sker der i hver enkelt kvindes liv på disse meget følelsesladede højtidsaftener, hvor alt skal være perfekt men aldrig er det?
Min anmeldelse
Jeg havde egentlig troet, at denne bog ville være lige noget for mig; den handler om menneskeskæbner, foregår i juletiden, i 90’erne og er en såkaldt kollektivroman. Altså en roman hvor forskellige menneskers veje tilfældigt krydses og hvor man så får indblik i de forskellige personers liv. Desværre blev jeg skuffet. Det viste sig, at romanen slet ikke var noget for mig alligevel, hvis man ser bort fra selve grundidéen til romanen.
Historien er fortalt i nutid med jeg-fortællervinklen, hvor vi skiftevis følger elleve kvinder, hvis veje krydses tilfældigt i H&M på Strøget i København. De er allesammen meget forskellige og gennem deres personlige fortællinger får vi indblik i diverse temaer. Jeg synes egentlig, at forfatteren formår at skabe individuelle stemmer til de forskellige kvinder, så den måde de tænker på i historien passer til de personer de hver især virker til at være. Vi kommer dog aldrig rigtig i dybden hos nogen af dem og bekendtskabet med dem hver især endte desværre med at blive rimelig overfladisk.
Ordet overfladisk er faktisk rimelig dækkende for denne roman. Der bliver kastet så mange alvorlige emner op i luften, men som der bare bliver skøjtet lidt let henover. Kvindernes udvikling og de beslutninger de træffer i bogen foregår stort set uden at vi bliver en del af deres refleksioner. Dette kombineret med nogle virkelig skøre tilfældige møder og efterfølgende skøre hændelser gav mig virkelig sådan en “whaaaaat the f***” følelse flere gange under min læsning. Jeg skal nok lade være med at spoile, men føler alligevel et behov for lige at forklare dette lidt dybere, så hvis du ikke vil vide mere om selve handlingen, så skal du lige springe over det der kommer nu (Jeg ridser dog ikke det hele op):
Vi møder bl.a. en kvinde som har skamferet sit ansigt for ikke at ende som narkoluder i Bangkok, da hendes mor solgte hende til en bordelmutter. Kvinden her er lige kommet til Danmark og hendes søster er stadig i Bangkok, hvor hun faktisk arbejder som narkoluder. Alt dette bliver beskrevet uden de helt store følelser. Hun møder også en kvinde i butikken, fordi hun løber efter hende med nogle billeder som den pågældende kvinde har tabt. Kvinden der har tabt sine billeder viser dem så til kvinden fra Bangkok. Midt i H&M inden lukketid. Til en total fremmed. Ja, måske sker det for nogen, men jeg har bare svært ved at forestille mig det. Herudover er der en teenager der muligvis, muligvis ikke, har incestuøse tanker (og muligvis forhold?) til sin far. Vi finder dog aldrig rigtig ud af det. Der er en midaldrende kvinde, som pludselig bliver deltager i et hedt partnerbytte på en ferie.
Alt det beskrevne kunne muligvis godt ske. Og jeg kunne muligvis godt tro på historierne. Men jeg mangler simpelthen nogle mellemregninger og noget dybde, som muligvis kunne skabe en form for sammenhæng for mig. Det er lidt som om, at det her bare skal være en let roman man kan læse en søndag eftermiddag på sofaen uden nødvendigvis at skulle forholde sig til den. Men der er bare så mange alvorlige emner der kastes op i luften, men som så blæser så langt væk, at de aldrig rigtig bliver grebet igen. De emner vi kommer ind på er bl.a. salg af mennesker, seksualitet, psykisk lidelse, dødsfald, muligvis incest, voldtægt, flugt fra Jehovas Vidner og afhængigheder. Jeg vil dog sige, at jeg rent faktisk nærmest læste den på en søndag eftermiddag i sofaen. Den er nemlig både kort og letlæst. Men jeg kunne ikke lade være med at forholde mig til den. Det er virkelig en balancegang at skrive om tunge emner på en let måde, uden det bliver for let og jeg oplever ikke at det lykkedes for forfatteren at holde den balance med denne roman.
Jeg kunne lide selve grundidéen til romanen, men ser man bort fra den var det her ikke lige en roman for mig. Jeg giver den dog én stjerne for en god idé og forfatterens evne til at skabe individuelle stemmer til sine karakterer.
1 ud af 6 stjerner
Udgivet: Maj 2021
Antal sider: 176
Dalle valle var engang et varehus lidt ala magasin, men er nu en restaurantkæde. Det tog mig lidt tid at finde ud af det. Han synger faktisk også omkring Dalle Valles varehus i “Jul det’ cool”
TUSIND TAK. Det forklarer den ene ting – det ændrer jeg i min anmeldelse. Dejligt du siger det 🙂