Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen

 

Om bogen

Ayoola var familiens øjensten som barn – og er det stadig i morens øjne. Hun er smuk, tøjdesigner, flittig bruger af de sociale medier og særdeles populære hos det mandlige køn. Og så er hun seriemorder. Hun har netop slået sin tredje kæreste ihjel og hidkaldt sin søster sygeplejersken Korede. Korede ved præcis hvordan man kommer af med et lig og hvordan man gør bedst rent efter sig og som altid hjælper hun Ayoola, når hun bliver bedt om det. Men da Ayoola pludselig får et godt øje til en læge som Korede arbejder sammen med ender Korede med at stå i noget af et dilemma: Hvor går grænsen for hendes loyalitet til sin søster?

Min anmeldelse 

Jeg havde virkelig glædet mig til denne her bog, som jeg troede ville være både humoristisk på en nærmest satirisk måde samtidig med at den var spændende. Jeg sidder dog lidt skuffet tilbage. Ikke fordi bogen var decideret dårlig, den var bare lidt middelmådig og jeg havde nok fået skruet mine forventninger en anelse for højt op.

Den er skrevet med jeg-fortælleren i nutid, hvor vi får hele historien fortalt fra Koredes synspunkt.
Jeg har faktisk lidt svært ved at beskrive Korede, for selvom historien er fortalt fra hendes vinkel, så fremstår hun mest af alt en smule anonym – det er måske helt bevidst, da hun altid har stået i skyggen af sin søster og faktisk også gør det i denne bog. Men det ærgrer mig alligevel lidt at jeg aldrig rigtig følte jeg kom til at kende hende og på en eller anden måde kunne have en mening om hende. Det som jeg dog fandt ud af om hende er at hun er sygeplejerske og tilsyneladende dygtig til sit arbejde. Hun er i hvert fald dygtigere end de slendrianer hun åbenbart arbejder sammen med. Og så er hun vild til at gøre rent og en meget loyal søster til Ayoola.
Ayoola er straks meget bedre beskrevet. Hun er sindssygt smuk, designer tøj, er populær hos mændende og flittig bruger af de sociale medier og så er hun temmelig doven og lidt af en sociopat. Hun er en interessant karakter fordi hun er så karikeret og, på mange måder, langt ude. Det var uden tvivl hende der løftede historien en anelse og skabte en smule satirisk humor i romanen.
Noget jeg dog fandt skarpt skildret var relationen mellem de to søstre. Den ambivalens Korede nærer overfor Ayoola er tydelig og var medvirkende til at skabe noget spænding til historien, da det virker til hun hele tiden svinger mellem kærlighed og had og det var spændende at se hvad der ville veje mest når alt kommer til alt.
Det er dog ikke kun Ayoola der er karikeret, det er stort set hele persongalleriet og jeg er ret overbevist om, at det er helt bevidst og netop et satirisk træk fra forfatterens side af. Vi har bl.a. moderen som elsker sin smukke datter højst og glemmer lidt den grimme datter og den flotte læge som bliver helt forblændet af den smukke søster og er ligeglad med hvad hun har at byde på af indre kvaliteter.

Sproget er flydende og flot, scenerne stod tydeligt og fint frem, kapitlerne korte og bogen er ikke særlig lang.  Den var også tilpas spændende til at holde mig fanget og den var derfor også hurtigt læst. Det var sådan en roman der for mig var god underholdning, som jeg egentlig ikke behøvede forholde mig voldsomt meget til, men den kommer altså ikke til at efterlade dybe spor hos mig. Den er lang hen ad vejen ret forudsigelig omend der da er nogle få overraskelser undervejs – dog aldrig i en grad hvor jeg virkelig mærkede hjertet oppe i halsen eller fik et sug i maven.

Jeg vil anbefale Min søster er seriemorder til læsere der ønsker en anderledes læseoplevelse, som blot kan være lidt let underholdning.
Jeg vaklede mellem tre og fire stjerner, men er endt med at give den de fire, fordi jeg rigtig godt kunne lide sproget, jeg var godt underholdt og jeg elskede det stærke samspil der er relationen mellem Korede og Ayoola.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, marts 2020

Antal sider: 230

Oversat til dansk ved Agnete Friis