REKLAME (og reklamelink hvis du trykker på boksen i bunden, så du kan finde bogen billigst muligt)
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i adressebogen er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.
En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.

Den røde adressebog er én af den slags bøger som er smuk fra inderst til yderst og som rørte mig meget. Det er en kærlighedshistorie kombineret med en interessant livshistorie, som jeg absolut kan anbefale.

Vi møder vores hovedperson Doris i hendes hjem, hvor hun bor alene og har besøg af hendes hjemmehjælp. Den måde hvorpå forfatteren beskriver hendes krops forfald og hvordan enkelte ting, som at varme sin egen mad og få sig vasket kræver en masse kræfter som Doris ikke længere har, var både rammende og ærligt. Man fornemmer også at Doris er en ensom kvinde, hvilket understreges af den lille røde adressebog, hvor stort set alle de personer hun har kendt er streget ud og erstattet med ordet ‚død‛. Vi får dog præsenteret personer fra Doris‛ fortid igennem de minder hun har nedfældet på papir til sin grandniece Jenny og det bliver tydeligt at hun tidligere har været en handlekraftig kvinde, som har oplevet meget i livet.
Jenny er en biperson i historien, men tydeligvis en vigtig person i Doris‛ liv og vice versa. Jeg fandt dog desværre hendes dialoger med sin mand lidt konstruerede og utroværdige og kunne overhovedet ikke fornemme de følelser de har til hinanden – det ødelægger dog ikke historien, da det ikke fylder så meget og jeg kan godt abstrahere fra det – fordi selve historien om Doris‛ og hendes levede liv var så interessant og rørende.

Doris har levet et liv, som formentlig adskiller sig lidt fra mange andres, men alligevel er hun en relaterbar hovedperson, da de følelser hun beskriver at have gennemgået i bogen, er følelser som vi alle kommer til at opleve i vores liv – uanset hvor i verden vi befinder os og hvad vores erhverv er. Sproget er enkelt og ligetil, men blandt de enkle ord gemmer der sig store følelser af både kærlighed, svigt, sorg, tomhed, længsel og fortrydelser. Det hele er skrevet så fint at man selv kunne mærke følelserne under læsningen og jeg følte mig nærmest suget ind i fortællingen og ville hele tiden læse mere, fordi jeg var så interesseret i hvad der var sket i Doris‛ liv.

Bogen er opbygget med skift mellem nutiden, hvor Doris er gammel, og fortiden, hvor hun fortæller om nogle minder ud fra de navne der optræder i hendes adressebog. Dette fungerede virkelig godt i forhold til spændingen, fordi jeg både var nysgerrig på hvordan det ville gå Doris nu, men bestemt også hvad der skete i fortiden, som førte hende derhen hvor hun befinder sig nu.

Den røde adressebog er et mustread til læsere, som elsker kærlighedsromaner med noget på hjerte og som også kan give læseren lidt at reflektere over. Den ramte mig lige i hjertet og den gav mig både vand i øjnene, smil på læben og lidt ondt i hjertet.

5 ud af 6 stjerner

Udgivet af forlaget People’s Press, juni 2018

Antal sider: 326