Reklamelink, du klikker på boksen nederst på siden. Dette indlæg skal i øvrigt markeres som reklame, da jeg omtaler nogle bøger jeg tidligere har modtaget som anmeldereksemplarer. Jeg har ikke modtaget noget for at lave dette indlæg og det er udelukkende mit eget initiativ. 

I efteråret 2017 udgav Troels Palshof sin første roman på eget forlag, Sommerfugleklanen – Pavens Yndling. Jeg var én af de første som fik lov at anmelde bogen og jeg kan stadig huske den følelse jeg sad med, da bogen var læst: Wauw! Jeg havde ikke de vilde forventninger til bogen og vidste ikke hvad jeg gik ind til, men det var en fuldstændig fantastisk læseoplevelse som konstant overraskede mig. Jeg kan i øvrigt fortælle jer, at de mennesker jeg har lånt mit eksemplar ud til også har været ret vilde med den!
Jeg kom i forbindelse med den første udgivelse i kontakt med Troels Palshof og det blev hurtigt tydeligt at han ikke er en mand der gør noget halvt – og nu havde han udgivet en bog og den skulle da ud i butikkerne, så derfor tog han simpelthen på en Danmarksturné hvor han besøgte landets boghandler for at udbrede ordet om sin bog – og da han ramte Esbjerg hoppede jeg på cyklen en tidlig formiddag for at møde ham og hans søde kæreste og selvom de havde vildt travlt, tog de sig alligevel tid til en lille snak.

Mit første møde med Troels Palshof

Troels er virkelig et hårdtarbejdende, karismatisk, intelligent og varmt menneske som fuldt ud har gjort sig fortjent til den succes han har opnået nu med sine bøger – for succes, det har han altså fået og kort tid efter at han selv havde udgivet sin roman skrev han kontrakt med et af de større forlag i Danmark: Politikens Forlag. Og jeg har her fået lov til at dele et helt særligt billede fra netop den dag (ikke at jeg var med – det var jeg dog ikke, jeg er ikke fuldbyrdet stalker):

Troels Palshof underskriver kontrakt

Herefter blev Pavens Yndling genudgivet på Politikens Forlag og i efteråret 2018 blev efterfølgeren også udgivet derfra, nemlig Drømmehviskerne, som jeg også var svært begejstret for.

Jeg synes altid det er spændende at komme lidt ind bag forfatterne til de bøger jeg læser og derfor spurgte jeg Troels om han ville svare på nogle spørgsmål til dette indlæg og det ville han heldigvis gerne! Jeg håber at I vil nyde at læse med – jeg synes i hvert fald selv at det er nogle interessante og dybe svar han kommer med.

Hvem er Troels Palshof på privatfronten?

”Far til to drenge på 10 og 12 år og en bonusdatter på 11 år. Lever i en sammenbragt familie hvilket medfører, at vi har børn hver anden uge. Når huset er fuldt af unger, sætter det selvsagt sine spor, det er dejligt, men fokus er reelt det samme dag efter dag – at skabe nyt, forsøge at ændre verden til det bedre. Det kan for mange lyde frelst og helligt, men ikke desto mindre er det sandt. Har igennem årene startet forskellige firmaer, elsket intensiteten, teamet og det at arbejde sammen om et fokus. De sidste par år har jeg drejet fokus henimod fortællinger, forsøgt at skabe historier der indeholder en mening (som jeg ser den) som læserne kan møde, lade sig udfordre og inspirere af. Hvis man kan snakke om at jeg har en spidskompetence så må det være iderigdom – at tænke nyt. Og ja det bruger jeg hovedparten af min hverdag på. I sig selv en for mange underlig kompetence, og endnu underligere hvis man ved at det kræver ganske meget ”ro” altså tænketid dagligt, tid hvor man søger inspiration, indsigt og også gerne modsatrettet holdninger og ideer i jagten på den sandhed der altid vil ligge foran en. Det er ligeligt en fantastisk som en forfærdelig kompetence eller passion, for det fylder meget i mit liv, i alt fra dem jeg omgås, fylder i den daglig dialog, arbejdsmæssig som privat. Når man har 3 børn for hvem man udelukkende ønsker den bedst mulige fremtid, så kan jeg ikke undgå at bekymre mig. Klodens klima-ur tikker ubønhørligt derudaf i et evigt selvforstærkende tempo. Måske jeg er overbekymret, nej, det syntes jeg reelt ikke, nok nærmere tværtimod. Vi er på mange måder en fantastisk art, men også en meget kortsigtet og egoistisk art. Evolutionært har det hjulpet os gennem mange årtusinder, men nu har vi nået tipping pointet, punktet hvor klodens puls er centreret om det uhensigtsmæssige enorme forbrugshjul der aldrig kan mættes, et selvsvingshjul som reelt ikke glæder det sande nøgne menneske. Det er dog ofte en erkendelse som først forplanter sig når mennesket har opnået materiel rigdom som flere og flere dedikerer et helt liv til at opnå. De vestlige samfund og den nye altoverskyggende teknologi er designet til at søge og hylde dette forbrugshjul. Men til glæde for hvem? Med hvilket lødigt formål? Disse forhold fylder meget i min hverdag, ikke forbi jeg er bedre selv, tværtimod, hvorfor fanden kan vi ikke gøre op med dette globale hamsterhjul, hvorfor kan jeg ikke?

Det var en lang fortælling om mit fokus lige nu, men nok det korrekte hvis man skal forstå hvem jeg er som menneske i en forfattersammenhænge lige nu. Derudover er jeg ganske normal, forsøger at blive en endnu bedre far, mand, ven, få trænet min krop fysisk som psykisk osv. Forhold som naturligvis også fylder og som man aldrig kan blive for god til.”

Hvor kommer inspirationen fra til dine karakterer?

Ja, jo, vel nok fra alle de forskellige personer som jeg har mødt gennem mit liv, fra andre bøger og film. Som fortalt ovenfor fokuserer jeg en del på fremtiden, den klode som kommende generationer skal leve på, derfor skal jeg passe på ikke at negligere mine karakterers personligheder, altså de nære simple menneskelige karaktertræk i jagten på at fortælle den store meta historie. Jeg har en række ”helte- og skurketræk” i mit hoved som jeg mere eller mindre ubevidst forsøger at pådutte mine karakterer. Som så meget andet i livet er det sjældent at det er så sort hvidt som vi ofte kommer til at gøre tingene. Derfor søger jeg også hele tiden inspiration i nye græsgange, søger nye personligheder, lytter til deres historier; hvorfor har de dedikeret deres liv til X eller Y. Den del af inspirationsarbejdet er et stort privilegie at få lov at tage sig tid til.

Efter slutningen på ”Drømmehviskerne” må man jo næsten gå ud fra at der kommer en tredje bog i serien (forhåbentlig 😉 ) Men har du egentlig allerede en plan om hvor mange bøger serien skal bestå af?

”Har hele tiden haft tallet 5 printet på nethinden. Tror stadig på at serien kommer til at bestå af minimum 5 bind, men man ved jo aldrig. Er dog pt. ret sikker på at der kommer andre, helt andre bøger ud fra min hånd imens serien færdiggøres.”

Har du en såkaldt storyline når du skriver eller ser du bare hvor historien fører dig hen?

”Egentligt ikke, plotter ikke noget ud. Overordnet set har jeg en ide om hvilken historie jeg gerne vil fortælle, fornemmer altid metaretningen når jeg starter. Når jeg skriver, er det meget intensivt, fra morgen til aften. Jeg aner ikke hvad der skal ske på den næste side, hvilket gør processen spændende for mig. Hvis ikke jeg føler eller mærker nysgerrigheden om hvad der skal ske på de næste sider, så ved jeg at jeg ikke skriver noget godt. Det skal være spændende for mig selv, spændende at se hvad der sker på de næste linjer. Har prøver at outline hele fortællingen, men det virkede overhovedet ikke for mig, så indtil andet er bevidst så holder jeg mig til den intensive proces som har fungeret so far.”

Jeg er jo så heldig at jeg var én af de første bloggere der fik lov til at anmelde din bog og har jo dermed nærmest været med fra starten og jeg er helt stolt af hvor dit hårde arbejde har ført dig hen – Det har været noget af en wild ride. Men hvad har egentlig været det allervildeste for dig undervejs?

”Godt spørgsmål. Sidste år da jeg lancerede det første bind i Sommerfugleklanen, da var alt nyt og spændende. Det var benhårdt men også omgærdet af en ”nybyggerånd” hvor alt kunne forsøges for at bryde ud. Statistisk set var lanceringen dømt til at fejle, hvilket motiverede mig betydeligt, det gav et helt entydigt frygtbillede men også et soleklart målbillede. Nu har jeg udgivet 2 bøger mere, på Politikens Forlag, en proces der er væsentligt anderledes end da jeg gjorde det hele selv, det er en helt anden intensitet og forventning. Men det vildeste er stadigvæk at modtage feedback fra læserne. Det kan godt være at det er et ego boost, men om ikke andet så er det en fantastisk følelse at modtage læsernes oplevelse med bøgerne, også de mindre gode oplevelser. Det giver det overståede skrivearbejde perspektiv, giver mig nye erkendelser og vinkler på den historie som jeg har sendt ud, alle læser jo historien forskelligt.”

Jeg har ofte hørt at der er en vis ensomhed forbundet med at skrive bøger – er det en ensomhed du selv har oplevet? Og i så fald: hvordan trives du med den? Du virker jo som en meget ekstrovert person.

”Ensomheden er eklatant, det er et meget ”stille” hverv at skrive bøger. Men skal kunne håndtere og holde af roen – bladene der falder fra træerne – for der kan været meget meget stille i perioder. Jeg elsker larmen, livet og pulsen som opstår i mange af livets rum, men har efter mange års intensivt arbejde som iværksætter fundet – bilder jeg mig ind – en glæde og tilfredshed i denne type ro i hverdagen når jeg skriver. Handlingen i bogen og dens karakterer bliver automatisk dine nærmeste, dem du kender allerbedst, dermed absorberer de den fysiske ensomhed som opstå når man sidder alene. Karakterne bliver dit ét og alt mens man udfolder dem i handlingen. Er jo ny i faget, men oplever det stadig som et betydeligt privilegie at arbejde med skriveriet, men den enorme tidsmæssige og fysiske frihed balancerer hele tiden på en knivsæg – bekymringerne for om historien giver mening, er det velskrevet, originalt, om man kan leve af det etc. ulmer hele tiden. Jeg rammes i perioder af frygten for om det lykkes, spørger mig selv om jeg ikke burde få mig et lønabonnement, hvor en given tryghed og sikkerhed kom hver måned. Men når roen og dermed den gængse samfundsmæssige opfattelse af ensomheden bliver for højlydt så er det, at man, eller jeg begynder at søge endnu mere ud, lede efter inspiration, for mig en del af historieprocessen. Når noget bliver for ”smertefuldt” så rykker vi mennesker os ofte, det samme gælder vel for smerten ved ensomheden, dermed er den også en driver som presser en videre til næste stadig.”

Hvilke bøger vil du anbefale os andre at læse? Og hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?

Har lige læst Morten Sabros nyeste bog ”Mit halve hjerte, mit hele liv” en anderledes og interessant bog fra en mand i sin meget sene ungdom. Der er mange spændende refleksioner og betragtninger i bogen, og så har vi samme redaktør, hvilket gjorde det endnu sjovere for mig at læse den. Samtidig er også i gang med at høre en række fagbøger eksempelvis ”Intelligente celler” af en Bruce Lipton der er cellebiolog og forsker i celler. Det er krævende og voldsomt spændende at høre om epigenetik som er det nye indenfor forståelse af DNA og gener. Begge bøger kan bestemt anbefales.

 

Jeg vil slutte af med at sende en stor tak til jer der har læst med og selvfølgelig også en stor tak til Troels Palshof for at ville tage sig tiden til at svare på mine spørgsmål og for at sende nogle billeder samt at give mig tilladelse til at bruge dem her i indlægget. Skal vi ikke lige slutte af med et af mine egne billeder? Et billede af Troels Palshof uden pande:

Fra krimimessen 2018