Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget November, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Bagsideteksten: Uren er en historie om at tåle, turde og træde frem hos forældre der på hver deres måde er uformående. Karen fødes i 1959 uden for ægteskab af Signe der stammer fra en gammelrig, men falleret proprietærfamilie. Signe har otte søskende og gifter sig, i håb om at blive en rigtig familie, med en jord- og betonarbejder som bliver Karens stedfar. I privatskolen i Kolding er Karen mønstereleven der husker salmevers udenad og holder foredrag om 2-tal-systemet. Hun kan blive familiens første student, men er bange for gymnasiet der venter. Hjemme er Karen skiftevis øjesten og horeunge. Hun henter bøger på biblioteket og studerer FN’s menneskerettighedserklæring når hun ikke går med aviser eller klipper biografbilletter i Kosmorama. Frem vokser en frimodig kvinde der kører på motorcykel med sin rockerkæreste og bærer englevinger når juleevangeliet skal læses højt i kirken.

Min anmeldelse 

Uren er en erindringsroman og tager dermed afsæt i forfatterens egen oplevelse af sin opvækst. Historien er skrevet i datid i jeg-form, hvilket også er det optimale for en historie som denne, hvor forfatteren jo netop fortæller sin egen historie.

Hovedpersonen i bogen er Karen som man hurtigt fornemmer er en stærk og intelligent pige, som allerede fra hun er en lille pige bliver pålagt alt for meget ansvar af sin alder. Hun bliver hurtigt selvstændig og tager mange sager i egen hånd og vi følger hendes kamp for at få kontrol over sit eget liv og sit forhold til sin mor og sin stedfar.
Det er barsk læsning når vi præsenteres for hendes barndom med en noget uligevægtig mor og en stedfar, hvor hun skal leve med hans seksuelle tilnærmelser og dårlige humør.

Uren er skrevet i et flydende og enkelt sprog, hvor der dog alligevel står en del mellem linjerne, så man som læser ikke kan undgå at reflektere lidt over læsningen undervejs. Selve tempoet i bogen er roligt og fortællingen bliver aldrig højdramatisk på trods af at der sker en del ret skrækkelige ting. De mere voldsomme episoder i bogen bliver beskrevet nærmest nøgternt, hvilket blot understreger det faktum at det for Karen var hverdagskost, hvilket faktisk er lidt skræmmende og hjerteskærende.

Uren er en velskrevet erindringsroman som både omhandler identitet, venskaber, seksualitet og kampen for at bryde ud af usunde relationer og lære at stå på egne ben. Der er angiveligt planlagt en fortsættelse til denne bog, som jeg allerede ser frem til at læse, for jeg er virkelig imponeret over forfatterens skrivestil – og så er jeg også fyldt med respekt overfor det mod forfatteren udviser ved at lade os læsere få et så ærligt indblik i hendes liv og opvækst.

Selvom denne fortælling foregår i 1960’erne og 1970’erne er den alligevel meget aktuel, da der desværre fortsat er børn der lever under lignende forhold og jeg vil anbefale bogen til alle der har en interesse i at få et indblik i hvordan det kan være at vokse op i en dysfunktionel familie. Der er efterhånden en del bøger som tager afsæt i denne problematik og alligevel finder jeg det stadig interessant at læse nye historier om emnet, da det netop er forskellige menneskers liv man læser om og der er så meget interessant ved at læse hvordan de hver især tackler deres situationer.

5 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget November, november 2018

Antal sider: 419