Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra C&K Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

På toppen af den seksuelle frigørelse og deres egen forelskelse skriver ægteparret Paul og Roz Mellow i 1975 en bog om sexlivets ypperste glæder – til deres børns store skræk.
Bogen ’Lyst – et pars rejse mod tilfredsstillelse’ er rigt illustreret med udførlige beskrivelser og tegninger af dem selv i alle mulige stillinger, blandt andet stillingen ’elektrisk tilgivelse’, som ægteparret mener selv at have opfundet. Bogen bliver øjeblikkeligt en bestseller og ændrer familiens og ikke mindst børnenes liv for altid.
30 år efter er Paul og Roz for længst skilt, og familien spredt for alle vinde, da en driftig forlagsredaktør får den idé at genudgive bogen. Mens de forskellige familiemedlemmer skændes om projektet, toner de fire børns liv frem, alle fyldt med problemer med kærligheden, identitet og arbejde, forældreskab og, selvfølgelig, sex.

Min anmeldelse 

Stillingen er beskrevet som en generationsroman, der følger en familie gennem tre årtier, samt et portræt af fire søskende, der vokser op i skyggen af deres skamløst frigjorte 68’er-forældre. Dette lød jo meget interessant og baseret ud fra ovenstående bagsidetekst havde jeg også forventet at det ville være en ret underholdende bog – mine forventninger blev dog på ingen måder indfriet, desværre.

Først og fremmest havde jeg forventet en masse drama, humor, højspændte scener og en smule erotik. Det jeg fik var en historie med et minimum af disse ting og jeg har faktisk mest af alt en lidt ærgerlig og ligegyldig fornemmelse efter at have læst Stillingen. 

Dette skyldes til dels persongalleriet, som aldrig blev virkelig interessant. Karakterne gennemgår da alle en vis udvikling i løbet af bogen, men jeg følte aldrig at jeg blev en egentlig del af disse udviklinger, formentlig fordi jeg på intet tidspunkt følte at jeg rigtig kendte nogen af karaktererne. Dette på trods af at der er anvendt personalfortælleren som fortællervinkel, hvilket jeg normalt er ret begejstret for.
Vi møder hele familien Mellow; Faderen Paul som tydeligvis mødte sin store kærlighed i sine børns mor, Roz, som han også lavede bogen “Lyst” med. Nu er de imidlertid blevet skilt og man fornemmer en vis bitterhed fra Pauls side over deres skilsmisse. En bitterhed som jeg dog sagtens kan forstå, men jeg synes virkelig det er ærgerligt for ham, at det stadig fylder så meget for ham efter alle de år.  Nu bor han med sin nye kone, i et forhold der mest af alt fremstår lidt kedeligt, men man fornemmer dog at der er en kærlighed imellem dem, eftersom de stadig er sammen. Han fremstod faktisk lidt irriterende og jeg synes det var så umodent og dumt at han har giftet sig med en ny kvinde, når han tydeligvis ikke er kommet sig over sit tidligere forliste ægteskab. Dette er en stor medvirkende årsag til at jeg fandt ham ret usympatisk.
Roz underviser på et universitet i et førsteårskursus i menneskets seksualitet og hun har nu et brændende ønske om at genudgive den bog hun lavede med sin mand for mange år siden. Det blev på intet tidspunkt helt klart for mig hvorfor hun egentlig ville det. Jeg forstod Pauls indvendinger imod det, men jeg kunne simpelthen ikke forstå Roz’ bevæggrunde for at udgive en bog hvor hun poserer i alle mulige forskellige sexstillinger med sin eksmand efter så mange år – særligt når de endda begge to har fået nye partnere. Penge kan da få én til at gøre meget, men eftersom damen har et arbejde, er det vel ikke så vigtigt med den ekstra indtægtskilde. Roz fremstod virkelig egoistisk og heller ikke hende brød jeg mig synderligt meget om. Og så er der hele den måde deres forhold startede på (jeg vil ikke spoile, hvis nogen af jer har tænkt at læse den). Men hvor var det bare upassende og på ingen måde romantisk, som jeg ellers havde håbet på, med den lidenskab de fremviste med deres bogudgivelse.
Så kunne man håbe at børnene var mere interessante, men dette viste sig altså heller ikke at være tilfældet. Vi har den ældste datter Holly, som egentlig har meldt sig ud af familien og har haft en lidt turbulent start på sit voksenliv, men som nu er flyttet langt væk og har skabt sin egen familie. Michael er Roz og Pauls andet barn og han er på antidepressiva som påvirker hans ejakuleringsevne og desuden virker det til at han har en mindre livskrise, både på privatfronten og jobmæssigt. Vi møder også Dashiell, som bor med sin kæreste Tom og man fornemmer en stor kærlighed mellem disse to – man må sige at Dashiell også oplever noget af en krise i sit liv. Han var den eneste karakter i bogen, som jeg nærede bare en snert sympati for, da han ikke på noget tidspunkt virkede hverken ynkelig eller ansvarsfralæggende, som ellers er lidt kendetegnene for de andre børn. Dette gør sig særligt gældende for den yngste datter Claudia. Hun er i starten af trediverne og skyder skylden for hendes singleliv på sin lille og kompakte krop, hvor jeg mest af alt tænkte at det måske nærmere skyldtes hende voldsomme usikkerhed og lidt ynkelige personlighed.
Alle fire børn har dog det tilfælles at de lidt skyder skylden for nuværende problemer på deres forældres udgivelse af bogen og de hændelser som opstod i kølvandet af denne udgivelse, heriblandt forældrenes skilsmisse. Jeg er med på at en skilsmisse kan være ekstremt hård for børn og at det desværre påvirker mange børn resten af deres liv – men lige i denne historie følte jeg altså at det var lidt overdrevet. Dette skyldes formentlig at jeg aldrig rigtig følte mig inddraget i nogle af de store ting der skete i bogen, hverken de gode eller de dårlige hændelser.

Sproget i Stillingen er egentlig flydende og størstedelen af dialogerne er også velkonstruerede. Kapitlerne er dog ret lange – der er faktisk kun tretten kapitler i hele bogen. De enkelte kapitler er herudover ikke delt ind i særlig mange afsnit og jeg savnede altså lidt flere steder med naturlige ophold i teksten, så man bedre kunne lægge den fra sig. Bogen blev aldrig rigtig spændende, så jeg havde virkelig brug for de naturlige pauser. Der er dog en lille overraskelse hen mod slutningen af bogen, som jeg ikke havde set komme.

Jeg er ret skuffet over Stillingen og i min optik er det ikke en særlig vellykket generationsroman. Jeg føler hverken at tidsperioderne som bogen foregår i skildret dybdegående nok og herudover er persongalleriet simpelthen også for uinteressant. Det ærgrer mig virkelig at jeg sidder tilbage med disse følelser, for jeg havde set frem til denne udgivelse, særligt efter de gode anmeldelser den har fået i sit hjemland – måske har jeg simpelthen bare ikke forstået historien. Den får dog to stjerner for nogle gode dialoger og den overraskende oplysning vi får hen mod slutningen.

2 ud af 6 stjerner

Udgivet på C&K Forlag (En del af Politikens Forlag), september 2018

Antal sider: 350

Oversat til dansk ved Lotte Kirkeby Hansen