Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Harper Collins Nordic DK, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Tiffy og Leon deler lejlighed.
Tiffy og Leon deler seng.
Tiffy og Leon har aldrig mødt hinanden

Deres venner synes, de er skøre, men det er den perfekte løsning, når man er
to pengefattige, nogleogtyveårige i dyre London. Leon optager sengen
i den etværelses lejlighed det meste af dagen, og går på arbejde om natten.
Tiffy arbejder om dagen, og har lejligheden resten af tiden.
Men jaloux ekskærester, krævende kunder på arbejdet, brødre, der er blevet
uretfærdigt dømt, og den kendsgerning, at de aldrig har mødt hinanden, gør,
at deres kommunikation på de små gule post-it-sedler bliver længere og
længere, og deres forhold blomstrer langsomt op. Kan man virkelig forelske
sig i en, man aldrig har mødt?

Min anmeldelse 

Da jeg læste om denne bog var jeg ikke i tvivl om at jeg var nødt til at læse den. Den lød så underholdende, romantisk og bare skøn – og det er den virkelig også, selvom den faktisk overraskede mig lidt ved også at tage et par mere alvorlige emner op.

Historien er skrevet i nutid med jeg-fortællervinklen hvor vi skiftevis følger Tiffy og Leon. Lejlighed til deling er et virkelig fint eksempel på bøger hvor det virkelig bare fungerer med denne fortællervinkel. Vi får så meget at vide om deres personligheder ved at følge deres tanker og den måde de beskriver dem på – og så er det med til at belyse de store forskellige på de to.
Tiffy er sprudlende, varm, imødekommende og social. Hun har et par nære venner, som altid er der for hende og omvendt og så arbejder hun på et nicheforlag som udgiver hobbybøger. Da vi møder hende i starten af bogen er hun lige blevet forladt af sin ret så lortede ekskæreste.
Leon er mere stille og indadvendt og arbejder som palliativ sygeplejerske i nattevagter. Han har en bror, som han dog ikke ses med for tiden (af åbenlyse årsager, for jer der har læst bogen, men vil ikke spoile noget for de der ikke har) Han er en virkelig omsorgsfuld og sympatisk karakter, som man altså ikke kan undgå at holde af.
Begge karakterer gennemgår en troværdig og interessant udvikling og den udvikling der langsomt bygges op omkring deres relation er altså ret underholdende og rørende at følge. Jeg levede mig virkelig ind i disse to personers liv og jeg er faktisk lidt ærgerlig over at jeg er færdig med bogen, så jeg ikke længere kan følge med i hvordan det nu vil gå dem.

Allerede fra første side af bogen tog jeg mig selv i at sidde og grine lidt indeni og dette gentog sig flere gange, for den er altså lidt sjov. Der er også nogle lettere tåkrummende scener, men det bliver dog aldrig så pinligt eller sjovt at jeg ikke kunne holde latteren inde, så du kan nu roligt læse den på stranden til sommer eller i en fyldt togvogn uden at nogen tænker over hvad der dog sker med det mennesker der sidder og griner højt for sig selv.

Som tidligere nævnt tager den dog også lidt mere alvorlige emner op, men uden at det dog bliver tung læsning. Det klæder faktisk historien at den får lidt dybde og gjorde at jeg troede lidt mere på historien. Herudover var jeg helt opslugt af historien og tiden fløj bare afsted i selskab med Leon, Tiffy og co.

Jeg vil anbefale Lejlighed til deling til alle læsere der søger en letlæst roman som både er underholdende og lidt rørende. Desuden vil jeg anbefale den til læsere der generelt er glade for chick-lits, for dette er altså en virkelig fin en af slagsen.

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Harper Collins Nordic DK, maj 2019

Antal sider: 441

Oversat til dansk af Lene Støvring