Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Elin har været praktiserende læge i 20 år – ligeså lang tid som hun har været gift med Aksel. Deres døtre er flyttet hjemmefra, Aksel er besat af skisport og Elin er besat af sine slumreaftener i sofaen med sit store hvidvinsglas. Men før Elin mødte Aksel, var hun sammen med Bjørn, som en dag dukker op på Facebook og efter en første date bliver der vendt og ned på Elins liv.
Nu er hun flyttet ind i sin klinik, hvor patienter kommer dagen lang med deres kvaler og lidelser og hvor plastikskelettet Tore står ovre i hjørnet og griner.

Min anmeldelse

Da jeg så denne bog blev jeg allerede draget af omslaget. Det fik mig til at tænke at dét her, det ville blive en sjov bog. En antagelse der blev underbygget af de omtaler der er af bogen på omslaget, som beskriver den som både indsigtsfuld, morsom, satirisk og smertefuldt sjov. Jeg er helt enig i at den er indsigtsfuld og enkelte steder også lidt humoristisk. Men smertefuldt sjov – det er i min optik altså at strække den. Jeg vil ikke lyve: jeg savnede noget mere humor. Det var det jeg havde forventet mig af den.

Historien er fortalt med jeg-fortælleren, hvor vi hele tiden følger Elin. Den foregår primært i et nutidsspor, men gennem små minder bliver vi også trukket med tilbage til fortiden.  Elin er portrætteret som en midaldrende kvinde der har udviklet en alkoholafhængighed og som lever i et lidenskabsløst ægteskab, hvor hun og hendes mand primært virker til at tolerere at den anden findes, uden egentlig at anerkende hinandens tilstedeværelser, medmindre de er irriterede på hinanden. Herudover er hun en såkaldt omsorgstræt læge. Den type læge, som ingen af os rigtig ønsker at have. Det beskrives at hun engang havde visioner og ambitioner, men at disse er blevet ødelagt undervejs. Jeg kunne godt lide denne vinkel, da det er meget realistisk og det er et faktum at det foregår i praksis. Omsorgstræthed er (desværre) et efterhånden velkendt begreb i sundhedssektoren. Hun fremstår umiddelbart en anelse unuanceret, men hvis man læser lidt mellem linjerne og giver hende en chance til vi når slutningen, så vil man altså få lidt flere nuancer og en forståelse for, hvad det er der egentlig sker inde i Elin.

Historiens tempo er rimelig roligt hele vejen. Det er ikke den type roman, hvor jeg hele tiden sad på kanten af stolen i spænding for at læse videre. Tværtimod oplevede jeg ofte at jeg simpelthen var nødt til at tage en pause. Dels fordi jeg til tider kedede mig en anelse og dels fordi den til tider er lidt tung, grundet al den negative energi der stråler ud af Elin en stor del af bogen. Jeg vil dog lige sige her at der, som tidligere skrevet, er flere der har beskrevet bogen som morsom og som formentlig ikke har den samme følelse af den negative energi som jeg oplevede – det kan tænkes det bare overhovedet ikke var min humor. Jeg tænker dog at jeg fangede de elementer der formentlig skulle være humoristiske eller satiriske, men det var bare ikke sjovt. Ikke engang tragikomisk. Nærmest en anelse forstillet i min optik.

Når dette så er sagt, så er jeg vild med alle de tematikker bogen formår at præsentere på én gang. Vi kommer både rundt om lidenskab, kærlighed, relationer til både naboer, familie og kolleger, omsorgstræthed, samfundet anno 2020, ægteskab og afhængigheder. Det virker måske som lidt for meget af det gode, men det var det ikke. Det er portrætteret på så fine og subtile måder, at man nærmest ikke bemærker det. Dels gennem hendes minder med naboerne, oplevelserne med patienter, hendes ægteskab og hendes tid med Bjørn. Jeg er faktisk virkelig imponeret over hvor flot forfatteren har fået skrevet så meget ind i så få sider, uden at nogen af emnerne kun blev berørt overfladisk og det er noget af det jeg var allermest vild med, ved Nina Lykkes skrivestil.

Jeg vil anbefale Næste! til læsere der gerne vil læse en velskrevet roman om en kvinde, som på mange måder blot er et produkt af det samfund hun lever i.  Det er en tankevækkende roman, som det er værd at give sig tid til at læse, på trods af, at den til tider var en anelse langtrukken og heller ikke var så sjov, som jeg havde forestillet mig.

Udgivet på forlaget Gyldendal, juni 2020

Antal sider: 314

Oversat til dansk af Kristian Bang Foss