Reklame – dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Vi befinder os i 1890’erne hvor guldfeberen raser og hunde bliver brugt som transportdyr. Buck, et stort og flot gadekryds, bliver stjålet fra sine velhavende ejere og sit behagelige og rolige liv hos dem. Han bliver fragtet til Alaska hvor han nu skal tjene som slædehund og dette er selvsagt noget af en kontrast til det magelige liv han levede før. Han bliver tvunget til at stifte bekendtskab med det vilde liv hvor kun den stærkeste overlever – og gennem dette hårde liv hører Buck også at naturen kalder på ham og hans vilde instinkter bliver vakt til live.

Min anmeldelse 

Når naturen kalder har efterhånden nogle år på bagen og er vel også det som man med rette kan kalde en klassiker. Jeg har dog ikke selv læst den før – og hvorfor ved jeg egentlig ikke, for den indeholder mange af de elementer jeg godt kan lide i en historie: spænding, et flot sprog, et stærkt og nuanceret persongalleri og så er det ganske enkelt bare en god historie.

Hele historien igennem følger vi hunden Buck. Vi følger hans tanker og udvikling tæt, men uden at han på nogen måde bliver decideret menneskeliggjort og det kan jeg virkelig godt lide. Man er hele vejen igennem klar over at Buck er en hund og det bliver også påpeget nogle gange, at han jo ikke tænker så nuanceret, men at det er nogle instinktive fornemmelser der dukker op hos ham. Og jeg tror netop at det var dette der gjorde historien så stærk og medførte at den virkelig krøb under huden på mig. Fordi det hele var så realistisk.
Vi møder også en del bipersoner, som alle er forskellige. Nogle er direkte onde ved Buck og de andre hunde, de fleste er en kombination af godt og ondt og nogle andre har en overvægt af de gode værdier i sig- præcis ligesom vi selv kender det fra os selv og vores medmennesker. Fælles for alle bipersonerne er at de er skarpt skildrede og jeg fik lynhurtigt en fornemmelse af hvem de hver især var, selvom nogle af dem nærmest forsvandt fra Bucks liv igen, ligeså hurtigt som de var kommet.

Det er også en bog som egentlig er ret fyldt med spænding uden det bliver overdrevet. Jeg sad i hvert fald selv flere gange og tænkte over om Buck nu ville klare den, hvad der ville ske med de andre hunde, hvilke mennesker de nu ville støde på og hvordan det hele mon ville ende.
Det er til tider en meget hjerteskærende bog og det skal man være forberedt på, men det er samtidig også en bog med både kærlighed og varme. Selvom slutningen gjorde mine øjne lidt våde, så varmede den også mit hjerte – jeg skal nok lade være med at spoile, men jeg tænker det er rart nok at vide, for andre som heller ikke har læst bogen før, at det her er en bog som får lidt gang i følelsesregisteret både i forhold til de triste følelser, men også i forhold til de mere kærlige af slagsen.

Historien er letlæst, selvom sproget lang hen ad vejen er tidssvarende for den tid den oprindeligt er skrevet i. Det er dog blevet let revideret i denne nye udgivelse, men ikke så det bliver voldsomt moderne. Den er tro mod originalen og det elsker jeg. Det er eksempelvis små ord som svøb der er lavet om til kølle. Dette ved jeg, fordi jeg satte en tidligere udgivelse af bogen til som lydbog, for netop at undersøge om forskellene var store.

Jeg vil anbefale Når naturen kalder til alle hundeelskere og til læsere der ønsker noget lidt andet spænding end man normalt får fra sine moderne krimier. Det er en kort og letlæst roman, som gemmer på en noget større historie end den umiddelbart ser ud til fra sit lille format. Det er en rørende roman om heltemod, gruppedynamik, kærlighed, venskab og instinkter. Det er ikke en bog som slipper mig igen lige foreløbig. Jeg elskede simpelthen denne lille roman og er imponeret over hvor original den må have været for sin tid.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Alhambra, februar 2020

Oversat til dansk af Aslaug Mikkelsen i 1907 – denne udgave er let revideret af Rebekka Hjelholt Svendsen