Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Aronsen, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Forlaget skriver:
Tatovøren fra Auschwitz er baseret på den sande historie bag et af de mest kraftfulde symboler på Holocaust – de blå numre tatoveret på fangernes arme. Da Lale Sokolov, en slovakisk jøde, blev beordret til at tage arbejdet som tatovør, brugte han sin position til at bytte juveler og penge fra de myrdede jøder for mad til at holde andre jøder i live. Hvis han blev fanget ville han blive dræbt: mange jøder overlevede på grund af ham. I koncentrationslejrene Auschwitz/Birkenau fik han mange venner, en af dem var Gita.

Min anmeldelse 

Da jeg hørte at Aronsen ville udgive denne bog, var jeg slet ikke i tvivl om at det var en bog jeg skulle læse og den kom derfor også på min TBR-liste med det samme – jeg er derfor meget taknemmelig over at jeg har fået muligheden for at anmelde den. Jeg havde uden tvivl regnet med at det ville blive en rørende læseoplevelse, men jeg havde alligevel aldrig forestillet mig at den ville bringe så mange følelser frem i mig, som den endte med at gøre. Det er længe siden jeg har læst en bog der har ramt mig så hårdt i hjertet som denne gjorde og jeg forstår virkelig godt hvorfor det allerede er en international bestseller.

Historien fortælles i datid med personalfortællervinklen, hvor vi følger Lale hele historien igennem. Det er jo også ham der har fortalt forfatteren sin egen personlige fortælling og uden at kende hverken Lale eller Heather Morris personligt, så følte jeg virkelig at han var med hele vejen igennem og jeg havde ikke følelsen af, at det var én udefra der fortalte hans historie – og måske var det netop dét der gjorde bogen så kraftfuld? Jeg havde en tydelig fornemmelse af hvem Lale var og de følelser han havde var så troværdigt beskrevne, at jeg ikke kunne undgå at blive påvirket af dem. Lale var en både sympatisk, empatisk, intelligent og ikke mindst modig mand, som jeg ikke tror man kan undgå at komme til at holde lidt af under sin læsning.
Persongalleriet består af Lale og af mennesker som Lale kendte før, under og efter Auschwitz. Alle personerne fremtræder simpelthen så levende og de var lette at skelne fra hinanden hele bogen igennem – og det er tydeligt at hver og én af bipersonerne har haft en betydning for ham og hans historie.

Tatovøren fra Auschwitz fangede mig fra allerførste side og holdt mig fanget helt til sidste side var læst. Jeg læste faktisk bogen i kun to stræk og jeg holdt kun pause i den, fordi jeg havde en vagt på arbejde og man kan jo ikke bare blive væk fordi man ikke har lyst til at forlade sin bog. Jeg tænkte dog på den i mellemtiden og jeg kunne næsten ikke vente til jeg kunne læse videre i den. Det er dog en bog som jeg er glad for at jeg læste derhjemme mens jeg var alene, for hold nu op hvor har jeg grædt meget under min læsning (og jeg er altså ikke vildt køn når jeg græder).

Denne bog fik simpelthen så mange følelser frem i mig.  Jeg følte både vrede, sorg og afmagt over alle de ting som nogle uskyldige mennesker har været udsat for. Jeg har læst andre bøger om Anden Verdenskrig og jeg bliver ramt hver gang af den ondskab der har fået lov til at herske. Det gør ondt – men det er også vigtigt med bøger som denne, som husker os på den tid og som ikke lader verden glemme – for hvis der er én ting der er sikkert, så er det at de mennesker der overlevede at være i koncentrationslejrene aldrig glemte det de blev udsat for og vi skylder dem at huske dem og ære dem, også selvom mange af dem ikke lever i dag. Og forhåbentlig kan det så være med til at de fejl aldrig begås igen.

Det er dog ikke kun en bog som fik gang i de mere mørke og triste følelser – den gav mig også en lille varme indeni og en følelse af håb. Udover at være en troværdig fortælling om livet i Auschwitz/Birkenau, så er det nemlig også en stor kærlighedshistorie. Lale og Gita ville nok i dag være det man kalder couple-goals. Der er nemlig ingen tvivl om at deres kærlighed er den type som det nok er de færreste der nogensinde kommer til at opleve. Det er en kærlighed der vokser til trods for modgang og virkelige farer. En kærlighed der virkede nærmest uundgåelig og der er bare noget smukt over den risiko de løb for at kunne være sammen og turde hengive sig til forelskelsen under så usikre forhold som dem de levede i.  Der er ingen tvivl om at skæbnen ønskede at de to fandt hinanden og det er bare så smukt med fortællinger som dette – særligt når de er baseret på en ægte kærlighedshistorie fra den virkelige verden.

Jeg vil anbefale Tatovøren fra Auschwitz til alle læsere og faktisk også til dem der normalt ikke læser. Faktisk bare til alle. Læs den, opfordr din nabo til at læse den, læs den højt for folk der ikke selv gider læse og lad ingen slippe ind ad din dør medmindre de indvilliger i at læse den (OK, man skal jo selvfølgelig ikke tvinge nogen til noget, men den er bare så god og jeg synes det er synd hvis man ikke giver sig selv denne læseoplevelse. Det synes jeg virkelig)
Den er barsk, for den er jo trods alt baseret på virkelige hændelser fra en de mest grusomme perioder i vores nyere historie, og det skal man være forberedt på. Og du kommer formentlig også til at føle at dit hjerte bliver revet lidt i undervejs, men det er så absolut det værd.

6 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget Aronsen, august 2019

Antal sider: 262

Oversat til dansk af Brian Christensen