Anmeldereksemplar fra: Politikens Forlag. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

 

Om bogen

En ung skolelærer og hans elev er en tur i Vadehavet, da de pludselig bliver overrasket af en tæt tåge og bliver væk fra hinanden. Vandet begynder at stige og læreren bliver grebet af panik – det samme gør drengen, da han opdager et lig i havbunden. Pludselig kommer en skikkelse frem fra tågen og læreren bliver slået bevidstløs. Da han vågner er hans elev væk.
Og det er ikke første gang et barn forsvinder i den lille by Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seks-årig pige og hverken hun eller hendes gerningsmand er endnu blevet fundet.
Sønderjyllands politi beslutter derfor at kalde forstærkning til området, da endnu et barn er forsvundet. Lykke Teit kommer fra København og da liget lå i grænselandet kommer der også hjælp fra Tyskland, i form af Rudi Lehmann.
Dette er første bog i serien om Teit og Lehmann.

Min anmeldelse 

Dennis Jürgensen er efterhånden en forfatter de fleste kender – i hvert fald af navn. Han har nemlig skrevet mange bøger efterhånden. Både indenfor børne- og ungdomslitteraturen og de senere år også indenfor krimigenren målrettet de voksne læsere. Herunder hører Roland Triel-serien, som jeg ikke selv har læst. Jeg forsøgte med første bog i serien, men blev aldrig rigtig fanget af den. Derfor var mine forventninger til denne krimi heller ikke voldsomt høje. Jeg kan da også se den allerede har fået en lidt blandet modtagelse. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg er sådan lidt i midten af de begejstrede og de meget skuffede.

Persongalleriet er egentlig ganske fint. Vi får historien skrevet i datid med personalfortælleren, hvor vi primært følger kriminalassistenten Lykke Teit. Hun er sendt fra København til det vestjyske for at assistere det lokale politi i Esbjerg med en bemærkelsesværdig drabssag, hvilket er en god mulighed for hende til at vise sin chef hvad hun kan. I starten af bogen fik jeg et umiddelbart fint førstehåndsindtryk af Lykke. Hun fremstod levende og jeg så frem til at lære hende nærmere at kende. Hun blegnede dog lidt, des længere vi kom ind i historien og jeg fik lidt svært ved helt at mærke hende som karakter. Selvom vi hele tiden lærer hendes baggrund bedre at kende (som er barsk, må jeg nok lige sige), så savnede jeg lidt nogle særegne kendetegn ved hendes person.
Til gengæld var jeg vild med Rudi Lehmann, som er sendt fra Tyskland til Esbjerg for også at assistere det lokale politi med opklaringen af drabssagen. Lehmann er hele vejen igennem varm, hjertelig, humoristisk og en karakter med dybde. Han løftede faktisk hele stemningen i bogen og han var også årsagen til at niveauet blev løftet en anelse i min optik.
Samspillet mellem karaktererne er fint og dialogerne er mestendels velkonstruerede.

Der er ikke meget tvivl om, at forfatteren har haft til hensigt at skabe en roman med et højt spændingsniveau. Der sker nemlig mange hændelser hele historien igennem. I starten fandt jeg den da også meget spændende og siderne vendte nærmest sig selv. Enkelte steder midtvejs og i slutningen af bogen var der da også nogle direkte nervepirrende scener, men flere steder havde jeg svært ved helt at holde fokus i historien og den tabte mig  derfor lidt undervejs. Til gengæld elskede jeg den dystre stemning der var i flere af scenerne og de gode miljøbeskrivelser af både omgivelserne og menneskene i den lille landsby hvor det meste af historien finder sted.

Plottet skuffede mig til gengæld. Jeg havde hurtigt regnet det ud og jeg savnede følelsen af, at blive overrasket da alt blev afsløret. Men jeg er også en hærdet krimilæser efterhånden og oplever ofte at regne plots ud rimelig hurtigt. Det plejer dog at være okay, så længe jeg er underholdt vejen hen mod afsløringen og det var jeg delvist i Mand uden ansigt. Der var dog noget der irriterede mig en del. Det er måske en lille ting, men det ødelagde simpelthen den følelse af, at jeg troede på historien – og jeg er fuldt ud med på at dette er skønlitteratur og fiktion og det derfor ikke er en virkelig fortælling. Jeg vil dog bare gerne have følelsen af, at det her kunne være rigtigt. Men der er én ting i historien som bliver nævnt et sted, hvor begge hovedpersoner er en del af samtalen og senere i historien bliver de begge noget overraskede over at opdage selvsamme oplysning på egen hånd. Det er i virkeligheden bare en lille ting, men det generede mig altså lidt alligevel.

Alt i alt var Mand uden ansigt en nogenlunde krimi, som dog skuffede mig en anelse. Den har både sine spændingsfyldte momenter, nogle stærke miljøbeskrivelser og en interessant karakter, når man tænker på Rudi Lehmann. Samtidig var plottet skuffende og den formåede ikke at holde min interesse fanget hele vejen.

3 ud af 6 stjerner

 

 

Udgivet: marts 2021

Antal sider: 328