Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Dianes verden synker i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun har kaldt ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Den var hendes stolthed, nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige.
Et år senere lejer hun et hus i en lille landsby på den irske kyst og forlader Paris på ubestemt tid for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men indesluttet oglunefuld, og Diane gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden, og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var.

Min anmeldelse 

Forfatteren Agnés Martin-Lugand er uddannet klinisk psykolog men arbejder nu som fuldtidsforfatter og har, i skrivende stund, udgivet seks romaner. Dette er dog, så vidt jeg ved, den første bog udgivet på dansk, men jeg håber da på mere i fremtiden.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe var en roman jeg havde ret store forventninger til, som dog ikke helt blev indfriet. Jeg synes dog alligevel at det var en hyggelig lille roman, som efterlod mig med en rar fornemmelse indeni.

Selve persongalleriet består af lettere overfladisk beskrevne karakterer og jeg følte aldrig at jeg rigtig kendte personerne, men havde nærmere en fornemmelse af hvem de hver især var – men de var bestemt interessante på hver sin måde alligevel.
Diane, som er vores hovedperson, møder vi mens hun er i en svært depressiv tilstand efter hendes mands og datters død. Hun er i begyndelsen af bogen nærmest apatisk og har buret sig fuldstændigt inde i sin lejlighed og er afhængig af hjælpen fra hendes bedste ven Félix. Hun gennemgår en ret stor udvikling i bogen, som egentlig var interessant at følge, men jeg savnede nogle steder lidt flere refleksioner over hendes ændrede følelsesmæssige tilstand undervejs.
Udover Diane møder vi også nogle andre karakterer, som alle bidrog til den hyggelige stemning i bogen og enkelte karakterer som skabte en lidt mere dramatisk stemning: Félix fremstår som en promiskuøs mand, men som en tålmodig og kærlig ven. Vi møder også Dianes nye nabo Edward, som er noget brysk i sin facon og som gemmer på nogle hemmeligheder. Herudover møder vi et par af Edwards familiemedlemmer; hans excentriske og omsorgsfulde søster Judith samt deres venlige onkel og tante. Samspillet mellem de forskellige karakterer fungerer egentlig fint, men relationernes udviklinger skete generelt lidt for brat og unaturligt.

Sproget i bogen er lettilgængeligt og flydende og bogen var hurtigt læst. Den er skrevet i datid med personalfortælleren, som valgt fortællertype.
Historien blev aldrig voldsomt spændende selvom der da er nogle konflikter undervejs hvor spændingen steg en anelse. Jeg havde dog alligevel hele tiden en lyst til at læse videre, for at se hvordan det går Diane og hvor historien bærer os hen. Jeg håbede hele tiden lidt på et eller andet overraskende, som dog aldrig rigtig kom. Det er altså en roman med en vis forudsigelighed, men det gør også, at den ikke kræver voldsomt meget af sin læser – og det er altså positivt engang i mellem. Herudover følte jeg aldrig selv de stærke følelser som vores hovedperson gennemgår, som ville kunne have givet bogen lidt mere dybde. På trods af dette lagde jeg dog ikke bogen fra mig, for selvom den på mange måder var lidt stillestående og forudsigelig var det en fin  og kærlig historie og det var nok netop dét jeg havde brug for at læse, uden helt at vide det, for jeg følte mig helt lettet og i godt humør, da den var færdig. Så den kunne altså et eller andet trods sine mangler.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe har også nogle fine pointer. Bl.a. er den et fint eksempel på, at man ikke bare kan rejse væk fra sine problemer, men at man er nødt til selv at tage ansvar og prøve at komme gennem de ting der gør ondt. Og så minder den også om, at der er håb og at livet fortsætter, selvom man har oplevet et stort tab.

Hvis du mangler en feelgood-roman som ikke nødvendigvis trækker det helt store på følelsesregisteret, men som er hyggelig og letlæst læsning så kan jeg bestemt anbefale Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe. Jeg vil i hvert fald gerne dykke mere ned i Martin-Lugands forfatterskab fremadrettet.
Jeg giver 4 stjerner for et interessant persongalleri, en fin historie og for den behagelige følelse den efterlod mig med.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på Politikens Forlag, august 2018

Antal sider: 185

Oversat til dansk ved Anders Juel Michelsen