Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Gads Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Tag med til det skønne Toscana, hvor forfatterdrømmene spirer, jalousien får frit løb, og kærligheden blomstrer, når Patricia O’Hara traditionen tro slår dørene til sin pittoreske ejendom op for en gruppe håbefulde forfattere og et to uger langt skrivekursus. De vidunderlige omgivelser og kokken Aldos forførende melanzane er altid sikre hits, men i år er Patricia bekymret. De ubetalte regninger hober sig op, og den smukke, men forfaldne ejendoms fremtid er usikker.
Men mens Patricia spekulerer, sker der ting og sager omkring hende: Snart kører Aldo rundt med 74-årige Mary på sin Vespa, og altmuligmanden Fabio har sat mere end ét hjerte i brand. Temperaturen stiger, mens der sladres, flirtes og rettes manuskripter ved poolen, og efterhånden som både spøgelser og uventede gæster dukker op, er én ting sikkert: Det bliver en sommer som ingen anden …

Min anmeldelse 

Måske har du ikke hørt forfatternavnet Domenica de Rosa før – og måske har du. Uanset hvad gemmer der sig i hvert fald en særdeles produktiv forfatter bag navnet og når jeg nævner hvilket navn hun også har skrevet bøger under, så tror jeg der er flere der ved hvem hun er. Domenica de Rosa er nemlig den samme forfatter som har skrevet den populære krimiserie om arkæologen Ruth Galloway – dem har hun dog skrevet under pseudonymet Elly Griffiths. Jeg elsker bøgerne om Ruth Galloway særligt grundet persongalleriet og forfatterens skrivestil og derfor var jeg også meget spændt på To uger i Toscana selvom det jo ikke ligefrem er en krimi og den derfor adskiller sig genre-mæssigt fra den populære serie. Denne bog er skrevet før den første bog i serien om Ruth udkom og jeg var spændt på om den ville ville leve op til mine forventninger og det høje niveau jeg synes hun har udvist med sin krimiserie.
Og til dette kan jeg sige: Men niveauet holder hun langt hen ad vejen i denne her. Der er altså ingen tvivl om at dette er en forfatter der simpelthen skriver fantastisk og har en vild evne til at skabe et både interessant, nuanceret og alsidigt persongalleri.

Og netop denne evne kommer virkelig til udtryk i To uger i Toscana. Vi møder mange forskellige personer, som alle har det tilfælles at de befinder sig på Castella della Luna i Toscana. Vi møder nogle mennesker der alle har drømmen om at skrive en bog. Motivationen for denne ambition er dog forskellig fra person til person ligesom deres private problemer umiddelbart virker forskellige. Det viser sig dog at de alle grundlæggende har nogle ting tilfælles jo længere vi kommer ind i historien og at intet er helt som det ser ud til udefra.
Historien er skrevet i nutid med personalfortællervinklen hvor vi skiftevis zoomer ind og ud på de forskellige personer, hvilket skabte en god dynamik.

Jeg elskede virkelig persongalleriet og jeg sympatiserede med hver eneste person deri – selvfølgelig var der nogle jeg holdt mere af end andre, men alle havde altså nogle karaktertræk der gjorde at jeg alligevel ønskede det bedste for hver og én. Jeg er faktisk meget imponeret over at persongalleriet er så stort som det er, men at jeg alligevel følte jeg kendte hver eneste karakter ret godt.
Samspillet mellem de forskellige personer er også knivskarpt skildret, hvilket skyldes de velskrevne dialoger men uden tvivl også forfatterens evne til at skabe en passende stemning i de forskellige scener, så jeg næsten kunne mærke følelserne selv. Herudover er miljøbeskrivelserne simpelthen så gode. Jeg kunne næsten se de flotte omgivelser for mig og dufte de fantastiske dufte mens jeg læste, hvilket var med til at gøre læseoplevelsen levende.

Selve historien i bogen er egentlig ikke sindsoprivende spændende, men alligevel var jeg draget ind i den. Der var dog en enkelt personlig historie som først afsløres i slutningen af bogen, som jeg fandt lidt upassende og ikke rigtig følte passede ind i historien. Jeg følte det blot var for at skabe lidt mere alvor og dramatik, men det blev aldrig rigtig fulgt til dørs og jeg fik faktisk lidt en grim smag i munden over det, da historien ellers er så fin og letfordøjelig og det havde jeg ønsket den blev ved med at være. Jeg prøver dog at abstrahere fra det, da jeg pånær denne ting virkelig elskede historien, men det trækker altså ned i min samlede vurdering.

Alt i alt er To uger i Toscana en skøn bog, som er nærmest perfekt sommerlæsning. Det er en fin fortælling om kærlighed, passion, jalousi og identitet som jeg absolut kan anbefale til andre læsere der sætter pris på en god kærlighedshistorie med et nuanceret og stærkt persongalleri – og så vil jeg altså virkelig anbefale læsere der er vilde med Elly Griffiths skrivestil at samle denne bog op og give den et forsøg, også selvom det ikke er en krimi.

 

5 ud af 6 stjerner

 

 

 

Udgivet på Gads forlag, juni 2019

Antal sider: 362

Oversat til dansk ved Lærke Pade