Ngũgĩ wa Thiong’os erindringstrilogi

Disse bøger er sponsorerede anmeldereksemplarer fra C&K forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Jeg har valgt at lave min anmeldelse af alle tre bøger i samme indlæg, da bøgerne uvægerligt hænger sammen og bør læses som én samlet historie – og for det andet fordi bøgerne på mange punkter indeholder de samme kvaliteter. Der vil blive for mange gentagelser, hvis jeg laver tre helt separate anmeldelser, da det er svært at vurdere dem ligesom skønlitterære romaner, hvor jeg bl.a. kigger meget på om karaktererne og dialogerne er troværdige og om historien er spændende og overraskende – det her er jo et virkeligt menneskes liv og hans fortælling og jeg mener derfor ikke jeg kan anmelde den på helt samme måde.
Samtidig har jeg delt noget af anmeldelsen op og tilknyttet lidt ord til hver enkelt bog, da de berører forskellige perioder i forfatterens liv, og derfor også hver især har nogle forskelle i handling og forskelle i det perspektiv bogen er skrevet ud fra. Jeg læste alle tre bøger lige efter hinanden og her blev det virkelig synliggjort hvordan forfatteren løbende modnes gennem bøgerne, hvilket særligt ses i den måde han reflekterer over forskellige situationer på og de handlinger han foretager sig.

Ngũgĩ wa Thiong’o erindringstrilogi er en fin skildring af hvordan en forfatter bliver til og hvordan opvæksten har været under kolonistyret i Kenya. Der er en del historiske data i bøgerne, men forfatteren formår at perspektivere det til sit eget liv, så det på ingen måde virker malplaceret eller overflødigt. Jeg er normalt ikke typen der finder det særlig interessant at læse historisk faglitteratur, men på denne måde fik jeg serveret en del af verdenshistorien, på en måde som virkelig fangede min interesse. Det er virkelig interessant at læse om historiske begivenheder ud fra en persons erindringer, når han har oplevet det på så nært hold – det gør det mere virkeligt, men samtidig også mere barsk.
Erindringstrilogien spænder samlet historisk set over afslutningen af 2. verdenskrig og de begivenheder som leder frem til Kenyas selvstændighed i 1963.

I alle tre bøger bliver man opmærksom på, at Ngũgĩ wa Thiong’o selv drages af gode fortællinger og man må bestemt også sige at Ngũgĩ wa Thiong’o selv er en god fortæller. Jeg har endnu ikke læst hans romaner, men det vil jeg helt sikkert forsøge mig med på et tidspunkt, for denne erindringstrilogi viser virkelig at han er rigtig god med ord. Han skriver med et enkelt, lettilgængeligt men samtidig varieret sprogbrug som holderen læseren fanget i fortællingen. Jeg synes altid det er interessant at læse om mennesker, som har levet meget anderledes end mig selv og på denne måde få udvidet min horisont lidt og man må sige at Ngũgĩ wa Thiong’os historie har fået udvidet min horisont og tilført mig noget ny viden om en historisk periode i Kenya, som jeg ikke vidste meget om, før min læsning.

“Drømme i krigens tid – barndomserindringer” af Ngũgĩ wa Thiong’o

Første bind i Ngũgĩ wa Thiong’os erindringstrilogi handler om hans opvækst i en landsby i Kenya i de efterkrigsår, hvor den afrikanske selvstændighedsbevægelse kæmper mod den kolonialistiske overmagt. Hans mor er kone nr. tre ud af fire, og Ngũgi selv har 23 halvsøskende! Moderen sender ham i skole, selv om hun dårligt har råd til det. En magisk verden åbner sig for Ngũgi, da han lærer at læse, men ud af hans sult efter viden og sprog opstår også en indre splittelse: jo længere han kommer i det kolonialistiske, kristne og engelsksprogede skolesystem, jo mere fjerner han sig fra sin oprindelige verden.

“Drømme i krigens tid” er første del af forfatteren Ngũgĩ wa Thiong’os erindringstrilogi.

Ngũgĩ wa Thiong’o formår at skildre livet i sin polygame familie med både respekt for alle sine familiemedlemmer, men samtidig med en ærlighed, så man får et realistisk indblik i hvordan hans barndom var – og han har haft en barndom og opvækst, som på mange måder adskiller sig fra den måde vi lever på herhjemme i dagens Danmark. .

Ngũgĩ wa Thiong’o skildrer desuden fint sin indre splittelse omkring de traditioner, der ellers har været i familiens kultur sat op mod den moderne verden, som han er ved at blive mere oplyst om, som følge af sin skolegang og møde med andre kulturer og religioner. Som et eksempel her kan nævnes omskæringsscenen, som er tydeligt beskrevet og hvor han har valgt den traditionelle metode med tilhørende ritualer, fremfor den mere moderne metode, hvor indgrebet foretages på hospitalet. Jeg nævner denne scene, fordi det er en af de stærkere scener i bogen, som virkelig fint viser forfatterens ønske om at passe ind blandt sit folk.

“Drømme i krigens tid” er Ngũgĩ wa Thiong’os erindringer fra sin barndom og hans vej mod at blive en mand og en stor del af bogen er dog også skrevet med barnets naivitet, og det var rørende og interessant at læse alle hans oplevelser og betragtninger på den måde.

Antal sider: 239

“I fortolkerens hus – erindringer” af Ngũgĩ wa Thiong’o

I “Fortolkerens hus” skildrer forfatterens ophold på Alliance High School, det første gymnasium for sorte i Kenya, 1955-1959. Mens Ngũgĩ nyder det forholdsvis beskyttede liv med læsning af engelsk litteratur (!) og skakturneringer, er verden udenfor præget af kolonistyrets benhårde knægtelse af den afrikanske frihedsbevægelse. Under sit første besøg hjemme konstaterer Ngũgĩ chokeret at moderens hytte er revet ned og alle landsbyens beboere væk – tvangsforflyttet til et britisk checkpoint en kilometer væk. Senere bliver hans storebror, Gode Wallace, der er med i Mau-Mau, pågrebet og sendt i koncentrationslejr. Ngũgĩ selv erfarer også kolonistyrets skånselsløse undertrykkelse af de sorte og bliver smidt en uge i fængsel. Erindringerne beskriver en ung mands udvikling, en mand der skulle blive forfatter i verdensklasse og qua politisk dissident et moralsk kompas for mange.

“I fortolkerens hus” er andet bind i forfatteren Ngũgĩ wa Thiong’os erindringstrilogi.

Ngũgĩ wa Thiong’o kommer i “I fortolkerens hus” længere væk fra sin families fysisk hårde hverdag, men tættere på litteraturens verden. Vi følger hans hårde flid i skolen og hans store passion for det skrevne ord og efterhånden oplever vi også at han bliver mere kritisk overfor sin læsning og valg af litteratur. Generelt er der en modenhed i denne bog, hvor vi blandt andet oplever ham som værende mere reflekterende og samfundskritisk, som viser at han personligt har udviklet sig siden hans barndomserindringer. Han er dog fortsat påvirket af en autoritetstro og en usikkerhed, som dog er let aftagende til sidst i bogen.

Ngũgĩ wa Thiong’o har fortsat svært ved at føle han helt passer ind nogen steder – han adskiller sig efterhånden mere og mere fra sin familie, efter han er begyndt at uddanne sig og samtidig er der så mange ændringer på hjemegnen grundet kolonistyret, at han ikke helt føler sig hjemme mere. I skolen har han også svært ved helt at passe ind. Søgen efter fællesskabet leder ham til kristendommen, som han begynder at praktisere mere og mere – det beskrives dog også fint her, at han også her har lidt svært ved at blive en del af det. Det er rørende og trist at læse om hans konstante følelse af hele tiden at være lidt udenfor de forskellige fællesskaber.

Antal sider: 233

“En drømmemagers fødsel” af Ngũgĩ wa Thiong’o

Efter sin studentereksamen i 1959 på Alliance High School i Kenya bliver Ngũgĩ optaget på det prestigefulde Makere University i Uganda. Universitetet tiltrækker de mest begavede studerende fra hele Afrika, og kandidaterne derfra indtager de nye politiske og kulturelle positioner i et selvstændigt Kenya.
På trods af al modstanden og de brutale hændelser, Ngũgĩ møder som ung sort mand i en britisk koloni, er det også i de tidligere 1960’ere, at han finder sin stemme som dramatiker, journalist og romanforfatter. I de voldsomme år skriver han sine første værker, mens han oplever flere familiemedlemmer og nære venner blive dræbt, og mens barndomstraumer fra opvæksten i en polygam familie og hans mors tapre kamp for at bryde op fra farens hus forfølger ham. Ledsaget af disse spøgelser begynder Ngũgĩ at væve sine fortællinger, hvor erindringstråde, historiske begivenheder blandes med en chokerende og indtrængende turbulent virkelighed.

“En drømmemagers fødsel” er tredje og sidste bind i Ngũgĩ wa Thiong’os erindringstrilogi.

I denne del er forfatteren endnu engang blevet mere moden. Han har også fået mere selvsikkerhed og en større tro på sig selv og i takt med dette bliver han også endnu mere samfundskritisk og tør også prøve lidt grænser af. Han begynder for alvor at skrive og vi kommer tæt ind på hans op- og nedture i denne proces. Det viser at det har været en lang og hård vej mod successen og dette understreger blot det indtryk man har fået af Ngũgĩ wa Thiong’o i de foregående bøger: at han er en hårdtarbejdende ung mand med visioner og drømme.

Han begynder efterhånden at finde sin rette hylde og får også skabt sin egen familie og man fornemmer at han endelig har et sted, hvor han føler sig hjemme og hvor han passer ind. Dette falder fint i tråd med at kolonistyret endelig er ved at ophøre og Kenya er ved at få sin selvstændighed tilbage. Det er ikke en rosenrød afslutning på hverken hans personlige liv eller på den apartheid der har domineret hans opvækst. Han lægger ikke skjul på, at fremtiden herefter også havde sine udfordringer – det er imidlertid ikke en decideret livshistorie han her har skrevet, men en fortælling om hvordan han endte med at blive forfatter samt en fortælling om at vokse op under kolonistyret og jeg synes derfor også det er passende at erindringstrilogien slutter her, hvor han har fået udgivet sin første bog og hvor Kenya har opnået sin officielle selvstændighed.

Antal sider: 232

Erindringstrilogien er en velkonstrueret og ærlig fortælling om at leve med apartheid og kolonistyret i Kenya. Det er derudover en fortælling om venskaber, om at vokse op og modnes, at finde sig selv og lære at tro på sig selv. Og sidst men ikke mindst er det en fortælling om håb og en lidenskab for litteratur. Kan bestemt anbefales.