Anmeldereksemplar fra: Politikens Forlag. Min anmeldelse er ikke påvirket heraf og er udelukkende udtryk ofr min egen mening om bogen.

Om bogen

Da et hjerteskærende selvmord bringer en gammel, næsten glemt sag, for dagens lys igen, afsløres i bizart og symbolmættet mønster af dødsfald, der gennem tiden er blevet udlagt som ulykke eller selvmord. Mens coronaen raser vokser et makabert fletværk af sager mellem hænderne på Carl og resten af Afdeling Q. Carl, Rose, Assad og Gordon kæmper for at forstå sammenhængen, inden det er for sent.

Min anmeldelse 

Afdeling Q-serien er vel nok én af de mest kendte krimiserier herhjemme i Danmark og nu er niende bog udkommet i serien. Jeg har selv læst alle bøgerne i serien (som jeg i øvrigt vil anbefale, selvom bøgerne godt kan læses selvstændigt, hvis man virkelig insisterer på at gøre det), og jeg vil blankt erkende at der uden tvivl er nogle af bøgerne i serien, som jeg finder bedre end andre. Enkelte bøger kedede jeg mig faktisk lidt ved at læse og har nærmest fuldstændig glemt hvad de handlede om i dag, mens andre stadig står lysende klart i min erindring. Natrium Chlorid falder lidt i mellem de to yderpunkter her – for den er absolut læseværdig og spændende, men det er dog ikke den bedste bog i serien.

Persongalleriet er dog fantastisk, ligesom vi kender det fra alle de tidligere bøger.
Carl lærte vi at kende som en brysk politimand, men har efterhånden set, at han også har nogle mere kærlige sider og han er på mange måder en ret sammensat karakter. Hans kolleger Assad, Rose og Gordon har vi også lært bedre og bedre at kende for hver bog og jeg holder af hver og én fra Afdeling Q-flokken. De er så forskellige alle fire og det skaber en virkelig fin dynamik i gruppen og så elsker jeg det stærke samspil der er mellem dem.
De bipersoner vi møder, måde dem vi har mødt i tidligere bøger, og de nye vi stifter bekendtskab med er også fint beskrevne – selv dem vi blot møder ganske kortvarigt. Herudover er langt de fleste dialoger velkonstruerede.

Miljøbeskrivelserne er også stærke og selvom mange af os nok er er vildt trætte af at høre om corona, så synes jeg faktisk, at det var virkelig godt, at det indgik i bogen, som en del af samfundet, da historien foregår i 2020. Det var med til at øge følelsen af troværdighed, som jeg jo godt kan lide i de krimier jeg læser – også selvom det heldigvis kun er fiktion.

Spændingsniveauet i bogen er højt og i et fint tempo med hyppige scene- og karakterskift, men uden alt for meget action. Sproget er flydende og der er mange forskellige tråde, som jeg havde en oprigtig lyst til at se blive samlet til slut. Dette var medvirkende til at holde min opmærksomhed fanget næsten hele vejen. Enkelte steder følte jeg dog det hele trak lidt i langdrag, men så skete der heldigvis noget som fangede min opmærksomhed igen.  Dog var der én af sidehistorierne, som dog har betydning for plottet, som jeg savnede lidt mere afklaring på.. Særligt fordi den var virkelig speciel (jeg vil ikke spoile, men jeg siger bare ordene “onkel” og “niece” og så kan du nok regne det ud når du læser den – eller måske har du allerede læst den og så ved du i hvert fald hvilken sidehistorie jeg refererer til). Ser man bort fra dette, så synes jeg dog at plottet er velgennemtænkt og der er styr på detaljerne.

Natrium Chlorid er en spændende krimi om hævn, ondskab, idealisme og svigt, men også en krimi om venskab, kærlighed og loyalitet. Jeg vil anbefale den til krimilæsere, som i forvejen elsker Afdeling Q-serien.
Er du ny læser af serien, kan den anbefales hvis du er til krimiserier hvor der er stort fokus på selve krimiplotsene, samtidig med at vi får et godt indblik i hovedpersonernes privatliv.
Må jeg nu lige have lov at slutte af med at spørge: HVORDAN KAN MAN SLUTTE EN BOG PÅ DEN MÅDE? Nu kan jeg jo slet ikke vente på den næste bog i serien!

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet: November 2021

Antal sider: 461