Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fem kvinder slænger modvilligt en rygsæk over skuldrene og går ind i skoven. Kun fire af dem vender tilbage, og da har de hver deres version af historien.
Kvinderne er på teambuilding i den vidstrakte skov i Giralang Nationalpark i Australien, da kollegaen Alice Russell forsvinder. Efterfølgende er de fire tilbageblivende kun enige om to ting: Ingen af dem så Alice forsvinde, og hun kunne være modbydelig, når det stak hende.
Hvor godt kender du egentlig de mennesker, du er tæt på? Det spørger politibetjenten Aaron Falk sig selv om, da han bliver involveret i sagen om Alice. Han har i forvejen et særligt udestående med hende. Hun er nemlig whistlebloweren i hans efterforskning af det familieejede BaileyTennants og har lovet ham adgang til afgørende papirer i det traditionsrige firma, dokumenter, der muligvis kan skyde det i sænk.
Efterforskningen fører Falk ind i den australske skov og tilbage til hans egen barndom, til dengang skoven var offer for en seriemorders hærgen og opslugte en ung kvinde, der aldrig er blevet fundet. Mellem klipper, træer og afsides flodløb lærer Falk Alice, de fire kvinder og deres indbyrdes relationer at kende. Deres venskab, men også et spind af løgne, misundelse og gamle historier. Hvad er det, der har ført til mord?

Min anmeldelse 

Skoven er den selvstændige fortsættelse til forfatterens anmelderroste debut Tørke. Jeg har ikke selv læst Tørke endnu og følte altså fint at jeg kunne følge med i denne på trods af dette. Der er dog nogle referencer til ting som jeg fornemmer har fundet sted i den første bog, så jeg vil da helt sikkert læse den på et tidspunkt. Skoven har fået en lidt blandet modtagelse blandt læsere i sit hjemland – og jeg må da ærligt indrømme at jeg heller ikke selv er blæst helt bagover af beundring, men jeg synes da at den også har nogle gode ting at byde på.

Persongalleriet er forholdsvist stort, men samtidig overskueligt. Jeg følte dog aldrig helt at jeg kom ind bag huden på personerne, men jeg fik da et klart indtryk af hvem de hver især var.  Fortællervinklen er personalfortælleren og vi følger flere forskellige personer.
Vi møder efterforskeren Aaron Falk, som fremstår intelligent og engageret i sit arbejde. På privatfronten fornemmes det at han er lidt ensom, men det virker dog ikke til at gå ham voldsomt meget på. Han arbejder tæt sammen med kollegaen Carmen, som ligeledes fremstår intelligent og engageret i sit arbejde. Hun er forlovet og skal snart giftes. De virker begge som sympatiske karakterer og deres samspil fungerer godt og fremstår troværdigt.
Herudover møder vi også de ansatte fra BaileyTennants der er på teambuilding i skoven.Det er en noget broget flok; vi møder både en tidligere misbruger, som kæmper for at afholde sig fra både stoffer og alkohol, samt hendes tvillingesøster som lever noget anderledes end sin søster. Vi møder også en kvinde som har kæmpet med sin vægt og psyke hele livet samt søsteren til firmaets direktør, som virker lidt splittet over sin egen rolle i familiefirmaet. Og så møder vi selvfølgelig Alice, som forsvinder i skoven. Hun virker mest af alt som en voldsomt egoistisk og usympatisk person og det er ret tydeligt at det ikke er helt umuligt at der er flere personer, som godt kunne tænke sig at slippe af med hende. Jeg savnede generelt lidt flere nuancer af disse personer og at komme endnu tættere på dem hver især, for rigtig at kunne leve mig ind i historien og gætte med på hvad der egentlig skete i skoven.

Bogen er skrevet i datid og sproget er flydende og dialogerne velskrevne. Kapitlerne er forholdsvist korte og indimellem får vi flashbacks til kvindernes dage i skoven og denne opbygning fungerede egentlig rigtig godt og var medvirkende til at skabe en smule spænding, da man gerne ville vide hvordan det gik de forskellige steder i historien.

Historien starter ud med en spændende og lidt dyster prolog og jeg havde forventet at denne stemning ville vare ved bogen igennem, hvilket desværre ikke skete. Historien var egentlig spændende nok og jeg var da nysgerrig på at finde ud af hvad der var foregået inde i skoven, men den kom altså aldrig helt op at ringe på spændingsbarometeret. Jeg havde også forventet en del mere uhygge, da en historie der foregår i en mørk skov hvor en seriemorder tidligere har huseret og hvor personerne ingen mulighed har for kontakt med omverdenen er et rigtig godt grundlag for at skabe den slags uhygge hvor det risler ned ad ryggen på læseren. Denne mangel på uhygge er nok noget af det som skuffer mig mest ved historien. Herudover følte jeg lidt at bogen ville for meget på én gang og at vi derfor ikke rigtig kom i dybden med noget og jeg sidder derfor lettere uforløst tilbage.

Jeg vil anbefale Skoven til krimilæsere som søger lidt let søndagslæsning, som ikke kravler for meget ind under huden på én. Selvom jeg selv er lidt skuffet over Skoven vil jeg dog gerne læse mere af forfatteren fremadrettet, for jeg synes egentlig at Aaron Falk virker som en interessant hovedperson –  og jeg skal helt sikkert have læst debuten snart. Jeg giver 3 stjerner, primært fordi jeg godt kan lide hovedpersonen og for forfatterens skrivestil. Den kommer dog ikke op på mere, fordi historien simpelthen er for tynd for mig og jeg savnede noget mere spænding og uhygge.

3 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, august 2018

Antal sider: 369