“Findes der en, findes der flere” af Mhairi McFarlane handler om Edie, som efter en noget uheldig episode ved et bryllup, bliver sendt til hendes hjemby Nottingham, for at være ghostwriter på en biografi om skuespilleren Elliot Owen.  Selvom Edie ikke har den store lyst til at vende tilbage til Nottingham, har hun heller ikke den store lyst til at blive i London og blive mindet om den forfærdelige bryllupsepisode hele tiden og være omgivet at folk, som hader hende. Edie har fået én opgave af sin chef: At skrive biografien om skuespilleren, men hun må under ingen omstændigheder gå i seng med ham og dermed rode sig selv ud i mere. Det virker umiddelbart ret ligetil at undgå dette, da Elliot Owen fremstår som en arrogant idiot. Det sværeste er imidlertid at lære at bo ved sin far og veganske feministiske søster igen. Edie lærer dog sig selv at kende under hendes eksil i Nottingham og bliver genforenet med gamle venner.

Jeg trængte lige til at læse noget rigtig chicklit med gode grin og følelser og så er Mhairi Mcfarlane bare et af de bedste bud. Jeg elskede simpelthen denne bog, som jeg fik af min hund til fødselsdag 😉 Jeg blev både forarget, vred, glad, trist og grinte under læsningen af denne. Jovist er den lidt forudsigelig, som romaner i denne genre ofte er, men ikke desto mindre var det fantastisk underholdning og alligevel med en del overraskelser undervejs.

Indenfor genren chicklit (/pastelfarvede romaner) er det nok en af de bedste jeg har læst. Den minder én om at hvis man får en bunke citroner er det bedste at spæde dem op med gode venner og tequila og skabe et nyt syn på sagen. Er man til denne type roman så vil jeg klart anbefale denne bog – jeg forestiller mig at den er perfekt at læse på ferien eller hvis man bare trænger til lidt “let” læsning, men som alligevel har lidt dybde.

5 ud af 6 stjerner.

Udgivet af forlaget Harper Collins Nordic, 2017

Antal sider: 431