Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forfatteren, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Forlaget skriver: I bogen følger vi den nybagte mor Julie, der efter en traumatisk fødsel og lange nætter med gråd bliver fanget i en fødselsdepression, der medfører store ændringer i hendes liv.
Julie er udpræget karrierekvinde. Hun er vant til at være i kontrol. Men bryder sammen i selvmordstanker, da hun ikke længere kan klare alle de nye udfordringer som moderskabet har medført. Bogen er inspireret af forfatterens egen historie.
Jeg vil også lige dele bagsideteksten på bogen med jer, som er et uddrag fra en scene i bogen og som derfor fint viser forfatterens skrivestil og den stemning der er i bogen:
Godt lavet!, siger Jacob. – er det ikke bare helt vildt at blive forældre?, fortsætter han og kigger på mig.
Jeg har svært ved at dele hans begejstring og kopierer i stedet bare hans. Det er tydeligvis de følelser, man nu skal have.
– Jo, tak… rigtig godt lavet, siger jeg og kigger ned.
Jeg gør mig umage for at lyde, som om jeg mener det. Sigter efter det samme flow og højdepunkter i sproget, som Jacob har i sine sætninger. Jeg forsøger at presse et smil frem ved at vride begge mundvige til og op ad. Jeg mærker hurtigt, at det ser mekanisk ud, så jeg vender igen hovedet ned i skødet, mens jeg sidder der med mit firkantede smil.

Min anmeldelse 

Jeg blev kontaktet af Julie Ugleholdt, da hun skulle til at udgive sin debutroman Projekt Baby og selvom jeg ikke selv har børn og ikke selv skal have nogen i den nærmeste fremtid, så synes jeg den lød vildt interessant. Jeg har generelt en stor interesse i andre menneskers livshistorier og qua mit arbejde som sygeplejerske i psykiatrien møder jeg også mange mennesker der, som Julie i denne bog, har ondt i sindet og denne bog var også med til at give mig en større indsigt i hvordan det kan føles at have en fødselsdepression.
Hvor er jeg glad for at Julie valgte at spørge mig, blandt andre, for Projekt Baby er virkelig en stærk historie som rørte ved noget dybt inde i mig.
Projekt Baby er efter sigende i høj grad inspireret af forfatterens egen historie og jeg vil derfor nærmest kategorisere den som en autobiografisk roman – den er dog opstillet og fortalt kronologisk som en helt almindelig roman, men dét at man ved at det er et virkeligt menneske der har haft disse følelser, gør bare læseoplevelsen endnu stærkere og mere hjerteskærende.

Bogen starter ud med en rå prolog, hvorefter vi bliver ført tilbage i tiden til lige før Julie føder sin datter og herefter bliver historien kronologisk fortalt. Vi får et tæt indblik i Julies refleksioner og følelser og bliver dermed inddraget i hendes tiltagende frustrationer, angst og følelse af tristhed og den bitterhed og desperation hun oplever med ønsket om at bryde ud af det fængsel hun føler hun er i. Julie er en meget sympatisk person, som jeg virkelig ønskede alt det bedste. Hun er troværdig og ærlig og hun bliver aldrig ynkelig, selvom hun har det forbandet hårdt.

Sproget i bogen er flydende og letlæseligt, selvom den omhandler et tung emne med nogle mørke følelser. Julie Ugleholdt skriver fængslende og man fornemmer en konstant ærlighed i ordene, som også gjorde læsningen levende. Jeg er meget imponeret over hendes skrivestil og jeg synes det er en rigtig flot debut.

Julie Ugleholdt har bl.a. været i TV for at fortælle om sin bog og sin oplevelse med at have en fødselsdepression – og jeg har stor respekt for det mod hun udviser med at fortælle så åbent om en så hård tid og de måske lidt tabubelagte følelser man står med i den situation, særligt i en verden hvor alt gerne skal fremstå så perfekt som muligt – noget hun i øvrigt også selv tager op og kritiserer i sin roman. Men på én eller anden måde blev det lidt til en debat om brugen af mikrodosering af svampe. En metode som hun selv anvendte for at komme ud af sin depression – og det er da også beskrevet i bogen, men det fylder altså marginalt lidt og jeg kan altså ikke lade være med lige at knytte en kommentar til dette, for det undrer mig virkelig at det lige netop var dét der blev taget frem som en mindre debat i medierne. Som sundhedsfaglig tager jeg selvfølgelig afstand til at eksperimentere med sådanne ting, men jeg er egentlig bare glad på Julies vegne over at det hjalp hende. Det bliver dog på ingen måde anbefalet af hende i bogen, at andre skal gøre det. Tværtimod læser jeg Projekt Baby som en bog der lige netop bryder op med den tanke om, at man skal gøre som ‘de andre’, bare fordi nogle ting har virket for nogen – man skal finde sin egen vej og gøre dét der virker for én selv. Herudover er det slet ikke kun svampene der virkede som magi – Julie prøvede mange andre ting også og det virker lidt som en kombination af flere ting, at hun kom hel og stærkere ud på den anden side og vi præsenteres altså for alle de ting hun var igennem.

Udover at være en stærk og dragende historie byder Projekt Baby også på noget samfundskritik – både af de sociale medier og hvor svært det kan være at leve op til andre og deres overbevisninger herigennem, men i særdeleshed også overfor systemet. Det er vigtigt at de uheldige kvinder der bliver ramt af en fødselsdepression, har stærke kvinder, som Julie der er kommet ud på den anden side, til at tale højt om problemet, så det forhåbentlig kan blive lettere at få den nødvendige hjælp fremadrettet, før det går helt galt.

Jeg vil anbefale Projekt Baby til alle der har en interesse i andre menneskers psyke og som har en interesse i den mere tabubelagte del af dét som moderskabet også kan bære med sig. Projekt Baby er en bog som har efterladt dybe spor i mig og det er en historie som jeg bestemt ikke vil glemme foreløbig. Jeg sender 6 stjerner afsted til Julie Ugleholdt for en vigtig, hjerteskærende og ærlig roman.

6 ud af 6 stjerner.

 

Udgivet på forlaget Pink Moon Publishing, oktober 2018

Antal sider: 258