Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret eksemplar fra People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Fra bagsideteksten:
Faye har tilsyneladende alt. Den perfekte ægtemand, Jack, en dejlig datter og en luksuslejlighed i den dyre ende af Stockholm. Men bag facaden er virkeligheden en anden. Faye føler sig fanget i et gyldent bur. Jack bliver mere og mere manipulerende og distanceret og hans tiltagende psykiske terror og stilheden imellem dem, får Faye til at tvivle på sig selv. Måske hænger det også sammen med erindringerne fra opvæksten i barndomsbyen Fjällbacka, som hun hver dag forsøger at glemme. Ligesom hun er ved at glemme, hvem hun egentlig er. Som datter, mor og kvinde.
Da Jack er Faye utro, bryder hendes verden sammen. Til at begynde med er hun handlingslammet, men dernæst beslutter hun sig for at give igen og går i gang med at planlægge en grusom hævn.
Min anmeldelse
Camilla Läckberg er forfatteren til de populære krimier om Erica Falck – krimier som jeg selv har været vild med. Det gyldne bur er første bog i en ny serie. Vi præsenteres derfor for en helt ny hovedperson, men genren adskiller sig også lidt fra det vi kender forfatteren fra. Det gyldne bur er nemlig ikke en klassisk krimi, men derimod en spændingsroman (eller thriller, om man vil). Jeg har set at flere tidligere læsere af serien om Erica Falck er blevet lidt skuffede og synes bogen er lidt kedelig – og det kan jeg godt forstå, hvis man havde forventet sig noget i samme stil. Det havde jeg dog ikke helt selv. Jeg er dog ikke udelt begejstret af den grund.
Dette skyldes først og fremmest hovedpersonen, Faye. Hun gemmer på nogle ret vilde hemmeligheder og så er hun også intelligent. Men hendes personlighed er også alt for omskiftelig. Så omskiftelig, at det for mig nærmest grænsede til det utroværdige. Ser man bort fra dette synes jeg dog hun var interessant at følge og jeg ser da også frem til at se hvad der sker med hende i den næste bog i serien.
Udover Faye møder vi også nogle bipersoner. De mest fremtrædende personer er Fayes mand Jack og hendes bedste veninde Chris. Jack er ikke nogen rar mand. Han er manipulerende, egoistisk og bare helt igennem ubehagelig. Chris er festlig, arbejdsom og generelt bare ret skøn. Samspillet mellem karaktererne er fint skildret, omend nogle af dialogerne fremstod lige lovlig konstruerede og utroværdige.
Historien er fortalt i flere forskellige spor. Den ene del af historien foregår i 2001 hvor Faye er ung og den anden foregår i et nutidsspor. Hele bogen er dog skrevet i datid. Fortidssporet er skrevet med jeg-formen, hvor nutidssporet er skrevet med personalfortællervinklen ud fra Fayes synspunkt. Jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor forfatteren ikke har valgt en konsekvent fortællervinkel på de to historier. Jeg har virkelig tænkt over hvad årsagen kunne være, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue det. Og det irriterer mig altså lidt – dog ikke i en grad, så det var generende for mig under min læsning.
Når dette så er sagt, så var jeg vild med handlingen og den mørke stemning der hviler over hele bogen. Der er en konstant underliggende spænding bogen igennem, hvor jeg hele tiden havde fornemmelsen af at der ville ske noget. Desuden kunne jeg godt lide at vi følger de to forskellige spor skiftevis, da det var med til at øge spændingsniveauet, fordi jeg hele tiden var interesseret i at se hvad der dog skete i de forskellige dele af historien. Herudover var plottet uforudsigeligt og jeg blev faktisk overrasket helt til allersidste side – det var fedt og trækker gevaldigt op i min samlede vurdering. Selve historien faldt lige i min smag.
Alt i alt var Det gyldne bur en udmærket thriller om bedrag, magt, kærlighed, identitet, solidaritet og venskab. Hvis man er til dystre romaner med et overraskende plot der ikke lige sådan er til at gennemskue tror jeg man vil være ret vild med denne bog. Selvom jeg ikke var ubetinget begejstret for bogen, så er jeg altså overvejende positivt stemt overfor den og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, når den næste bog udkommer.
4 ud af 6 stjerner
Udgivet på forlaget People’s Press, april 2019
Antal sider: 329
Oversat til dansk af Louise Ardenfeldt Ravnild
Spændende at høre, hvad du synes om den. Jeg har den stadig på min måske-liste. Jeg opgav hendes serie om Erica Falck efter bog fem eller seks, og siden har jeg ikke set mig tilbage. Men den her lyder ret anderledes, så måske jeg en dag låner den af min mor…
Det er altid svært, når forfattere skifter spor, selvom jeg bestemt også byder det velkomment.
Jeg synes i hvert fald den er meget anderledes end hendes andre bøger – så jeg synes da helt sikkert også du skal give den et forsøg. Jeg er spændt på hvad du synes, hvis du beslutter dig for at læse den, så den håber jeg du deler med os andre 😀
Det er nemlig svært når de pludselig skifter genrer, men jeg synes samtidig også det er vildt interessant at de forsøger at forny sig og bare fortælle den historie de har lyst til, uden at holde sig selv fast i én bestemt genre.