Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Adi og Lama, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Det er 2001. I København går 33-årige Ditlev rundt og skumler. Han er for gammel til at være ung – og for ung til at være gammel – og hans kæreste er netop skredet uden et ord som forklaring. Hvad skal han nu stille op med sin plan om evig lykke, villa, vovse og kernefamilie? For pokker, når kvinden i hans liv tilsyneladende ikke vil indfinde sig, hvad skal man så med den der kærlighed? Overvinder den virkelig alt? Og er det okay at knalde lidt, mens man venter på den eneste ene?
Skal vi knalde, mens vi venter? er en bittersød roman om den første forelskelse, det første kys, det første breakup, den næste forelskelse, det næste kys – og så lidt sex – det næste breakup og det tredje kys, det næste knald og … og … og – lige indtil måske en dag …
Min anmeldelse
Jeg har jo lidt en kærlighed til chicklit-genren, så jeg var ikke i tvivl om at jeg gerne ville læse og anmelde denne bog, der er præsenteret som en dick-lit roman – altså en chick-lit fortalt ud fra en mands synspunkt. Og det er faktisk lige præcis hvad denne bog er – og jeg er ret vild med det.
Ditlev er en mand i 30’erne. Da vi møder ham i starten af bogen er han lige blevet forladt af sin kæreste Helena, som han ellers havde troet han skulle tilbringe resten af sit liv med. Han arbejder i et advokatfirma og er nogenlunde tilfreds med sit arbejde, selvom det også keder ham en lille smule. Han har ikke en voldsomt stor omgangskreds og dem han har er efterhånden begyndt at starte på deres mere seriøse voksenliv med villa, volvo og børn. Han er lidt forvirret omkring sine ønsker for fremtiden og på nogle punkter er han fortsat lidt umoden i sine handlemåder, men han gennemgår altså en udvikling i bogen, som var interessant at følge. Hans følelser er troværdigt skildrede i de forskellige situationer og jeg troede virkelig på ham som karakter. Jeg kunne godt se for mig at dette var en virkelig mand, der var kommet i en identitetskrise efter et pludseligt brud.
Udover Ditlev møder vi også et overskueligt antal bipersoner, som alle er troværdigt beskrevne og samspillet mellem Ditlev og de øvrige karakterer er også fint skildret, hvilket både skyldes de velkonstruerede dialoger og forfatterens evne til at skabe troværdige stemninger i de forskellige scener.
Historien er fortalt i jeg-form og i tre forskellige spor: Ditlevs fortid hvor vi møder ham i hans ungdom, den lidt nære fortid hvor han var sammen med Helena og et nutidsspor hvor Ditlev forsøger at komme sig over bruddet med Helena. Det gav en vis dynamik i bogen at vi hele tiden skiftede mellem nutidsporet og med minder blev taget tilbage i tiden, da jeg var interesseret i både at se hvad der skete med Ditlev nu, men også var nysgerrig på hvordan de forskellige historier var endt i fortiden. Herudover er den skrevet i et enkelt og lettilgængeligt sprog. Kapitlerne er dog lidt lange, men er alle delt op i mindre afsnit. Disse ting tilsammen kombineret med en god historie gjorde at bogen var hurtigt læst.
Skal vi knalde, mens vi venter? er en bog der både byder på humor, men også nogle mere seriøse betragtninger, som efterlader muligheden for lidt refleksion hos læseren. Det er dog på ingen måder banebrydende litteratur, men det er en fin fortælling om kærlighed, savn, sex og drømme. Der er dog nogle episoder, hvor jeg tænker at Ditlev er lige lovlig heldig, men dette forventer jeg også ofte af en bog indenfor denne genre og det fyldte ikke så meget at det på nogen måde ødelagde historien for mig og derfor trækker det heller ikke voldsomt ned i min vurdering af bogen.
Herudover vil det for mange nok også være lidt en tur ned ad Memory Lane, da den også tegner lidt et tidsbillede af start 80’erne, 90’erne og ikke mindst starten af det nye årtusindskifte hvor der var Venner i TV’et, man hørte musik på sin CD-afspiller og hvor man ikke hele tiden kunne få fat i folk på Messenger app’en eller “stalke” perifert bekendte på Facebook, hvis man gik med tanker om at invitere dem på en øl. Nej, man sendte en mail. Og ventede gerne på svar indtil weekenden var overstået…
Jeg var selv helt opslugt af historien om Ditlev og jeg var godt underholdt fra start til slut. Det var forfriskende at læse en roman omkring en mand der bliver forladt, da disse historier oftest er fortalt ud fra en kvindes synspunkt. Jeg sad faktisk også tilbage og ønskede at læse mere om den kære Ditlev og hans kærlighedsliv og det er jo altid et godt tegn, når man er blevet så investeret i en karakter at man ikke helt har lyst til at slippe den.
Jeg giver 5 stjerner for en både velskrevet og underholdende roman. Det er som tidligere nævnt ikke litteratur der ligefrem vil forandre verden, men den var altså ret fantastisk og forfriskende indenfor sin genre. Jeg vil anbefale den til læsere der selv er vilde med chicklit-genren og som også synes det kunne være sjovt at læse en bog indenfor denne genre, med en mand som hovedperson. Herudover vil jeg anbefale den til læsere som blot ønsker noget god underholdning, der ikke nødvendigvis kræver så meget af én.
5 ud af 6 stjerner.
Udgivet på forlaget Adi og Lama, maj 2019 (dette er en nyredigeret udgave – er oprindeligt udgivet i 2003 under titlen Amor vincit omnia – livet er en TV-2 sang)
Antal sider: 207
Seneste kommentarer