Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Susanne og Karl har været lykkeligt gift i 30 år. Nu vil de kaste sig ud i et nyt kapitel af deres liv og flytte fra Langå til Frankrig. Susanne er taget i forvejen og netop ankommet til deres nye hus, da to gendarmer banker på og fortæller, at Karl er død om bord på færgen til Jylland.
Da det første chok har lagt sig, dukker spørgsmålene op: Hvad lavede Karl på den færge? Var han alene? Var deres ægteskab overhovedet lykkeligt?
Besat af at konfrontere den kvinde, hun forestiller sig har taget Karl fra hende, indleder Susanne en intens og følelsesmæssig jagt på sandheden. Men hurtigt peger sporene også mod hendes egen fortrængte fortid. Og hvor langt er hun egentlig villig til at gå? 

Min anmeldelse 

Min mands elskerinde er Sara Bouchets tredje roman, men den første jeg læser af forfatteren. Jeg må være ærlig at sige at hvis hendes tidligere romaner er på samme niveau som denne, så springer jeg altså over, for jeg er godt nok skuffet. Det er beskrevet som en spændingsroman, men der er altså ikke meget spænding i den. Jeg havde ellers forventet en roman med et psykologisk thriller-vibe og den velkendte underliggende spænding som ofte er i de bøger, men det var altså overhovedet ikke hvad jeg fik. Lad mig bare sige det kort: Jeg kedede mig og jeg læste den kun færdig fordi det var et anmeldereksemplar, som jeg selv havde spurgt efter og jeg er jo altså et pligtopfyldende menneske (medmindre jeg skal tømme opvaskemaskine. Det kan jeg ofte komme til at “glemme” – men det er jo også sygt kedeligt. Mere kedeligt end denne bog.)

Persongalleriet fandt jeg generelt ret utroværdigt og jeg havde også svært ved at fornemme det samspil der er mellem karaktererne i bogen. Der beskrives en del spændinger undervejs, men jeg mærkede dem bare ikke, hvilket gjorde at jeg konstant følte mig lidt distanceret fra historien.
Historien er fortalt i nutid med personalfortælleren hvor vi følger bogens hovedperson Susanne. Hun er en kvinde som altid har opført sig høfligt og ordentligt, men efter hendes mands død ændrer hun pludselig fuldstændig karakter. Hun bliver totalt grænseløs og nærmest paranoid og jeg havde altså virkelig svært ved at følge denne udvikling. Det hang simpelthen ikke sammen for mig. Jeg troede simpelthen ikke på Susanne som karakter. Den mest sammensatte karakter er faktisk hendes afdøde mand, som vi aldrig møder direkte, men kun gennem hendes minder.

Bogen startede egentlig spændende nok ud, men kun ganske få kapitler inde i bogen begyndte det hele altså at blive lidt trivielt for mig. Og det fortsatte bare. Herudover var den ret forudsigelig og jeg savnede virkelig nogle flere overraskelser. Det der overraskede mest var faktisk at Susanne lige pludselig kunne ændre karakter så meget. Det blev dog nogle gange lidt komisk og tåkrummende pinligt – jeg er bare i tvivl om det var forfatterens hensigt at få sine læsere til at grine, da det egentlig ikke passer ind i resten af historien.
Jeg vil dog rose forfatterens flydende sprog, som gjorde at den ikke var så tung at komme igennem trods historien ikke lige faldt i min smag.

Jeg ville virkelig ønske at jeg havde været vild med Min mands elskerinde, for den lød virkelig spændende og lige som noget for mig. Jeg har dog set at der har været andre begejstrede læsere, så jeg tænker at det også godt kan skyldes at jeg bare ikke var den rigtige læser til denne her bog. Jeg giver dog bogen to stjerner for forfatterens flydende sprog og dét at den dog fik mig til at grine nogle gange – også selvom jeg ikke tror det var intentionen fra forfatterens.

2 ud af 6 stjerner

Udgivet af Politikens Forlag, august 2019

Antal sider: 398