Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
En sommerdag i Danmark forsvinder to piger på 9 og 16 år sporløst, da de på cykel er på vej hjem fra skole. En omfattende eftersøgning giver intet resultat, og politiet står på bar bund, akkurat som man var i en lignende sag året før.Et halvt år senere dukker liget af den yngste pige op i Sydspanien. Hun bliver fundet i en skræddersyet aftenkjole, og i sin favn knuger hun stadig sin bamse.
Sagen ender hos kriminalassistent Finn Otto Falster og hans makker Lars Hede, og snart begynder sporene at pege mod en magtfuld hemmelig organisation med forbindelser til de højeste samfundslag i Europa, der arrangerer orgier for stenrige købere, hvor børn og unge misbruges seksuelt, og hvis leder kun kendes under navnet Valmuemanden.
Valmuemanden er tredje bind i serien om drabsefterforskerne Hede og Falster. (Første bog i serien er Gud er bare hund stavet bagfra og anden bog hedder Araberen der var hvid som sne) Bogen kan sagtens læses selvstændigt, men for at komme tættere på vores hovedpersoner kan man med fordel læse de to foregående bøger i serien først. Jeg var begejstret for de to første bøger i serien og havde derfor glædet mig meget til denne udgivelse og jeg blev på ingen måder skuffet – jeg vil faktisk vove at påstå at Frost har overgået sig selv med denne krimi.
Bogen starter ud med en længere prolog, hvor vi præsenteres for en del forskellige personer i Danmark og Spanien. Det kan muligvis skabe en del forvirring at der er så mange at holde styr på, men Frost er altså eminent til at karakterbeskrivelser, så det var let at skelne de forskellige karakterer fra hinanden.
Vi får selvfølgelig også et gensyn med Hede og Falster. To efterforskere, som på sin vis er meget forskellige, men som alligevel fungerer rigtig godt som makkerpar. Det samspil der er imellem dem er særdeles troværdigt og bidrager også til en del humor i bogen – Særligt Falster er et underholdende væsen, med sin lidt bryske facon og hans afstandtagen til moderne forandringer.
Generelt er alle karakterer i bogen troværdige og selv bipersonerne står stærkt. I karakterbeskrivelserne viser forfatteren virkelig at han har sans for detaljen, hvilket faktisk er kendetegnene for hele bogen. Det gør dog også at bogen på nogle steder er ret barsk læsning, da der nogle steder er maleriske beskrivelser af både overgreb og mord og jeg vil derfor ikke anbefale den til sarte sjæle. Humoren løfter dog stemningen, så det ikke bliver for tung læsning.
Spændingsniveauet i bogen er generelt højt og selvom der er mange detaljerede beskrivelser af personer og steder bliver den ikke på noget tidspunkt kedeligt. Der er flere steder hvor spændingen stiger markant og holder læseren fast og forfatteren leger med læseren hele bogen igennem. Bedst som man tror, at nu har man gennemskuet plottet, så sker der noget som gør at man alligevel bliver i tvivl. Jeg elsker simpelthen når en krimi kan køre rundt med mine tanker på den måde – og det gør denne her bogstavelig talt helt til sidste side. Herudover vil jeg også rose forfatteren for at forholde sig samfundskritisk i sin bog og hermed indbyde til lidt refleksion hos læseren.
Valmuemanden er en særdeles velkomponeret krimi med et gennemtænkt plot og et stærkt persongalleri. Den kan anbefales til krimifans som sætter pris på en krimi hvor der virkelig er kræset for detaljerne – og selvfølgelig til læsere som i forvejen er glade for serien om Falster og Hede. Jeg har intet at kritisere i bogen og synes virkelig det er en krimi udover det sædvanlige og derfor sender jeg fuld topkarakter afsted til Valmuemanden.
6 ud af 6 stjerner
Udgivet af forlaget People’s Press, juni 2018
Antal sider: 439
Jeg er enig med dig. Frost er virkelig eminent til sine personbeskrivelser! 🙂
Jeg elsker, hvordan selv den mindste sidekarakter fremstår levende i hans hænder. Og ja, Valmuemanden var virkelig god krimilæsning – som de resterende i serien! 😀
Hvor er det fedt at læse hvor enig du er med mig her – jeg elsker simpelthen bare hans skrivestil! 🙂 Enig, enig, enig! Absolut læseværdige bøger!