Tommy Thorsteinsson debuterede i 2017 med sin krimi Ensom ulv, som fik en positiv modtagelse hos læserne – og jeg var da også selv helt vild med den. Ensom ulv handler om en ung kvinde, som bliver myrdet under en Rihanna-koncert på Refshaleøen. Den dræbte kvinde er iklædt hvide englevinger, men hendes krop er brændt til ukendelighed. For efterforskeren Anna Blaafalk og hendes kollegaer starter nu et kapløb mod tiden om at finde den vanvittige morder. Det er en bog med et højt spændingsniveau og et meget interessant persongalleri. Hvis du er krimifan og endnu ikke har læst den, så kan jeg absolut anbefale dig at komme igang – herudover er forsiden virkelig flot, så den pynter også fint på bogreolen.
Jeg var så heldig at møde forfatteren bag Ensom Ulv, Tommy Thorsteinsson, på krimimessen i år. Han er en virkelig rar og sympatisk mand og vi fik da også en hyggelig snak. Alligevel var jeg lidt nysgerrig på at vide lidt mere om ham og hans skriveproces. Derfor har jeg stillet ham nogle spørgsmål, som han har været så venlig at svare på til dette blogindlæg. Han giver os et spændende indblik i hans skriveproces og privatliv samt vejen mod udgivelsen af hans første roman. Jeg håber I vil finde det interessant at læse med.
Hvem er Tommy Thorsteinsson på privatfronten?
Jeg er først og fremmest far til tre fantastiske unge mennesker på 24, 20 og 14 år. André, Olivia og Emmelie.
Min hustru, Tina, og jeg har netop fejret sølvbryllup i maj, hvilket nærmest er en præstation i Danmark anno 2018.
Familien og vennerne betyder meget mig. Man kan sige, at det er fundamentet i mit liv. Grundstenen.
Jeg bor i Vejle og elsker den natur, der omkranser byen. Skovene, strandene, engene og fjorden.
Jobmæssigt har jeg altid arbejdet med kommunikation, medier, salg og markedsføring i rejsebranchen, radiobranchen og medieverdenen. Sideløbende har jeg været studievært på to radiostationer i sammenlagt 14 år.
Du debuterede jo med ”Ensom Ulv”, som har fået mange flotte ord med på vejen. Hvordan er det pludselig at kunne kalde sig krimiforfatter?
Ja, jeg kunne ikke ønske mig en bedre debut. Der er kommet så mange fantastiske og positive reaktioner. Det var rigtig stort, da anmeldelser fra bogbloggere og aviser begyndte at dukke op, og de har alle været positive, og har taget rigtig godt imod mit krimiunivers. Jeg indrømmer blankt, at det var angstprovokerende at læse de første anmeldelser, for det var jo ikke givet på forhånd, at læserne og anmelderne kunne lide min skrivestil og plottet i ”Ensom ulv.” Heldigvis viste det sig hurtigt, at læserne var meget begejstrede for plottet og hele historien. Der er mange, som har skrevet til mig på mail og sms, og andre har anmeldt bogen på min facebookside. Det sætter jeg stor pris på. Bare det at folk tager sig tid til at give feedback, det synes jeg er stort.
Det er også en skøn fornemmelse at læse de gode anmeldelser af lydbogen på Mofibo, Storytel og øvrige streamingtjenester.
Det at kunne skrive krimiforfatter på visitkortet, er jo en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fedt. Det beviser, at hvis man virkelig går 100% efter at indfri sine drømme, så kan alt lade sig gøre. Det kræver en målrettet indsats, men det er det hele værd.
Har du altid skrevet, men først følt dig klar til at udgive nu, eller kom det pludseligt til dig, at du ville skrive en krimi?
Jeg har ikke altid skrevet, men jeg har altid læst meget. Som barn slugte jeg alle serierne om f.eks. Jan, De fem, Kim bøgerne, Alfred Hitchcock & de tre detektiver, Kalle Blomkvist og mange andre. Senere kastede jeg mig over klassikerne samt alle de krimier jeg fandt spændende. Det er nok i virkeligheden min flirt med bogstaverne, der lagde grundstenen for mit forfatterskab.
For 8 – 10 år siden fik jeg idéen om, at jeg selv ville være forfatter og skabe mit eget krimiunivers. Jeg skrev flere indledende kapitler til krimier, men hver gang jeg forsøgte, så tog mit selvkritiske jeg over, og disse kapitler og historier havnede enten i skrivebordsskuffen eller i papirkurven. I december 2015 var jeg til et foredrag i Århus med forfattertvillingerne Morten og Søren Ellemose. Det var som om, at jeg pludselig var havnet i det rette selskab. Herfra gik det slag i slag. Jeg fulgte tvillingernes skriveskole i min fritid, og gik herefter i gang med at skrive ”Ensom ulv.” Den begyndte jeg på i sommeren 2016.
Hvad er det allersværeste ved at skrive for dig?
Tiden er min værste fjende. Det at have tiden og roen. Det er ikke blot en selvfølge. For mig handler det om at skabe tid til at skrive. Arbejde, familie, venner og en smule sport tager jo, immervæk, også tid. Af og til finder jeg kalenderen frem, og planlægger et skriveophold på 2-3 dage, hvor jeg enten tager på hotel, i sommerhus eller forskanser mig på mit skrivested i kælderen.
Du er jo i gang med bog nummer to i serien om Anna Blaafalk. Er du nervøs for at skulle udgive “den svære toer”?
Jeg har fået spørgsmålet om ”den svære toer” flere gange. Jeg forstår tankegangen bag spørgsmålet. Men for mig handler det ikke om, hvilket bind i serien jeg skriver på. Jeg tror såmænd, at alle bind i serien, vil være udfordrende på hver deres måde. Faktisk havde jeg en spøjs oplevelse, da jeg startede med at skrive nummer to. Da jeg havde skrevet 15 sider, sad jeg og sundede mig lidt, og funderede over, hvad det egentlig var for en historie og et plot jeg havde gang i. Jeg kom frem til, at det slet ikke var nummer to, men derimod nummer tre, jeg var i gang med. Den historie blev gemt på computeren. Her ligger den klar til skriveprocessen går i gang, og det er jo altid rart at tænke på, at jeg så småt er i gang med nummer tre. Jeg vil gerne tilføje, at da jeg startede på serien, var Anna Blaafalk ganske rigtig tiltænkt rollen som hovedperson. Nu ser jeg det mere som et team, hvor Anna er en af efterforskerne. Jeg mener, man skal se serien som en fortælling om Afdelingen for personfarlig kriminalitet.
Det er jo en noget broget flok, karaktererne i din bog. Hvor har du fundet inspirationen til dem fra? – og hvor finder du inspirationen til dine plots?
Det er jeg rigtig glad for, du synes. Det er også min tanke med persongalleriet. At skabe en broget flok. Jeg vil gerne fremstille dem så levende som overhovedet muligt. Derfor kender jeg også mine hovedpersoner indgående. Jeg ved f.eks. hvornår og hvor de er født, hvilken uddannelse de har taget, hvad de vejer, hvilken hår- og øjenfarve de har og hvor de bor. Jeg kender deres hobbies og uvaner, og hvis de har en partner, så laver jeg også en karakteristik af dem. På den måde bliver personer levendegjort. De bliver mine ”partners in crime” når jeg tager forfatterkasketten på, og lader mig opsluge af krimiuniverset.
Inspirationen til karakterer og plots er opbygget gennem livet. Jeg er en krimimand, det kommer man ikke udenom. Det kan opstå ud af det blå. F.eks. så jeg en italiensk kvinde i et tog på vej fra Rom til Amalfikysten. Hun stod i midtergangen, og hendes kuffertmærke lyste mig lige i ansigtet. Jeg noterede mig hendes navn, og det dukkede op i Ensom ulv i en lettere omskrevet version. Inspirationen til plottet i ”Ensom ulv,” fik jeg, da jeg læste en anmeldelse af Rihannas koncert på Refshaleøen. Derfra gik det slag i slag. Udover et fiktivt mord under koncerten ville jeg også lade en terrorist indtage København, så de, i forvejen, fortravlede efterforskere fik endnu mere at se til. Idéerne kan komme fra hverdagen, artikler og meget andet. Jeg bruger også en del af mine egne oplevelser og indtryk i bøgerne, uden at min hverdag dog er, tilnærmelsesvis, så spændende som mine efterforskeres.
Der sker jo mange ting i ”Ensom Ulv” og alligevel får du alle trådene til at hænge sammen i sidste ende. Hvordan holder du styr på historien under skriveprocessen?
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Det handler om at bruge de rette redskaber. Skrivning er, i min optik, et håndværk, og som enhver håndværker vil sige, så skal værktøjerne være i orden. Værktøjer som tidslinje, persongalleri, spændingskurve osv. er uvurderlige redskaber. Jeg indrømmer gerne, at jeg indimellem er nødt til at bladre tilbage i kapitlerne, for at sikre mig, at jeg nu også husker rigtigt. Better safe, than sorry.
Har du en fast plan med din historie og karakterernes liv når du går igang eller skriver noget af historien lidt sig selv undervejs?
Jeg planlægger en del af arbejdet, men min erfaring fra ”Ensom ulv,” samt to’eren, fortæller mig, at der opstår momenter undervejs, hvor man måbende må se til, mens historien tager en helt uventet drejning. Jeg har min grundstamme i persongalleriet, samt nogle nye karakterer som jeg skaber, inden skriveprocessen går i gang. Selvom jeg bruger min tidslinje, sker der alligevel mange uventede ting undervejs og historien bliver mere organisk. Af og til får den sit eget liv.
Hvordan foretager du din research?
Research er en stor del af selve værket. Det er med til at levendegøre fortællingen. At gøre den mere troværdig.
Jeg tager ud til de steder, jeg gerne vil beskrive i min bog. De locations, hvor de mange skrækkelige hændelser sker.
F.eks. var jeg på Refshaleøen, før jeg skrev om Rihannakoncerten og de mange ting som sker derude i ”Ensom ulv.”
At gå rundt derude og snuse til gamle tiders industrielle storhed, opfange alle lydene, tale med en vagt som var med til koncerten og se vandflyveren lande overfor Refshaleøen. Det, kombineret med en god fantasi og et stort ordforråd, danner grundstoffet for den gode fortælling. Andre muligheder kan være interviews med fagfolk fra politiet, sundhedssektoren, vejdirektoratet og andre, for historien, relevante personer. Alt kan googles og man kan læse artikler og bøger, hvilket jeg også benytter mig af.
Hvad er dit håb for dit fremtidige virke som forfatter?
Mit håb er, at jeg kan blive ved med at skrive spændende og medrivende fortællinger og samtidig udvikle mig som forfatter. Jeg vil fortsat skrive krimier, som jeg selv ville læse, med fokus på den gode historie og et højt spændingsniveau. Det er naturligvis mit ønske, at flere og flere får øjnene op for mine bøger. Fremtiden byder på flere krimier med persongalleriet fra ”Ensom ulv.” En lydbogsserie samt en roman udenfor krimigenren.
Har du andre hobbyer udover at læse og skrive?
Af og til kører jeg på mountainbike i Søndermarksskoven eller træner i Loop Fitness. Derudover elsker jeg musik og hører gerne mine gamle vinylplader i kælderen. Som noget nyt er jeg begyndt at høre lydbøger. De er rigtig gode til de længere bilture.
Hvem er din egen yndlingsforfatter?
Her vil jeg kategorisk svare Jo Nesbø. Jeg er vild med serien om Harry Hole. Jo Nesbø er også en mester i plottwist.
Hvilken bog (udover din egen selvfølgelig) vil du anbefale os andre at læse?
Det er svært at holde sig til en anbefaling. Men hvis jeg skal anbefale en ny bog i krimigenren, så vil jeg ikke tøve med at anbefale ”Kastanjemanden” af Søren Sveistrup. Den er intet mindre end fremragende. Han skriver sig ganske enkelt ind i top tre over danske krimiforfattere. Det er den bedste krimi, jeg har læst i flere år.
Jeg vil lige slutte af med at sende en stor tak til Tommy Thorsteinsson for at svare på mine spørgsmål – og til dig kære læser; tak fordi du læste med – jeg håber at du også fandt Tommys svar ligeså interessante som jeg selv gjorde.
(Jeg har i øvrigt fået tilladelse af forfatteren til at bruge de billeder der optræder i dette blogindlæg)
Trackbacks/Pingbacks