Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Advokaten Alison har det hele. En hengiven mand, en skøn datter og en karriere, der kører på skinner.Men hun drikker for meget, tager sig ikke af sin familie og har en affære med en kollega.
Da hun får til opgave at forsvare en kvinde anklaget for mord, viser der sig en mulighed for, at hun ved at hjælpe kvinden kan få livet på ret køl. Men der er noget ved kvindens historie, der ikke stemmer. Og der er nogen, der holder øje med Alison. ”Jeg ved, hvad du laver”, står der i de sms’er, hun får fra et ukendt nummer. Nogen vil have hende til at bøde for de fejltrin, hun begår. Og så en dag forsvinder hendes datter…

Min anmeldelse

Bitter frugt er forfatterens debutroman. På forsiden er der et citat fra Cosmopolitan, som åbenbart har udnævnt romanen til at være den nye Kvinden i toget. Det synes jeg er lidt en hån mod Kvinden i toget, som var en thriller jeg var ret vild med. Denne her kommer på ingen måde i nærheden af hvis du spørger mig (og det gør du vel implicit eftersom du lige nu sidder og læser min anmeldelse af bogen).

Først og fremmest var det ret skuffende persongalleri. Det er fyldt med usympatiske og utroværdige karakterer. Usympatiske karakterer er dog ikke altid negativt, hvis de så ellers er interessante og spændende at følge og på én eller anden måde kan vække nogle følelser i mig.
Alison er hovedpersonen i bogen. Den er skrevet i nutid med jeg-personen som fortællervinkel, hvor vi følger hende. Hun er advokat og vi får lov til at følge hendes arbejde i flere sager. Herudover får vi også et tæt indblik i hendes lettere intrigante privatliv – og så har hun tydeligvis ret ondt af sig selv og lider tilsyneladende af en fuldstændig mangel på rygrad. Hun vækkede dog absolut intet i mig, som gjorde at jeg fik nogle følelser for hende – hverken af positiv eller negativ karakter, hvilket desværre gjorde at jeg hele bogen igennem var ret ligeglad med hvad der skete med hende. Dette er altid problematisk for mig, da jeg har brug for at føle en eller anden form for forbindelse til bøgers karakterer for rigtig at mærke og interessere mig for historien.
De bipersoner vi også får lov at møde var heller ikke videre interessante og samspillet mellem personerne i bogen fungerede heller ikke vildt godt. Jeg kunne i hvert fald slet ikke mærke nogle følelser og kemi imellem dem.

Når jeg læser en psykologisk thriller, så forventer jeg at der er en eller anden underliggende spænding i bogen. En følelse af, at der snart vil ske noget, men man ved bare ikke hvad. Det oplevede jeg dog desværre ikke meget af i denne. Jeg synes mere det var en skildring af Alisons liv og problemer, som langt hen ad vejen er ret banale. Og det er også helt fint – hvis så karaktererne har noget spændende at byde på eller at det banale på én eller anden måde bliver gjort spændende. Der var dog enkelte scener som bød på lidt spænding, men det var minimalt – og her må jeg igen vænne tilbage til persongalleriet, som jeg tror er hele årsagen til dette; jeg var simpelthen for ligeglad med vores personer og dermed også for ligeglad med hvad der egentlig ville ske med dem. Hertil kommer at jeg simpelthen synes hele historien var for tynd og lidt for forudsigelig.
Jeg vil dog rose forfatteren for det flydende sprog og de små cliffhangers hun puttede ind undervejs i bogen.

Kort sagt så var Bitter frugt en skuffende læseoplevelse for mig, særligt grundet persongalleriet. Hvis karaktererne i bogen havde været lidt mere interessante og nuancerede havde de måske vækket lidt følelser hos mig og jeg tror i så fald at jeg havde fundet bogen væsentlig mere spændende end jeg gjorde. Hvis ikke det havde været et anmeldereksemplar tror jeg simpelthen jeg havde lagt den fra mig. (Og jeg kan tilføje at det i hvert fald ikke skyldes at jeg generelt er blevet følelseskold natten over, for jeg var lige ved at begynde at græde over hvor glad min hund blev for at se mig, da jeg kom hjem tidligere på aftenen.)

Jeg er faktisk virkelig ærgerlig over at jeg ikke kan lide denne historie – den lød så spændende, at jeg virkelig ville ønske jeg havde elsket den. Men sådan er det desværre nogle gange. Der er dog andre læsere derude i verden som er vilde med den og jeg tænker da også at den kan være fin læsning hvis man blot ønsker en thriller som man ikke behøver forholde sig så meget til, men som bare kan fungere som underholdning.  Nogle gange bliver man bare en del af et bogmatch, som ikke lige er et match made in Heaven og dette blev desværre et eksempel på sådan et for mig.

1 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Gyldendal, april 2019

Antal sider: 349

Oversat til dansk af Rasmus Hastrup