Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Gode og dårlige ting kommer i stimer, og for Matti begynder det gode, da han og Moderen og Manden Med De Grå Bukser forlader lejligheden og flytter i hus på vejen. Her vrimler det med selvbyggere, socialister, børnelokkere og fisefornemme i et muntert sammenrend af vejfester og endeløs plæneklipning. Der er Dobbelt Herluf og Surkussen og Store Nikolaj og Palle med den ræverøde far, som arbejder på Mandens fabrik, og hvis skæg lugter af kussesaft, og ikke mindst Jytte med den perlende latter, som er mor til Sinken, Mattis ’ven’. Jytte bliver Mattis store kærlighed. Men vejen til hendes hjerte er lang og knubbet, når tiden står stille i sommerferierne, og atomkrigen lurer i horisonten. Og så begynder de dårlige ting at ske. Moderen får glasøjne og ligger i sin seng, og arbejderne strejker på fabrikken, og Manden gør noget, han ikke skulle have gjort. Der må handles, Matti, men hvordan?

“Vejen” er en roman om at vokse op på en villavej i 1970’erne. Den er skrevet ud fra drengen Mattis synspunkt, hvilket gør at alle episoderne i bogen beskrives ud fra et barns let naive og undrende tankegang. Samtidig kommer der en vis umiddelbarhed over hans betragtninger og de forfærdelige hændelser, som vi også præsenteres for i bogen, bliver på en måde tragikomisk beskrevet fordi forfatteren har valgt at præsentere historien ud fra barnets synsvinkel. Det fungerede helt vildt godt og tilførte historien noget helt særligt.

Selvom historien foregår på en helt almindelig villavej, er der altså intet helt almindeligt over alle karakterer vi møder. Det skyldes muligvis at vi får dem alle præsenteret ud fra Mattis synspunkt og at børn lægger vægt på nogle andre ting, i mødet med andre mennesker end vi voksne gør, men alle karaktererne er altså meget interessant beskrevet og der er lagt stor vægt på de særheder de hver især har. Nogle af personerne blev derfor også lidt karikerede, men dette var også med til at man huskede dem hele bogen igennem, selvom de blot er bipersoner i bogen. Samtidig er det også personer, som man fornemmer alligevel er helt almindelige udadtil, hvis et voksent menneske havde gjort sig betragtningerne, fremfor et barn og det fornemmes også lidt at den helt specielle villavej formentlig ikke er så forskellig fra andre villaveje – men for Matti er det jo hele hans verden.

Det er sjældent at jeg bruger citater fra bøger i mine anmeldelser, men dette er altså en anmeldelse, hvor jeg mener det er passende at indsætte et lille eksempel. Eksemplet stammer fra starten af bogen, så jeg ikke ødelægger noget for fremtidige læsere. Dette er Mattis første møde med Mugge, som skal bygge deres nye hus. Citatet viser både noget om Mattis betragtninger af andre mennesker, men viser også en del om den skrivestil der er i bogen:

“Jeg havde aldrig før været tæt på et væsen som Mugge. Han var frygtindgydende. Han var stor og firkantet som en dør, og så var han dækket af et tæppe af stride, røde hår. Hårene strittede ud fra hovedbunden, fra kinderne, fra hagen, de voksede ud af næsen og ørerne, og de vældede ud over den halvt opknappede skjorte. Selv fingrene var voksested for den krusede pels.” (s. 14) 

 

Som det kan læses ud fra eksemplet er det altså nogle ret umiddelbare og karikerede beskrivelser, som Matti gør sig af andre mennesker – men det gør virkelig også at personerne står tydeligt fremfor læseren, samtidig med at det giver lidt smil under læsningen.

Selvom vi bliver præsenteret for nogle lidt barske emner i bogen såsom fordomme, racisme og psykisk lidelse så bliver det aldrig tung læsning, fordi det fortælles på en så tragikomisk måde og fordi der også er nogle positive oplevelser og betragtninger indimellem og “Vejen” er også en bog som kan få læseren til at grine lidt undervejs.

Jeg vil anbefale “Vejen” til alle som har lyst til at læse en lidt anderledes roman om en helt ualmindelig almindelig villavej i 1970’erne og til læsere som sætter pris på en unik fortælleform.  Jeg var ganske enkelt vild med den og jeg ved, at det bliver en af de bøger jeg vil læse igen senere i livet, da den på en eller anden måde har flere lag, som det er interessant at dykke ned i, samtidig med at det er let og humoristisk læsning.

5 ud af 6 stjerner.

Udgivet af forlaget People’s Press, april 2018

Antal sider: 277