Reklamelink, hvis du klikker på linket i bunden af siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Mens solen går ned over Louisiana en smuk oktoberaften i 1943, tilbringer en ung sort mand sine sidste timer alene i en fængselscelle.
Når klokken slår midnat skal den attenårige Willie Jones henrettes for at have voldtaget en hvid pige – en forbrydelse, flere er begyndt at tvivle på, om han er skyldig i. Imens bumler en elektrisk stol af sted gennem landskabet, fastsurret på ladet af en gammel pickup truck. Den er venligst udlånt af det nærmeste statsfængsel til lejligheden. Fra den modsatte side nærmer Willies desperate far sig med sønnens gravsten på en kærre, trukket at muldyret Bess, der hele tiden går uhjælpeligt i stå. Og mens timerne går, stiger spændingen, og noget ulmer i det lille sydstatssamfund, hvor almindelig menneskelig værdighed er oppe imod en rå og nedarvet tankegang. 

Min anmeldelse 

Nådestolen er forfatterens tredje roman, men det er den roman der blev hendes internationale gennembrud og den er baseret på en sand historie. Det er mit første møde med forfatteren, men det er bestemt et positivt møde omend det er en trist historie. Jeg er simpelthen vild med forfatterens skrivestil i denne bog og det er næsten svært at beskrive præcis hvorfor, men jeg giver det et forsøg.

Den valgte fortællerform i historien er personalfortælleren hvor vi skiftevis følger flere forskellige personer i hver deres kapitler. Vi møder både et par som ejer en tankstation og hvis søn er i krig, en fordrukken fængselsinspektør som er på vej med den elektriske stol sammen med en fange der har fået lov at komme med grundet ‘god opførsel’ i fængslet. Vi møder også en præst, den offentlige anklager som har afsagt Willies dødsdom og dennes familie – og så møder vi den dødsdømte Willie og hans forældre. Det foregår altsammen på én og samme dag: nemlig Willies sidste dag i live. Det virker måske umiddelbart som et uoverskueligt stort persongalleri, men grundet den valgte fortællervinkel får vi altså et tæt indblik i de forskellige personers refleksioner og følelser hvilket gør at man hurtigt får et tydeligt billede af hvem de forskellige personer er og de er derfor også lette at skelne fra hinanden efterfølgende.
Det er meget interessant at forfatteren har valgt at lade os følge så forskellige personer på denne skæbnesvangre dag; nogle af personerne er direkte involveret i sagen mod Willie som nu skal henrettes, mens andre af personer blot er perifert involveret, men det er et virkelig godt billede på hvordan én episode kan få betydning for flere personer.

Nådestolen er skrevet i nutid og foregår over en enkelt dag, hvilket fungerer virkelig godt i denne bog, da det er med til at underbygge den anspændte følelse af at være i en kamp mod uret, som nogle af vores personer oplever. Det var desuden medvirkende til at give en konstant underliggende spænding i bogen og jeg kunne nærmest mærke pulsen slå lidt hurtigere og mærke en knude i maven efterhånden som vi nærmede os midnat i bogen. Herudover er både miljø, følelser og omgivelser levende beskrevet. Det hele kombineret gjorde Nådestolen til en meget autentisk læseoplevelse.

Nådestolen er en roman som tager flere alvorlige emner op såsom racisme, dødsstraf, hemmeligheder, uretfærdighed samt kærlighed- og så er den et virkelig godt billede på hvordan pøblens domstol nogle gange har mere magt end den egentlige domstol.  Det er en roman som lægger op til lidt refleksion hos læseren efter endt læsning og den er altså ikke glemt, bare fordi sidste side er læst. Den er hjerteskærende, hovedrystende og trist – men den er også vigtig og kan absolut anbefales.

6 ud af 6 stjerner.

 

 

Udgivet på Politikens Forlag, september 2018

Antal sider: 254

Oversat til dansk af Allan Hilton Andersen