Anmeldereksemplar fra: Politikens Forlag. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

 

Om bogen

Det er sommer og alt ånder fred og idyl i den fynske landsby Tommerup. Charlotte er på vej fra morgenmotion i hallen til sit arbejde på folkeskolen, da hun forsvinder sporløst på den korte strækning.
Da Charlottes mand senere på dagen møder op hos Odense Politi modtager vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommissær Dea Torp anmeldelsen, men venter med at sætte en eftersøgning i gang, da Charlotte endnu kun har været forsvundet i få timer.
Næste morgen er Charlotte dog stadig ikke dukket op og det mistænkes at der kan være sket en forbrydelse.
De følgende dage vokser sagen til et omfang hvor større dele af Fyn pludselig er involveret og folk begynder at gemme sig inden døre af frygt for at blive den næste der forsvinder.
En intens kamp mod tiden udspiller sig for Liam og Dea, som er fanget i et spil, hvor mennesker dør en pinefuld død, uden politiet kan gøre andet end at se magtesløst til.

Min anmeldelse 

Da jeg første gang hørte om udgivelsen af Opløst var jeg temmelig meget oppe at køre. Den er nemlig skrevet af to krimiforfattere, som jeg er helt vild med: Sara Blædel som bl.a. står bag Louise Rick-bøgerne og Mads Peder Nordbo som bl.a. står bag arctic noir-thrillerne om Matthew Cave og Tupaarnaq. Jeg ved at de skriver fantastisk hver for sig, men jeg finder deres skrivestil ret forskellig fra hinanden, så jeg var virkelig spændt på at se hvordan det ville gå når de nu slog sig sammen. Og her må jeg lige starte med at sige, at det er gået virkelig godt, selvom der var nogle ting der ikke helt spillede fuldstændigt for mig. De har dog hver især formået at få deres egen stemme i bogen uden det virker klodset eller forceret. De fungerer faktisk virkelig godt sammen og kunne ligeså godt være skrevet af én forfatter. Derfor glæder det mig også, at vi allerede har kunnet erfare, at de er ved at skrive bog nummer to i serien om Dea og Liam.

Persongalleriet havde jeg forventet meget af, da både Blædel og Nordbo plejer at kunne skabe nogle levende karakterer. Lige på dette punkt blev jeg dog en smule skuffet heri. Persongalleriet er egentlig ganske fint, men jeg savnede lidt mere dybde i karaktererne. Vi får da lidt åbenbaret om dem undervejs, men de voksede aldrig rigtig ud af siderne hos mig. Det kan dog være det kommer i næste bog i serien og at det er helt bevidst, at de ikke vil give os for meget nu og her, da der jo skal være plads til karakterudvikling i en serie.
Særligt hos én af hovedpersonerne kunne jeg godt have brugt lidt mere dybde og have ønsket mig at se lidt flere nuancer: hos politikommisæren Dea. Hun virker generelt ret usympatisk, selvom jeg dog begyndte at nære en lille smule sympati for hende da vi nærmede os slutningen af bogen.  Jeg er dog ikke i tvivl om, at der er en dybde og mange nuancer hos hende. Jeg savnede bare at se det lidt mere end det jeg fik mulighed for.
Vicepolitiinspektøren Liam virker til gengæld rigtig sympatisk. En familiefar, som elsker sin familie og samtidig brænder for og er god til sit arbejde. Han virker som en vellidt og intelligent leder og han er sådan en romankarakter, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende. Jeg er sikker på han også har flere nuancer, som vi formentlig får nærmere indblik i i den kommende (de kommende måske endda?) bog (eller bøger. Man kan jo håbe).
Noget der til gengæld var rigtig stærkt i forhold til hele persongalleriet var samspillet mellem karaktererne. Man kunne tydeligt fornemme både de anspændte følelser og de varmere følelser mellem flere af karaktererne. Desuden er samtlige dialoger særdeles velkonstruerede.

Spændingsniveauet i bogen er generelt højt uden det bliver for actionpræget. Historien starter ud på en både spændende og lidt dyster måde og den formår faktisk at holde sin spænding hele bogen igennem.  Herudover er sproget flydende og vi skifter jævnligt scene, hvilket var med til at holde tempoet højt. Jeg kedede mig på intet tidspunkt og siderne vendte nærmest sig selv. Lige pludselig var jeg bare færdig med den. Det var skønt at læse en krimi der var så opslugende at jeg nærmest glemte tid og sted.

Plottet i Opløst er gennemtænkt og holder også langt hen ad vejen. Uden at afsløre noget vil jeg gerne afsløre at det gav mig lidt Saw-vibes og det er absolut positivt, for det er nogle af mine absolut yndlings gyserfilm. Der er en lille smule uhygge i bogen. Dog ikke på den måde hvor jeg blev bange for at gå på toilettet om natten, men på den der underliggende psykologiske måde. Her kan jeg rigtig godt lide det engelske udtryk “creepiness”. Der er bare ikke noget dansk ord jeg helt synes dækker betydningen tilstrækkeligt når man oversætter det. Det er lidt ligesom ordet “træls” og “hygge” på dansk.
Der var dog nogle små ting i historien, som jeg syntes vi skøjtede lige lovlig hurtigt henover og nogle ting i slutningen, som jeg savnede lidt at få svar på. Hvilke ting vil jeg ikke gå nærmere ind i her, da jeg ikke vil spoile noget for fremtidige læsere. Men måske jeg også bare overtænker historien lidt.

Jeg vil anbefale Opløst til læsere der er til den klassiske nordiske krimi og som leder efter en krimi der er så opslugende at man glemmer tid og sted mens man læser. Den er både dyster, men samtidig let i sit udtryk og skrevet på en måde hvor de fleste kan være med. Selvom der var nogle ting jeg ikke var helt oppe at ringe over, skal der ikke herske nogen tvivl om, at det absolut er en læseværdig krimi som er noget ud over det ordinære. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til nummer to i serien.

4 ud af 6 stjerner.

 

Udgivet: Juni 2021

Antal sider: 329