Anmeldereksemplar: Forlaget People’s. Min anmeldelse er ikke påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Da Darcy var 8 år, mødte hun manden – eller drengen – i sit liv. Det eneste problem var, at hendes tvillingebror, Jamie, så ham først, omgående beslaglagde Tom som sin bedste ven, og dermed effektivt forhindrede Darcy i at komme til fadet. Da Darcy er ung voksen, arver hun sammen med Jamie sin bedstemors hus. Hendes plan er hurtigst muligt at få sat hytten i stand og sælge den, så hun igen kan springe på et fly og rejse ud i verden for at leve livet – eller flygte fra det.
Hendes bror Jamie har dog imidlertid hyret Tom til at stå for renoveringen, og så haster det pludselig ikke så meget med at rejse væk fra det hele.
Min anmeldelse
Jeg har tidligere læst feel good-romancen Min bedste fjende, som også er af forfatteren Sally Thorne. Den var jeg ret vild med (og min anmeldelse af den kan i øvrigt læses ved at klikke her). Mine forventninger til 99% min var derfor også rimelig høje. Jeg havde forventet en humoristisk roman, med lidt dramatiske scener kombineret med to hovedpersoner med god kemi og en historie, som jeg fandt spændende at følge – trods den forudsigelighed, som ofte forbindes med denne genre. Desværre fik jeg en noget skuffende og ret tam læseoplevelse med denne her. Der var da enkelte gode ting, men mest af alt er jeg altså bare skuffet.
For det første gjorde persongalleriet ikke det store for mig. Historien er fortalt i nutid med jeg-fortælleren, Darcy, hvilket giver os en god mulighed for at lære hende godt at kende. Alligevel følte jeg, at bekendtskabet var lidt overfladisk. Det meste af bogen får vi kun hendes sarkastiske, lidt hårde og humoristiske personlighed at se. Den side, som det virker som om hun sætter op som en facade mod sin omverden. Jeg oplevede aldrig, at få lov til rigtig at komme ind og se hendes sårbare sider, og selvom jeg godt kunne lide hendes sjove side, så blev jeg aldrig rigtig investeret i hende som karakter. Udover Darcy møder vi også nogle bipersoner, som vi kun ser gennem hendes øjne. Den mest fremtrædende af disse karakterer er Tom, som er en nær ven – og nærmest en del af – hendes familie. Ham er Darcy meget desperat efter. Og det var i starten virkelig sjovt. Som f.eks. da hun beskriver sin lyst til ham så desperat som, at hun vil slikke sine badeværelsesfliser, bare fordi han lige havde været i bad. Der var flere af sådan nogle sjove små kommentarer, men på et tidspunkt mistede de lidt evnen til at få mig til at grine, da der nærmest gik inflation i det. Hendes liderlige affektion for ham, blev nærmest bare skræmmende og lidt for desperat.
Herudover savnede jeg at kunne mærke kemien mellem Darcy og Tom. Det er tydeligt i teksten, at den er der, men jeg fornemmede den simpelthen ikke fra Toms side – muligvis også fordi det druknede i Darcys altoverskyggende desperation, som fylder det meste af bogen.
I begyndelsen af bogen oplevede jeg, at den havde lidt svært ved at fange mig, men pludselig fik den fat i mig, blot for at tabe mig igen. Halvvejs i bogen begyndte jeg faktisk at kede mig og overvejede at lægge den væk, men jeg blev åbenbart smittet af Darcys desperation og læste derfor desperat videre i håb om, at den ville fange mig igen. Det skete dog desværre ikke. Herudover var den en anelse for forudsigelig til min smag. Der var absolut intet der overraskede mig og selv de scener der skulle være dramatiske fremstod en anelse tamme.
Det ærgrer mig dog, at jeg havde sådan en ærgerlig læseoplevelse med 99% Min, for jeg havde virkelig set frem til den og jeg synes egentlig den havde meget potentiale for at kunne have været god. Både fordi forfatteren med Min bedste fjende har vist at hun godt kan skrive en både sjov, hyggelig og fængslende kærlighedsroman, men også fordi den egentlig tager nogle andre temaer op, som faktisk var ret fine, men som bare druknede i Darcys desperation efter Tom. Dette drejer sig bl.a. om at leve med en kronisk hjertelidelse, familierelationer, venskaber, om identitet, afsavn og minder.
Alt i alt en forudsigelig, lidt kedelig romance, som dog har sine sjove øjeblikke, men som jeg faktisk også lidt fortryder jeg brugte min tid på at læse færdig. Der er mange romancer og feel good-romaner, som jeg synes er bedre end denne. Jeg giver den dog 2 stjerner for de korte øjeblikke hvor jeg faktisk havde det sjovt under min læsning og for den humor, som forfatteren uden tvivl besidder og som også skinner igennem i romanen.
2 ud af 6 stjerner
Udgivet: August 2021
Antal sider: 311
Oversat til dansk at Randi Bjerre Høfring
Seneste kommentarer