Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Den succesrige scenograf, Christin Lindberg, modtager en foruroligende besked i telefonen. Et opkald fra fortiden, der tvinger hende til at rejse tilbage til barndomsbyen – noget hun ellers har forsvoret nogensinde at gøre.
Nikolaj Hoffman, den engang så karismatiske og talentfulde forsanger i bandet Smaltown Empire, er fundet død i en grøftekant. Og noget er galt, fornemmer Christin. Noget der rækker tilbage til de tilsyneladende uskyldige og eventyrlige ungdomsår.
I sin søgen efter hjælp opsøger Christin den lokale journalist, Micki Reiss. Sammen afdækker de trin for trin en fortid, hvor intet var som det tog sig ud.

Min anmeldelse 

Som om vi aldrig rigtig fandtes er Rikke Dahls debutroman og sikke en debut! Den har da sine små svagheder, men min læseoplevelse med denne bog var overvejende positiv.

Bogen er delt op i flere dele, hvor vi skiftevis følger Christin og Micki. I hver deres fortælling er den skrevet med jeg-fortælleren. Inde under disse dele følger vi dog også nogle andre personer, hvis kapitler er skrevet med personalfortælleren. Vi følger både et nutidsspor, som dog er skrevet i datid, og så følger vi nogle begivenheder i fortiden, som er skrevet i nutid. Det lyder måske lidt forvirrende, men det var altså ikke den oplevelse jeg selv sad med og jeg tænkte faktisk slet ikke over fortællerformen mens jeg læste – det er først efter endte læsning, hvor jeg samlede op på mine noter og gik lidt tilbage til bogen, at disse skift egentlig blev tydelige for mig. Og det er jo godt! For det betyder at historien virkelig har haft et greb i mig.

Persongalleriet er overskueligt og nuanceret, men desværre ikke lige skarpt på alle fronter. Jeg følte at jeg havde en klar fornemmelse af hvem vores to hovedpersoner og enkelte bipersoner var, mens jeg flere gange havde lidt svært ved at adskille de øvrige personer fra hinanden. De stod lidt som nogle anonyme karakterer, hvilket ærgrede mig en anelse, da de egentlig er ret centrale for den overordnede historie. Det ødelagde dog på ingen måde fortællingen for mig, men det trækker en smule ned i min samlede vurdering.
Samspillet mellem karaktererne er dog skarpt skildret; dialogerne er velskrevne og jeg kunne tydeligt fornemme de forskellige følelser der opstod undervejs, mellem vores karakterer.

Dette er den type thriller hvor spændingen er konstant underliggende og hvor sandhederne langsomt åbenbares for os læsere. Der er et let psykologisk spil og jeg vidste aldrig helt selv hvor historien ville bære mig hen. Det er altså ikke en bog fyldt med en masse action og hvis man er til den slags thrillere, så tror jeg at der vil være en risiko for at man vil kede sig lidt. Det var dog ingenlunde dét der skete for mig. Jeg var fanget fra start til slut og jeg elskede den dystre stemning, som Dahl har formået at skabe i denne bog. Slutningen var også meget overraskende – jeg havde i hvert fald ikke regnet ud, hvad der i virkeligheden skete dengang for så mange år siden.

Jeg vil anbefale Vi som aldrig rigtig fandtes til læsere der elsker de mere psykologiske thrillers, som er mere end blot en historie med et godt plot. Det er nemlig også en fin og velskrevet roman om gruppedynamikker, relationer, mistolkninger og misforståelser og om hvordan mørke hemmeligheder kan være altødelæggende – både for sig selv og for andre. Bogen vil være perfekt læsning, mens vinden hærger udenfor ruderne og du er godt gemt under dit tæppe i sofahjørnet.  Jeg håber snart at vi får mere i denne genre fra Rikke Dahl! Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner og sender varme anbefalinger afsted.

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Turbine, marts 2019

Antal sider: 472