Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Jeg har dog intet modtaget for at lave dette indlæg, det er udelukkende på eget initiativ med ønsket om at inspirere jer læsere og giver jer mulighed for at komme lidt ind bag forfatteren. 

Måske har du set ovenstående forside før? Måske har du endda allerede læst bogen? Hvis ikke kan jeg lige briefe dig kort om handlingen her. Den handler om gymnasieeleverne Mathilde, Tanja, Philip og Nikoline og den unge politimand Marc. Fælles for deres historier er at en tragisk ulykke har haft en stor betydning for deres liv; nemlig den bilulykke hvor Mathildes bror Jonathan mistede livet. Tanja, Philip og Nikoline var medpassagerer i bilen og prøver at komme sig over den voldsomme hændelse, mens Mathilde prøver at lære at leve med den store sorg hun må bære rundt på resten af livet. Samtidig er Mathilde dog i tvivl om det nu også var en ulykke? Den eneste anden der deler denne tvivl er politimanden Marc, som også vælger at se nærmere på sagen. Bogen hedder Knust og er Anne Mette Kirks debutroman.

Hvis ikke du allerede har læst den, så vil jeg virkelig anbefale dig at gøre det. Jeg elskede bogen! Persongalleriet er så troværdigt og levende beskrevet at jeg nærmest følte jeg kendte personerne og kom til at holde af dem. Det er både en bog med lidt krimivibes, men også en rørende og troværdig fortælling om en nærmest ubærlig sorg, kærlighed, loyalitet, svigt og løgne. Nå, men dette skal ikke blive en anmeldelse – for den har jeg jo allerede lavet og hvis du vil læse min fulde anmeldelse af den kan du klikke lige her.

Til bogreceptionen læste selveste Nikolaj Lie Kaas op af bogen – det gad jeg godt have oplevet!

Jeg ved dog at Knust har mange begejstrede læsere ude i det danske land – men det er ikke kun os almindelige læsere der er begejstrede. Niks, der har simpelthen også været stor interesse fra filmselskaberne om at købe filmrettighederne til Knust – og dette er altså kun få måneder efter bogen er blevet udgivet. Det er altså ret vildt! Det er Nordisk Film der endte med at løbe med rettighederne. De planlægger angiveligt at producere en serie ud fra romanen og jeg glæder mig allerede vanvittigt meget til at se hvordan det bliver – og til at se hvem der skal spille de karakterer jeg kom til at holde så meget af. Det er altid spændende når bøger man elsker pludselig bliver til levende billeder på en skærm – jeg tror dog det bliver rigtig godt og jeg blev glad da jeg læste nyheden. Så kommer historien jo måske endnu bredere ud og det fortjener den.

Jeg var så nysgerrig på at vide mere om forfatteren bag bogen: Den karismatiske, smukke og talentfulde Anne Mette Kirk, så jeg tillod mig at spørge hende om hun ville svare på nogle spørgsmål til et indlæg her på bloggen, så vi alle kan få glæde af hendes svar – og det ville hun gerne! Anne Mette Kirk har en ret cool karriere bag sig. Hun er uddannet journalist, har arbejdet som TV-vært og som kommunikations- og presserådgiver i selveste Kongehuset. Hvis man havde en tendens til at være jaloux på andre kvinder så var jeg nok blevet det, men det bliver jeg nu sjældent. Jeg har i stedet udviklet lidt af et girl-crush på denne kvinde og jeg er derfor også meget glad og taknemmelig over at hun ville stille sig selv og sin tid til rådighed for et indlæg på denne ydmyge vestjyske bogelskers blog.
(Jeg sendte spørgsmålene afsted før det blev offentliggjort at filmrettighederne var solgt, hvorfor der ikke er spørgsmål vedrørende dette. Det kan være vi kan få svar på dem en anden gang – jeg er i hvert fald næsten sikker på at der nok skal komme et par interviews omkring dette i andre medier senere hen)

Jeg håber du vil nyde at læse Anne Mettes svar til mine spørgsmål – det gjorde jeg i hvert fald selv.

 

Du har indtil videre haft en ret interessant karriere og inden du besluttede dig for at arbejde fuldtid på din roman, havde du også et job, som jeg kan forstå du var vildt glad for. Var det ikke både svært og angstprovokerende at tage beslutningen om at satse alt på sin bog?

”Det var bestemt heller ikke en beslutning, der blev taget hurtigt og spontant, men derimod efter lang tids overvejelse. Jeg sad i mit drømmejob som kommunikations – og presserådgiver i Kongehuset, men pludselig voksede lysten til at skrive KNUST frem med lynets hast. Efter fem måneder, hvor jeg begyndte hver dag kl fem med at skrive på KNUST sendte jeg mit halvfærdige manus til forlaget People’s Press. Og først da de tilbød mig en kontrakt på to romaner, tog jeg en fælles beslutning med min mand. Fortællingen om Mathilde, der mister sin storebror, var ekstremt vigtig for mig at fortælle. Hvad vil det betyde at være pårørende, og hvad vil det betyde for evigt for Mathilde og hendes forældre. Denne vigtighed oversteg i høj grad spørgsmålet, om jeg turde kaste mig ud i noget nyt. Mit behov for at skildre sorg, tab og forsøget på at genvinde fodfæste var vigtigere end alt andet.”

Dette er nok et noget traditionelt spørgsmål at få som forfatter, men det er nok fordi det er så spændende for os læsere at høre svaret. Især når man engagerer sig så meget i karaktererne som jeg gjorde i Mathilde og co. Hvor fandt du inspirationen til dine karakterer?

”Hvor er jeg glad for, at du blev engageret i Mathilde og alle de andre! For mig er de jo som levende væsener, og jeg står fortsat ofte i situationer, hvor jeg tænker på, hvordan Tanja eller Phillip ville reagere. Meget tidligt i processen trådte karaktererne ud fra papiret og stod ekstremt tydeligt for mig. Jeg kan ikke rigtigt forklare det, men jeg vidste præcist, hvad de ville sige og hvordan deres krop ville reagere på forskellige situationer. Når jeg genlæser KNUST i dag, kan jeg tydeligt se, at de alle har arvet egenskaber fra mig selv. Tanja har fået mit temperament, Mathilde min skepsis, mens Phillip, lige som jeg, er et kæmpe familiemenneske. Og så er der jo politimanden Marc, som jeg har fundet inspiration til hos en af mine bedste venner, Esben Bjerre fra Her går det godt. Men helt overordnet er inspiration ikke noget, som jeg kan putte på formel. Det opstår i mødet mellem mig og historien.”

Og i forlængelse hermed er jeg også interesseret i at vide hvorfor du lige netop valgte at skrive en roman med gymnasieelever som hovedpersoner, frem for nogle mere voksne karakterer?

”Jeg skænkede hverken målgruppe eller genre en tanke, da jeg gik i gang. Så jeg har ikke et ordentligt svar til dig, desværre. Min historie lå hos Mathilde, Jonathan og de andre, derfor handler min bog om dem. Jeg tror dog helt overordnet, at følelser er de samme, lige meget om du er ung eller gammel. I livet vil du støde på sorg, afmagt, forelskelse og håb, men måske er disse følelser bare endnu mere forstærket, når du er ung. For hvordan heler du ar på en krop, der slet ikke er vokset færdig? Jeg er jo selv mor, så jeg har også forsøgt at skrive forældrene stærke i KNUST. For mig er det også historien om, hvordan et ægtepar håndterer tabet af deres søn på to meget forskellige måder. Jeg ønskede at vise, at sorgens ansigt kan se meget forskellig ud.”

Jeg fandt historien både troværdig og spændende. Særligt miljøbeskrivelserne og den måde de unge opfører sig på og indgår i et samspil med hinanden fandt jeg meget troværdigt. Hvordan foregik din research for at skabe dette troværdige billeder? For selvom du ser ung og smuk ud, så er du jo ikke ligefrem selv teenager længere 😉

”Du er meget sød, tak for komplimentet, men du har helt ret! Jeg blev student for ret så mange år siden. Som med alt andet i bogen har jeg brugt lang tid på research; Hvor shopper unge mennesker i København? Hvad ser man på Netflix? Hvordan taler man? Jeg har talt med en hel del unge, stalket endnu flere på Instagram og snakket en del med min mands teenagedatter. På den måde forsøgte jeg at forstå, hvordan det er særligt at være ung i 2019. Men det har ikke været svært for mig at huske tilbage på min egen gymnasietid, de år står lysende klart for mig. Måske netop fordi den periode er så skelsættende.”

Havde du en såkaldt storyline under tilblivelsen af Knust og vidste du hvordan den skulle ende allerede fra start, eller kom historien langsomt til dig undervejs som du skrev?

”Jeg havde meget lidt på plads, da jeg begyndte at skrive, der vidste jeg knap nok, at jeg var i gang med at skrive en bog. Jeg skrev noget, der vel var Mathildes tanker efter at have mistet Jonathan. Og hurtigt tog fortællingen den form, som den har i dag. Åbenbart var mit hjerte og hjerne overfyldt med oplevelser, fra jeg var journalist på TV 2 Nyhederne. Retssager jeg havde dækket, ulykker jeg havde rapporteret fra. Det betyder dog ikke, at arbejdet med KNUST var susende let. Min geniale redaktør Birgitte Franch fra People’s Press har været uundværlig for hele processen – hun har konstant udfordret fortællingen, sproget og mig. Men selve plottet er præcis som, da jeg sendte mit ufærdige manus til hende for to år siden. KNUST har jo fem forskellige fortællere og det har krævet sit at holde styr på dem. For mig var det en kæmpe hjælp at udstyre dem med hver deres musikalske Playliste, som jeg så lyttede til, når jeg skrev deres stemme. ”You’re not there” af Lukas Graham hørte jeg en masse, når jeg skrev Mathildes kapitler, og derfor var jeg super glad, da Lukas Graham gav mig lov til at benytte et uddrag af netop den sang som forord til KNUST.”

Lige til et lidt mere personligt spørgsmål: Hvad er din guilty pleasure?

”Hvis det er en pleasure, så kan den næsten ikke være guilty. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg er en stornyder af kaffe, lakridser og amerikansk stand-up.”

Nu nærmer sommeren sig snart og der er sikkert mange der er begyndt at overveje hvilke bøger der skal indgå i ferielæsningen for i år. Udover din egen bog, hvilket bøger vil du så anbefale folk at smide i læsebunken? Og hvilke bøger har du selv planer om at læse?

”Som altid har jeg stakke af bøger, som jeg glæder mig til at læse. Jeg vil genlæse Jonathan Safran Foers mesterværk ”Ekstremt højt og utroligt tæt på”, der er en gribende beretning om en dreng, der mister sin far under terrorangrebet i New York i 2001, men jeg glæder mig også til at få tid til Harper Lees klassiker ”Dræb ikke en sangfugl.” Hvis jeg skal anbefale sommerferielæsning til børn eller barnlige sjæle må det være Peter Amelungs ”Dallas København.” Tænk Pippi Langstrømpe møder Indiana Jones. Og til de voksne så må jeg fremhæve ”Et lille liv” af Hanya Yanagihara. Det er en ordentlig moppedreng på over 700 sider, men den vil ikke kede dig et sekund. Det lover jeg.”

Og med disse ord nærmer mit indlæg om Anne Mette Kirk sig slutningen – og jeg tager hendes læseanbefalinger med mig videre. Jeg har nemlig Et lille liv stående i reolen og den hopper i hvert fald højere op på min TBR-liste nu. Ekstremt højt og utroligt tæt på har jeg også før overvejet at læse, så det kan være jeg skal have anskaffet mig den.

Endnu engang tusind tak til Anne Mette for at ville svare på mine spørgsmål. For god ordens skyld vil jeg også lige nævne at jeg har fået tilladelse af Anne Mette til at dele alle billederne der optræder i indlægget her.
Lad os lige slutte helt af med et billede af Anne Mette og hendes bedste veninde Signe Molde til boglanceringen – bare fordi det er så sødt <3